Pia Storm har siden 2012 drevet bloggen StormsMagasin.dk, som omhandler kærligheden til vintagetøj og alle de tanker og den livsstil de gamle kjoler har ført med sig. I foråret 2016 udkommer hendes første bog, VINTAGE – få mere mening, modehistorie og magi i din garderobe, som netop tager udgangspunkt i alt det vintagetøjet kan bidrage med i et moderne liv. Derudover er Pia Storm arrangør af Danmarks eneste vintagemesse, København Vintage, hun har skrevet artikler om vintage og retro til Metro Express, blogget for dba.dk og flere gange optrådt i Skattejægerne på DR1.

Foredrag af Pia Storm:

Vintage – få mere mening, modehistorie og magi i garderoben
Foredraget tager udgangspunkt i Pia Storms’ bog og personlige fortælling om at glemme nutidens kropsidealer, for altid at lægge de moderigtige jeans på hylden og i stedet omfavne sin femininitet og hellige sig farverige vintagekjoler. For udover en smukkere og mere personlig garderobe fik hun også et langt bedre selvbillede og forhold til sin kvindelige krop – det krævede bare noget andet tøj og et nyt blik.

Fortællingen er krydret med masser af billeder fra nu og dengang, personlige historier om den evige skattejagt og er en inspiration til at indrage mere vintage i en moderne garderobe. Og det er der flere gode grunde til at gøre – du får både bedre kvalitet for pengene og hjælper også miljøet på vej, ved at genbruge. Men ikke nok med at det gamle tøj er en mere bæredygtig løsning, end det nyproducerede, så er der også noget ganske magisk over at eje et unikt stykke tøj fra en svunden tid. Vintage indeholder nemlig både på gemte (og måske glemte?) fortællinger om historiske opture, verdenskrige, kvindekamp og kropsidealer.

Foredrag med Pia Storm booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen