Sissel Bergfjord

Sissel Bergfjord
Foredrag af Sissel Bergfjord:

Sissel Bergfjord, forfatterskab og skrivekurser, alkoholkultur og politik, asylbørn og flygtninge, børns vilkår, forældretyper i dag.

Sissel Bergfjord er født i København i 1972. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2005 og Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2010. Hun har også en BA i Kunsthistorie. Hun har studeret maleri i Firenze 1991-92 og på det fynske Kunstakademi 1993-94.

Bergfjord debuterede med romanen, min morfars stemme i 2006. 2012 kom romanen Sortedam, der modtog Michael-Strunge prisen året efter. Bergfjords prosa er sanseligt beskrivende, men uden overflødigheder. Som en anmelder skrev om debuten: så har hun både sans for det anekdotiske og den sigende detalje. Et andet mærke man kan sætte på Bergfjords bøger er, at de ofte tager livtag med et socialt emne som undersøges og udfoldes i et litterært univers. Romanen udspiller sig i to dele. Den ene følger Sigrid, hvis mor Mona drikker for meget, i gymnasiet. I anden del står Sigrid højgravid tilbage i morens lejlighed efter hendes død. Hun forsøger at rydde op i morens liv og derved også i sit eget.

På Kanten – (udgivet janaur 2017)
Jakob, Bjarke og Thais er bedste venner. Jakob skal altid være først og bedst til alt. Nogle gange får han bare nogle rigtig dårlige idéer. “Den gule madras lyser mod de lilla tordenskyer. Vi begynder at svømme ud mod den. Vi er svømmet længere ud end nogensinde. Vi må overhovedet ikke svømme ud, hvor vi ikke kan bunde, når der ikke er voksne med. Hvis det stod til min mor, må vi slet ikke være på stranden alene. Da slet ikke nu i oktober”. På kanten er en smuk historie om tab, sorg og en joke, der kammer over. Og det er fortællingen om et meget stærkt venskab, der ikke kan ødelægges.

5 stjerner i i Folkeskolen.dk d. 18/4-2017.

Læs artiklen: “En fortælling om tab, sorg og venskab” (anmeldelse fra Folkeskolen)

Sortedam: Alkoholkultur-og politik, mor & datter forholdet. Og om at miste.
Sortedam, går i kødet på et højaktuelt emne : alkoholisme og de konsekvenser et alkoholmisbrug har på børn og pårørende. Det er samtidigt litteratur, en rørende historie og fortælling i et sanseligt og indlevende sprog.

Et foredrag om Sortedam vil derfor både give tilskuerne en litterær oplevelse, og muligheden for at tage hul på og tale og diskutere et svært og stadig tabuiseret emne, som mange mennesker i Danmark har inde på livet, og som forfatteren også har erfaringer med som hun kan dele ud af på en foredragsaften.

Se også Bergfjords kronik i Politiken d. 21/12- 2012: Jeg er dansker, derfor drikker jeg

Bergfjord formår at skrive sig helt ind i kernen af sorgen og smerten med ganske få sproglige virkemidler: Merete Reinhold, B.T.

Sissel Bergfjords nye roman sætter illusionsløst spotlys på spøgelseslivet i slagskyggen af en alkoholisk mor. Lars Bukdahl, WA.

Blå vrede – asylbørns forhold i DK
Blå vrede er en børneungdomsbog ( Gyldendal 2014), der også berører voksne læsere. Blå vrede handler om den afghanske dreng Malik, der er flygtet med sin familie til Danmark og ender på asylcentret Kongelunden. Her prøver han at finde sig til rette, men drengen Abdi gør livet svært for ham, indtil det kommer til en åben konfrontation, og Malik flygter fra centret. Blå vrede er en roman om at miste, og om mobning og vold, men det er også en bog om venskab og kærlighed.

****”SB formår med andre ord at give liv til sin jegfortæller, så man fornemmer hans fysiske tilstedeværelse på siderne, og det er et lille kunststykke i sig selv. Merete Reinholdt, Berlingske Tidende.

Foredrag med Sissel Bergfjord booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Andre udgivelser:

Min morfars stemme, 2006 roman Gyldendal
Ønsketænkning, Gyldendal 2013
Samt div. bidrag til antologier og tidsskrifter.

Tilbage til forsiden.

Til toppen