Romantic Strings

Romantic Strings

Vi har specialiseret os i at spille musik som skaber stemning.

Med et stort internationalt repertoire : evergreens, musical, operette, film- , zigeunermusik og lettere klassisk. Vi kan således sammensættes et musikalsk repertoire specielt til lejligheden – bryllup, jubilæum, reception, middag, messe/udstilling, fernisering, koncert og sikre begivenheden en stemningsskabende og flot musikalsk ramme.Vi har stor erfaring i at afstemme lydniveauet, så musikken føles som en naturlig del af helheden. Harpens specielle akustiske egenskaber bevirker, at den kan høres overalt. Men musikken virker ikke dominerende, selv når man er tæt på.Vores opstilling kræver ikke meget plads. Da vi normalt ikke bruger strøm, kan vi spille på steder, hvor man ellers ikke ville forvente musik – om sommeren gerne udendørs.

Vibeke Franck
Ved siden af sit virke som klassisk harpenist i bl.a. Det kgl. Kapel og Helsingborg Symfoniorkester har Vibeke Franck skabt sig et navn som Danmarks førende fortolker af underholdningsmusik på harpe. Vibeke Franck har en omfattende CD-produktion bag sig – som orkestermusiker, solist og sammen med fløjte og violin. Vibeke Franck har diplomeksamen fra Det kgl. danske Musikkonservatorium.
Vibeke Franck optræder også som solo-hapenist.

Tommy Østerlind
Tommy Østerlind er ved siden af sit virke som violinist i Tivolis Promenadeorkester en fremtrædende solist inden for wiener- og salonmusik. Han er desuden meget aktiv som arrangør og skriver selv alle arrangementer til Romantic Strings. Tommy Østerlind har medvirket på talrige CD-produktioner som orkestermusiker og sammen med Vibeke Franck i Romantic Strings. Tommy Østerlind er uddannet i teori og musik (Cand.Phil.) ved Københavns Universitet. Tommy Østerlind optræder også som solo-violinist.

Romantic Strings booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Til toppen