Saul Zaks (f. 1961) er dirigent for Syddansk Universitets Symfoniorkester og har i 16 år været dirigent for Syddansk Universitets Kammerkor. Han har taget Musikpædagogisk Diplomeksamen i Direktion, Musikteori og Musikhistorie fra Det Jyske Musikkonservatorium og Solistklassen på The Jerusalem Academy of Music & Dance. Som korsyngemester for DR Radiokoret er han blevet nomineret til den danske Grammy Award (P2 Prisen) sammen med DR Symfoniorkester og Radiokor, og dirigenten Thomas Dausgaard (Asger Hammerik: “Korsymfoni”). Saul er nomineret til en Latin Grammy Award 2016 i USA for Best Tango Album sammen med pianisten i Astor Piazzollas pianist, Pablo Ziegler, Julio Botti og Syddansk Universitets Symfoniorkester. Saul Zaks er født og opvokset i Argentina og i Israel, hvor han har undervist og dirigeret på The Jerusalem Academy of Music & Dance.

Saul Zaks kan bookes til følgende foredrag/workshops:

Workshop 1:
Ledelse uden ord. – Hvem er dirigenten? En workshop om teamledelse

Som dirigent mestrer man den ultimative ledelsesudfordring – at skabe det perfekte samspil uden at sige et ord. At spille i et ensemble er at være en del af en dynamisk proces af samarbejde. Dirigentens evne til at dirigere sit ensemble kan ses som en stærk metafor for ledelse på flere planer: at skabe samstemt mening, at arbejde med indre intuition, at udvikle en musikalsk sans for samarbejde og lederskab som bindeled imellem leder, medarbejdere og kolleger.

Indhold:
På workshoppen demonstreres ledelsesstilen hos seks af det 20. Århundredes store dirigenter. Med disse som bagtæppe arbejdes med inspirerende øvelser, der giver deltagerne mulighed for at eksperimentere med samt analysere egen rolle i skabelsen af effektive ”musikalske” teams – nogle gange i dissonans og andre gange i harmoni.

Workshop 2:
Tango Work/Life – En workshop om Tangoen som kulturskabende redskab for mennesker og organisationer
”Tangoen er det daglige mods æstetik, skridt for skridt. Det politisk ukorrekte og det utilregneliges æstetik. Aktørerne i Tango Work/Life går frygtløst til værks. Dyrker ikke nostalgiske stereotyper, men kigger fremad”. – Saul Zaks, dirigent, Grammy Award Nomination 2016, Best Tango Album. Når tangoens kultur møder menneskelige og organisatoriske sammenhænge, skærpes sanseligheden, åbenheden, modet og evnen til at gå nye veje. Tango Work/Life er et stærkt hold af inspirerende tangoentusiaster fra Danmark og Argentina, der med udgangspunkt i personlig og professionel baggrund viser, hvordan tangoen kan fungere som kulturskabende redskab for mennesker og organisationer. Varighed: 2 timer.

Indhold:
Workshoppen har tangoen som omdrejningspunkt. Indholdet veksler imellem oplæg om tangoen som ledelsesværkstøj, gastronomiske oplevelser, personlige beretninger, musikalske indslag samt danseundervisning og forestilling, Undervisningen foregår på dansk og engelsk. Varighed: 4 timer.

Workshop 3:
Dirigenten og sangerinden
En workshop, hvor deltagerne arbejder med egne stemmer samt med brugen af disse i en flerstemmig sammenhæng, hvor smuk musik opstår, så man bliver en del af musikkens magi. Det er sundt at synge. Blodtrykket falder, immunforsvaret styrkes, lungerne trænes, man får en bedre holdning – og så bliver man simpelthen glad! Det er videnskabeligt bevist og menneskeligt mærkbart. Man kan synge i badet, men det virker bedre, når man synger sammen med andre.

Indhold:
Workshoppen byder på håndgribelige redskaber i forhold til stemme og sang samt også på den mere uforklarlige del – nemlig musikkens sjæl. Deltagerne får fif fra sangerinden om stemmens klang og bliver af dirigenten taget med ind i en verden, hvor enkle danske sange bliver til flerstemmig korsang og smuk musik. Der kræves ikke forudsætninger for deltagelse. Max deltagerantal: 60 personer. Varighed: 2 timer.

Workshop 4:
Unik workshop om Bibelens tekster – med både recitation og korsang
Nu tilbydes en spændende dag, hvor sangere og korentusiaster med interesse for de bibelske tekster og kormusik mødes på tværs af erfaring og alder sammen med dirigenten Saul Zaks og Klaus Højgaard Laursen fra Bibelen Live. Til denne workshop bliver der både mulighed for at lytte til bibeltekster, selv lære en tekst udenad og ikke mindst synge korværker med bibeltekster på hebraisk!

Workshop 5:
One more language – one more soul
Vi tilbyder et fællesarrangement, hvor inklusion skabes via en rituel bibelsk musik om de bibelske tekster på hebræisk og en fotoudstilling med bibelske motiver.

Saul Zaks booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Referencer:

Kære Saul
Selv tak for i går. Du fik illustreret, at det ikke er ligegyldigt, hvilken dirigent man har og hvordan dirigenten engagerer sig. Du fik også rigtig godt illustreret, at man sagtens kan samarbejde uanset om man har forskellig tilgang til samarbejdet (Sang i kor med forskellige sange). Så alt i alt en god og anderledes oplevelse.
Jørgen Bruun, Familie- & forebyggelseschef, Børn & Kultur

Tilbage til forsiden.

Til toppen