Peter Olesen

Peter Olesen

Peter Olesen er journalist og forfatteren, kunne d. 1.9.18. fejre 50 jubilæum som journalist og samtidig 30 års forfatterjubilæum.…

Læs mere
Book Peter

Peter Olesen er journalist og forfatteren, kunne d. 1.9.18. fejre 50 jubilæum som journalist og samtidig 30 års forfatterjubilæum. Peter Olesen er opvokset i Holbæk, fik sin studentereksamen på Stenhus Kostskole og fik sin journalistuddannelse på Fyns Tidende i Odense og kom senere i 1976 til DR, hvor han var TVAvisens studievært fra 1982 til 1990. Siden har han været aktiv freelancejournalist, flittig forfatter med flere end 50 udgivelser. Samtidig er han en meget benyttet foredragsholder om arkitektur, sorg og savn og høflighed eller mangel på samme. Seneste udgivelse: “Træhuse i København, 2023”.
Peter Olesen har boet det samme sted i sit elskede Valby siden 1972 og har sommerhus i Vejby Strand i Nordsjælland siden 1992.

Peter Olesen har modtaget følgende priser: I 1991 “Årets Populærvidenskabelige Pris” fra Dansk Forfatter Forening og Kulturministeriet. I 1993 “Arimex Prisen” og “Mæglerprisen 93” – og i 1994 “Årets Fod­gænger Pri­s”. Jeg modtog i 1992 Æresnålen fra Foreningen til Hovedstadens For­skønnelse og i 1999 “Årets Valdemar”, “Turistprisen 2002”, Helsinge, Årets Cyklist Pris – Peter Elming Prisen i 2009, Hannah Prisen i 2011 og Gyldendals faglitterære Pris på 100.000 kr. i 2013.

Foredrag af Peter Olesen:

Træhuse i København (bogforedrag)

I denne bog har Peter Olesen sat fokus på hovedstadens smukkeste træhuse. København er nemlig langt mere end beton, brosten og asfalt. Faktisk vrimler det med huse og bygninger i godt gammeldags træ. Det handler bare om at kikke efter – og når du har fundet det første, så dukker resten hurtigt op i dit synsfelt.

Træhuse er noget særligt. Man trækker vejret bedre i et træhus end i et betonhus. Træhuse ånder, der er mere naturlig ventilation end i stenhuse, og de virker mere levende, som om de også selv trækker vejret. De har også andre lyde. Flere steder knirker de, ikke mindst når vinden blæser, og når det stormer. Når man går igennem dem, giver gulve og vægge sig. Træhuse indbyder til hygge!

I Træhuse i København viser Peter Olesen vej til 40 forskellige bygningsværker i træ. De er meget forskellige og undervejs kommer du derfor forbi kolonnaden på Amalienborg, Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro, Det Japanske Tårn i Tivoli, Ballonparken på Amager, Dansepavillionen i Sydhavnen, Norske Hytte i Søndermarken, Tennishallen på Rygårds Allé og mange flere.

Nok er København hverken Oslo, Bergen, Trondheim eller Røros, men den danske hovestad har altså også sine træhuse. Flere af dem er tegnet af ganske berømte arkitekter, f.eks. Martin Nyrop og Bjarke Ingels. Træhuse i København er en inspirerende guidebog til alle, der vil opleve andet end storbyens beton og mursten. Bogens smukke fotos er taget af Henrik Bjerregrav.

Som København dog udvikler sig Tæt, højt, dyrt

Forskellen fra 30ernes byggeri i København til i dag er markant – og sine steder ret skræmmende og foruroligende, mener forfatter og journalist Peter Olesen, der har skrevet hele 30 bøger om København og dermed har fulgt udviklingen tæt.

Peter Olesen giver sit bud på hovedstadens seneste udvikling. Han dokumenterer med ca 150 nye fotos af tidligere byggeri – og af det helt nutidige ud til havnen i syd og nord – og på Carlsberg, FLS og Grønttorvet. Her er det tæt tæt, højt og dyrt overalt. Men f eks 30ernes byggeri i f eks Nordvest og på Bispebjerg og i Valby tydeligt bærer præg af det modsatte. Nok meget nyt på samme sted dengang byen udvidede sig, men med masser af luft og grønt imellem….og til at betale, både før og nu.

Der er stor forskel på viljen til at ville menneskeheden det godt. Nu om dage skal der pinedød presses op til 1000 nye københavnere ind i byen HVER måned året rundt, år efter år. Tror pokker at nogle også får nok og forlader storbyen.

Kom til en spændende aften med efterfølgende debat.

Om sorg og savn

Den meget omfattende bogserie om sorg og savn nåede op på i alt 14 bøger.

Serien startede med Min mor døde. Min far døde. Den bog fik jeg ideen til, fordi jeg så Claus Birchs smukke og gribende TV-udsendelse “En mur af tavshed” i marts 1999. Serien handlede om børn, hvis mor eller far var død. Min egen far døde i 1961, da jeg var 15 år. Jeg tænkte efter TV-udsendelsen: Andre end jeg må have erfaring, der kan bruges af mennesker i samme situation (hvert år mister 4.000 danske børn en mor eller en far, nogle begge). En erfaring om, at vi overlevede, kom videre og mange af os endda fik rigtig gode liv – også med en vis alvor i. Som jeg selv, der nu bruger min egen erfaring – forhåbentlig til gavn for mange andre.

Jeg blev i 2000 sendt ud på en større foredragsturné af Kræftens Bekæmpelse, og her mødte jeg i Roskilde Signe Rølmer, der 12 år gammel havde mistet sin mor. Hun var nu 14 år og efterlyste en tilsvarende bog kun skrevet af børn. Det blev til Børn om mors og fars død. De to bøger har solgt henholdsvis godt 11.000 eksemplarer og godt 7.000 eksemplarer.

Så kom der forespørgsel om at miste børn, søskende og ægtefæller, og alle ideer blev realiseret som bøger. Også om demens, om opvækst med alkoholiske forældre, om at have handicappede børn, om at overleve hjertesygdomme og kræftsygdomme, om at være ældre og ensom og om at være anbragt som barn og til sidst skilsmissebarn.

En serie, hvor læserne kan bruge bøgerne som et spejl, man holder op foran sig for at finde lighedspunkter – så her, så der.

Reaktionerne har været mange og yderst positive. Ligesom anmeldelserne.

Utallige kirker og menighedsråd og andre – som f.eks. biblioteker og faggrupper – har arrangeret foredrag med mig i den anledning.

Bøgerne har været udsolgt i mange år. Men Frydenlund har været så venlig ud udgive Når mor og far dør, en sammenredigeret udgave af Min mor døde. Min far døde og Børn om mors og fars død. Den bog kan stadig fås i boghandelen, på nettet og hos Frydenlund.dk
– og selvfølgelig alle bøgerne lånes på biblioteket.

Om stilhed

Peter Olesen Min StillestederJeg har nu skrevet de første tre bøger om stilhed og om betydningen af stilhed – om behovet for indimellem at få lov at få ro i kalotten. Måske er en fjerde på vej?

Sidste bog er ”Mine stillesteder” – der udkom 10.11.20 og som  kommer landet rundt til mange af de stillesteder, jeg har fundet gennem et langt og godt liv, fra barndommen i Holbæk, over Bornholm, Fyn, Jylland og Nordsjælland, hvor jeg siden1992 har haft det dejligste og bedst beliggende sommerhus med udsigt til havet og stort landskab. Alle steder følsomt fotograferet af min gode, faste fotograf Henrik Bjerregrav.

De to første var ”Stille København” fra 2016, den er en besteseller. Og ”Stille Odense” fra 2019.

Ud fra disse tre bøger med deres mange fotos holder jeg foredrag om behovet for stilhed – ledsaget af bogens fotos. Jeg taler stilheden op, jeg slår et stort slag for, at vi alle husker, at vi indimellem skal have ro i hovedet, finder tid og rum til at koble af, fundere og lade op. Ofte er der ikke langt rent fysisk fra larm til stilhed. Ind i en park eller en baggård, ud i en skov eller til en strand, ind i en kirke, hvis døren altså ikke er låst… men vi skal altså huske at gøre det. Finde stilheden, for det virker. Og jeg skubber til. Foredragene er ofte i de danske kirker eller på biblioteker. Alle kan hyre mig til det.

Selv elsker jeg at tale stilheden op, for jeg kan personligt ikke få nok af den.

Om arkitektur

Jeg har i mange år påtaget mig at anmelde danske byer for blandt andet skiltningskultur, god og dårlig skiltning. Stort set hver eneste købstad i Danmark har inviteret mig til gennemgang af deres by – med dias- eller anden fotoledsagelse. Det er lettere at få en mand udefra til at sige de slemme ting end at bede en lokal om det, og siden 1989 har jeg stort set ikke lavet andet end at forholde mig til byernes udseende. Ikke kun for det skiltningsmæssige – men også for at se, om man bygger ordentligt til, sætter rigtige vinduer i, renoverer respektfuldt og frem for alt fornyer på værdig vis. Over 10.000 dias fra danske byer er min dokumentationsbase, og jeg har efterhånden været inviteret til ikke så få af byerne for anden eller tredje gang – for at se og siden kommentere, om det så også har hjulpet, hvad det meget ofte har – med de første hak i tuden.

Jeg har altså et trænet øje, et meget stort og unikt sammenligningsgrundlag og modet til at sige selv de vanskeligste ting, nemlig at ganske meget stadig ser forfærdeligt ud – dog altid serveret med et glimt i øjet, så de angrebne også kan GÅ derfra – og ikke skal bæres ud.

Jeg påtager mig fortsat opgaver af denne slags.

En dag, jeg holdt foredrag i Næstved, spurgte en mand: Kan jeg ikke få adressen til din hjemmeside, så jeg kan gense eksempler på rædsler og forbedringer. Jeg havde ingen hjemmeside dengang, men fik foruden en hjemmeside også ideen til at skrive bogen “Pænere facader” – med eksempler fra hele landet, både hvor slemt det har set ud, og hvor godt det nu er blevet. Eksemplerne er fra en lang række byer: Køge, Helsingør, Ringkøbing, Nyborg, Kolding, Haderslev, Holbæk og mange andre …

Om haver

Min vilde eventyrhave skrev og udgav jeg i 2006 på Thaning & Appel. En helt og aldeles anderledes havebog, den første af sin art i Danmark – ikke om en pæn, friseret og typisk dansk have – men om en vild og eventyrlig have med gemmesteder, hemmelige stier, småsøer, oaser og blomstereng. Det er min egen have ved Vejby Strand i Nordsjælland, fra det område, hvor jeg i 2002 udgav succesbogen 25 huse i Vejby Strand, der har solgt i knap 4.000 eksemplarer. Bogen har været udsolgt i årevis, men genudkommer i foråret 2016 på Frydenlund. Hvilket jeg er meget glad for. For den efterspørges faktisk tit. Ikke mindst på grund af, at vilde haver er blevet mere trendy i mellemtiden.

Min have er meget blomsterrig, fyldt med roser, lige knap 150 rosenbuske i alt. Et sted at gå på opdagelse, et sted at finde ro, et sted at slappe af, et sted at finde uventede oplevelser med stor havudsigt og udsigt til et pragtfuldt landskab med marker – en fuldstændig anderledes have, som bestemt ikke passer sig selv men er ganske krævende, måske endda mere end en traditionel have. Her skal nemlig klippes og klippes og klippes for at holde vegetationen nede, så udsigten forbliver intakt.

Få en stor og glad haveoplevelse med et inspirerende foredrag om en bog spækket med smukke fotos taget af mig selv og billedkunstneren Hanne Skyum. Og en forhåbentlig fornøjelig foredragsaften om bogens idé og indhold.

Der er tale om min hidtil nok mest personlige bog, fuld af kærlighed og humor. En smittende bog, som læseren kun kan blive glad af og hente inspiration i.

Jeg holder foredrag med powerpoint-præsentation af haven gennem bogens godt 200 fotos og forsøger på den måde at inspirere andre til evt. også selv at turde binde an med en naturhave – eller bare dele af haven som naturhave. I hvert fald gør jeg sit bedste for at inspirere andre med haveglæde og lyst til at forsøge sig med noget nyt

Om sorg og savn

Den meget omfattende bogserie om sorg og savn nåede op på i alt 14 bøger.

Serien startede med Min mor døde. Min far døde. Den bog fik jeg ideen til, fordi jeg så Claus Birchs smukke og gribende TV-udsendelse “En mur af tavshed” i marts 1999. Serien handlede om børn, hvis mor eller far var død. Min egen far døde i 1961, da jeg var 15 år. Jeg tænkte efter TV-udsendelsen: Andre end jeg må have erfaring, der kan bruges af mennesker i samme situation (hvert år mister 4.000 danske børn en mor eller en far, nogle begge). En erfaring om, at vi overlevede, kom videre og mange af os endda fik rigtig gode liv – også med en vis alvor i. Som jeg selv, der nu bruger min egen erfaring – forhåbentlig til gavn for mange andre.

Jeg blev i 2000 sendt ud på en større foredragsturné af Kræftens Bekæmpelse, og her mødte jeg i Roskilde Signe Rølmer, der 12 år gammel havde mistet sin mor. Hun var nu 14 år og efterlyste en tilsvarende bog kun skrevet af børn. Det blev til Børn om mors og fars død. De to bøger har solgt henholdsvis godt 11.000 eksemplarer og godt 7.000 eksemplarer.

Så kom der forespørgsel om at miste børn, søskende og ægtefæller, og alle ideer blev realiseret som bøger. Også om demens, om opvækst med alkoholiske forældre, om at have handicappede børn, om at overleve hjertesygdomme og kræftsygdomme, om at være ældre og ensom og om at være anbragt som barn og til sidst skilsmissebarn.

En serie, hvor læserne kan bruge bøgerne som et spejl, man holder op foran sig for at finde lighedspunkter – så her, så der.

Reaktionerne har været mange og yderst positive. Ligesom anmeldelserne.

Utallige kirker og menighedsråd og andre – som f.eks. biblioteker og faggrupper – har arrangeret foredrag med mig i den anledning.

Om høflighed

Høflighed – eller mangel på samme

Jeg skrev 23.2.09 en kronik om “Hvor blev høfligheden af” og var efterfølgende i P1 i en times debatprogram om samme emne. Og det afføde så bogen Høfligheden – hvad blev der af den? på Gyldendal i 2009. Siden har jeg holdt ganske mange foredrag om emnet. Jeg tager her forskellige temaer op i vores tid…manglende høflighed, manglende kontakt med de mennesker, vi handler med i supermarkedet, tiltaleformer, fuckfingeren, mobiltelefonen, holde døre, rejse sig op for ældre i busser og tog…hele paletten rundt.

Er vi bedre i provinsen end i storbyerne? Er København værst? Hvorfor er svenskerne, englænderne og franskmændene bedre end danskerne/københavnerne? Hvis de i øvrigt er det?

Interesserer vi os ikke for hinanden mere – eller kun for os selv?

Hvad er det for et kulturskifte, vi har oplevet de seneste år? Skal det fortsætte på samme måde? Kan det ændres igen? Hvem svigter i opdragelse og dannelse – familien – skolen – daginstitutionen? Er dannelse overhovedet et begreb i vores tid.

Jeg prøver at komme rundt om det hele og reflekterer over de enkelte temaer – og lægger til sidst op til debat med tilhørerne. Humøret er højt undervejs, for der er meget at smile og grine af.

Foredrag med Peter Olesen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular