Poul Smedegaard Andersen

Poul Smedegaard Andersen

Musiker og historiefortæller. Cand. mag. i Musik og Historie. Højskolelærer ved Idrætshøjskolen i Århus (1973-2003), Rønshoved Højskole (2004-05), Rønde Højskole (2007) og “Højskolen Diget” ved Skagen (2008). Pianist og sanger i rockbandet Aksel & the Hooligans (1983 – 2003). Tenor i Brabrand kirkes kor.

Folk skal helst føle sig løftede og i godt humør, når de går fra mine foredrag. De må gerne have oplevelsen af, at musikken og fortællingerne har eksponeret en flig af fortiden på en måde, de ikke har oplevet før.

Historiens sang
For at kende sig selv er det nødvendigt at kende sin historie. Vi kan lade os inspirere af spændende personligheder fra historiens arkiver og de spor, de satte i deres tid. Vi kan synge deres sange og berige vort samvær. Ved at sammenkæde musik og historie udvides Nu`ets virkelighed, og der opstår en slags “sprækker i tiden” til en levendegørelse af personen i sin tid. Poul Smedegaard Andersen har samlet en række “historiske solstråler” under navnet “historiens sang”. Det er musisk-historiske foredrag, typisk portrætter af betydningsfulde personer og deres livgivende bidrag til den danske kulturarv.

Foredrag af Poul Smedegaard Andersen:

Foredrag 1. Historiske solstråler 1 – Syng “Jyden han er…”
Om Marius Fiil og Hvidstengruppen, den første modtagegruppe af nedkastet våben og sprængstof til den danske modstands-bevægelse under Besættelsen (1940—1945).
Landsbyen Hvidsten nord for Randers rummer et stykke Danmarkshistorie. Det var her, kromanden Marius Fiil i 1943 sammen med en gruppe lokale folk tog imod nedkastede containere og faldskærmsagenter fra England. Gruppens indsats fik stor betydning for den danske modstandskamp mod Den Tyske Vænemagt. Foredraget giver et portræt at Marius Fiil. Undervejs vil vi synge nogle at de sange, der fik en særlig betydning for ham. Sange som ‘Det haver så nyligen regnet” og en lejlighedssang fra Horserød. Sagt med jysk underdrivelse var han “lidt at en personlighed”.

Foredrag 2. Historiske solstråler 2 – “PH – en vise om Danmark”
Om kulturhåndværkeren og samfundsrevseren Poul Henningsen (1894–1967).
I over et halvt århundrede satte PH sit umiskendelige aftryk på dansk kultur med sin nyskabende og igangsættende vitalitet. Han var multikunstner, og hans talent rakte langt. En provokerende, veludviklet skarpsindighed bragte ham ofte på kollisionskurs med de gængse økonomiske og politiske opfattelser. I foredraget skildres Poul Henningsens liv i al sin mangfoldighed. Mange af hans viser er blevet til elskede klassikere, som vi skal synge flere af i løbet af foredraget.

Foredrag 3. Historiske solstråler 3 – “Monica Wichfeld – en kvindelig frihedskæmper”
En bevægende og dramatisk beretning om den irsk fødte adelsdame og hendes legendariske indsats i den danske frihedskamp under 2. Verdenskrig. Dødsdømt af Gestapo og tilbudt benådning, men svarende, da hendes mandlige kammerater ikke får samme tilbud: ”Så har det ingen interesse”. Fra barns ben selvstændig, oprørsk og usnobbet. Som voksen en attråværdig selskabsdame og dansepartner, der gifter sig med stamhusbesidder Jørgen Wichfeld til godset Engestofte på Lolland, hvor hun genfinder sit sande jeg og forlader balsalen, da den danske modstandsbevægelse får brug for hendes hjælp.

Foredrag 4. Historiske solstråler 4 – “Sange med kærlig hilsen”
– en lille bog med et stort indhold af alt det, vi har fælles.
Højskolesangbogen er fuld af gode historier. Det righoldige repertoire viser vej ind til det sted og den stemning, vi befinder os i lige nu. Sangen løsner op og giver livsglæden frit løb. Beretninger om kunstnere, der gennem tiden har givet os poetisk klædedragt og øjeblikkets mulighed. Fra Grundtvig til Benny Andersen og enkelte af de nyere sange. Syng og lad hjertet tale.

Foredrag 5. Historiske solstråler 5 – “Syng en sang – Quiz engang”
Hvem skrev egentlig sangen? Hvordan lyder sidste vers? Hvor levede komponisten? Skulle du have glemt det, husker du det nok alligevel… ord for ord. Musikalsk gætteleg og et par spændende timer med quiz og fællessang.

Foredrag med Poul Smedegaard Andersen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen