Rasmus Glenthøj

Rasmus Glenthøj

Rasmus Glenthøj er lektor ved Syddansk Universitet, hvor han især underviser og forsker i 1800-tallets historie, national identitet og hvordan historien bruges og forstås. Han har skrevet og redigeret 13 bøger, herunder senest Konfliktzonen Danmark. Stridende fortællinger om dansk historie (s.m. Sissel B. Fossat og Lone K. Martinsen).

I øjeblikket arbejder han på en bog om politisk skandinavisme. Glenthøj fik i 2009 Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendium for meget talentfulde ph.d.- studerende.

I 2014 blev han tildelt H.O. Lange-Prisen for fremragende forskningsformidling for værket 1864 – Sønner af de Slagne, der ligeledes var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og Årets Historiske Bog (2. plads). I 2017 modtog han sammen med Morten N. Ottosen Den Nordiske Historiebogspris for bogen 1814 – Krig, nederlag, frihed.

Glenthøj var projektleder for Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes 1814-program og sad i både Folketingets og Stortingets udvalg til forberedelse af 1814-jubilæet, og i 2014 fik han Den Kongelige Norske Fortjenstorden for sit virke for dansk-norsk samarbejde. I 2017 modtog han The Carlsberg Foundation’s Distinguished Associate Professor Fellowships til projektet I nederlagets skygge: 1864 i dansk selvforståelse og historiebrug (1864-2014).

Rasmus Glenthøj formidler ofte og med stor glæde sin viden om fortiden i radio, tv og i aviser.

Foredrag af Rasmus Glenthøj:

Foredrag 1: 1864 – sønner af de slagne
Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse og historie. Det er ikke uden grund. Tusinder faldt, drømmen om Danmark til Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men nederlaget er på mange måder tilskrevet større betydning, end rimeligt er, ikke mindst af de historikere, der voksede op i årene efter 1864 – og takket være dette, forstår vi danskere den dag i dag ikke vores egen historie.

Rasmus Glenthøj præsenterer en ny fortælling om, hvordan det moderne Danmark tog form i årene fra 1814 til begyndelsen af 1900-tallet. Foredraget er et opgør med glansbilledet af det lille fredelige Danmark – og det er en fortælling om, at meget sagtens kunne være gået helt anderledes.

Foredrag 2: Kampen om et nederlag – et urtraume og dets virkninger igennem 150 år
I begyndelsen af krigen. Krigen 1864. Sådan kunne en Danmarkshistorie begynde, da året er blevet gjort til et omdrejningspunkt for dansk historie. Helstaten gik under, nationalstaten opstod og det moderne Danmark tog form. Nederlaget er blevet set som et nationalt traume, der affødte en eksistentiel angst.

I en politisk og kulturel forstand stoppede krigen imidlertid ikke i 1864. Nederlaget levede videre igennem en politisk og kulturel kamp om hvem der havde ansvaret, og hvilken lære man skulle drage af 1864. Rasmus Glenthøj afdækker i dette foredrag hvordan kampen om nederlaget har præget dansk politik, kunst og historie igennem 150 år, og hvordan 1800-tallets stridigheder stadig påvirker den måde, som vi opfatter verden på i dag.

Foredrag 3: Konfliktzonen Danmark. Stridende fortællinger om dansk historie
Gennem tusindårs historie præget af folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer har danskerne skab et lille, fredeligt, demokratisk og harmonisk velfærdssamfund, som flertallet elsker, og som kun ønsker grundlæggende forandret. Det er den store fortælling om Danmark, der har formet vores selvforståelse og ofte fremstår som en konsensushistorie, der gå på tværs af politiske skel. Problemet er bare, at den ikke er rigtig.

I dette foredrag undersøger, kortlægger og forklarer Rasmus Glenthøj, hvorfor og hvordan historien er blevet forstået og brugt igennem de sidste 200 år – hvordan historien ud fra forskellige idealer og ideologier er blevet brugt og misbrugt i forsøget på at bestemme, hvordan Danmark, danskerne og dansk historie skal forstås.

Foredrag 4: Norge – tvillingerige eller forpagtet koloni?
I 1814 med Danmark og Norge adskilt. Foreningen og skilsmissen er imidlertid blevet husket og brugt vidt forskellige i de to lande. Syd for Skagerrak kan man stadig tale om ”tabet af Norge”, mens 1814 for nordmændene står som ”mirakelåret”, der gjorde en ende på ”400-årsnatten”. Rasmus Glenthøj vil i dette foredrag undersøge de bånd, der politisk, kulturelt og sprogligt har forbundet danskere og nordmænd, og hvorfor vi forstår vores fælles historie vidt forskelligt.

Foredrag med Rasmus Glenthøj booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen