Gennem femten år har Peter Øvig Knudsen skrevet bøger om nogle af de mest dramatiske og smertefulde begivenheder i nyere tids danmarkshistorie. På den ene side har han høstet anerkendelse og priser fra den brede offentlighed. På den anden side har bøgerne givet anledning til voldsom debat og kritik fra nogle af de involverede personer. I ”Nakkeskuddet – og andre historier om at beskrive virkeligheden” genopsøger Øvig Knudsen nogle af de alvorligste konflikter, han har haft med de levende kilder, og han fortæller om nogle af de kompromiser, han har måttet indgå i sit arbejde med at skrive sig op imod historien. Gennem disse historier giver Peter Øvig Knudsen et indblik i de overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at fortælle virkeligheden.
Peter Øvig Knudsen, født 1961, journalist og forfatter. Som journalist har Peter Øvig arbejdet på månedsbladet Press, på Dagbladet Information og senest på Weekendavisen. Siden 2003 har han arbejdet som fri forfatter. Peter Øvig har skrevet en række bøger, bl.a. Børn skal ikke lege under fuldmånen, Min generation, Passioner, Efter drabet, romanen Hilsner fra klovnen, Birkedal, tobinds-værket Blekingegadebanden, Hippie 1 og 2 og BZ – firsernes ungdomoprør.
I 1996 lavede Peter Øvig sammen med Lars von Trier tv-eksperimentet Marathon for Danmarks Radio, otte 24 timers interview med bl.a. Pia Kjærsgaard, Jens Okking, Anne Marie Helger og Ali Hamann. I 2003 instruerede han sammen med Morten Henriksen dokumentarfilmen Med ret til at dræbe, baseret på ‘Efter drabet’.
Peter Øvig modtog i 2004 Rosenkjærprisen fra Danmarks Radio for sine to bøger om besættelsestiden. I sin begrundelse kaldte radiodirektør Leif Lønsmann prismodtageren for “en af de største nulevende formidlere af den nyere danske historie.” Læs mere om Rosenkjærprisen og hør de radioforedrag, Peter Øvig kvitterede med her på Danmarks Radios hjemmeside. Du kan også downloade foredragene som podcast.
Som forfatter af bøgerne om Blekingegadebanden har Peter Øvig bl.a. modtaget Cavling-prisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris samt prisen for ‘Årets Historiske Bog’ fra Dansk Historisk Fællesråd. I sin begrundelse for at tildele Den Berlingske Journalistpris sagde redaktør Lasse Jensen fra priskomitéen, at prisen blev tildelt “for gennem konsekvent researcharbejde og med en klar fortælleglæde at have skabt journalistik, der på fremragende vis kaster nyt lys over den nære og lidt fjernere nutidshistorie … Langtidsholdbar journalistik, spændende som en kriminalroman.”
Foredrag af Peter Øvig Knudsen:
Foredrag 1: Dem, der ikke tier – bogforedrag
Om bogen: “Dem, der ikke tier” er Peter Øvig Knudsens gruopvækkende beretning om en lang række seksuelle overgreb, der blev begået mod børn på danske børnehjem gennem årtier. Gennem otte år har Peter Øvig Knudsen arbejdet på disse uhyggelige og modbydelige sager om de organiserede seksuelle overgreb, der blev begået på børnehjem i Danmark særligt gennem 1960’erne og 1970’erne. I “Dem, der ikke tier” giver han endeligt ofrenes mørke fortælling en stemme. I løbet af bogen belyses de tragiske hændelser på børnehjemmet Godhjem, på det lutherskmissionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor pigerne blev misbrugt gennem 15 år af forstanderen og på Det Kongelige Opfostringshus i nordsjællandske Hellebæk, hvor drenge i to årtier blev misbrugt, ofte under bedøvelse, af lærere og socialrådgivere. Selvom mange kendte til disse ugerninger, blev børn og ansattes anmeldelser afvist eller undertrykt. “Dem, der ikke tier” er en voldsom og mørk men også vigtig bog om de traumatiske overgreb, der blev begået på samfundets svageste børn i statens varetægt.
Foredrag 2: Jeg er hvad jeg husker – bogforedrag
Om bogen: På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs. I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham. I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker. Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.” Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.
Kunden sørger for interviewer.
Foredrag 3: Min mor var besat – bogforedrag
I november 2016 døde forfatteren Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Også bogens titel stod lysende klar for ham: Min mor var besat. I foredraget fortæller Peter Øvig om at vokse op som barn af en psykisk syg, ligesom han giver et billede af de mange andre traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i barndommens parcelhuskvarter. Men han beretter også om, hvordan noget begyndte at gå i skred i ham selv, da han under arbejdet med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, og han selv røg ind i en alvorlig depression – præcis som sin mor. Et par måneder senere, i januar 2018, blev Øvig indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet. Da han efter syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på sin mor.
Kunden sørger for interviewer.
Foredrag 4: Ungdomsoprøret
I 1968 blev Danmark ramt af et ungdomsoprør, som kom til at forandre danskernes liv radikalt på næsten alle områder – nye kønsroller, friere sexliv, kollektive boformer, bevidsthedsudvidende stoffer, økologisk mad, østlig religiøsitet og provokerende kunst. Fra en lille avantgarde af hippier og aktivister bredte den nye livsstil sig i løbet af de kommende tiår ud over hele landet: I dag har selv den mindste flække en hashpusher og et yogahold. Men i virkeligheden bestod ungdomsoprøret af to vidt forskellige bevægelser: Med udgangspunkt i sine tobindsværker ’Blekingegadebanden’ og ’Hippie’ fortæller forfatteren Peter Øvig Knudsen om det store kærlighedsoprør, der eksploderede med ’Summer of Love’ i 1967, og som kom til at ændre alt. Og om det mere politiske studenteroprør i 1968, der førte til 70’ernes benhårde marxisme og decideret fundamentalistiske grupper. Undervejs vil Øvig også trække en tråd tilbage til besættelsestidens unge frihedskæmpere og frem til 80’ernes BZ’ere. Og han vil diskutere grænserne mellem terror og frihedskamp.
Foredrag 5: BZ – firsernes ungdomsoprør (evt. sammen med en af de mest centrale BZ’ere, den navnkundige Henrik Tud)
BZ-bevægelsen var for 1980’erne, hvad frihedskæmperne var for 40’erne, hippierne for 60’erne og marxisterne for 70’erne. På baggrund af sin nyeste bog ’BZ. Du har ikke en chance – tag den!’ trækker Peter Øvig tråde tilbage til de tidligere generationers oprør og fortæller den dramatiske historie om kampen for et ungdomshus, der i løbet af nogle år udviklede sig til voldsomme gadekampe i København. Peter Øvig fortæller også om arbejdet med bogen, der blev udfordret af, at den gamle inderkreds i bevægelsen opfordrede alle andre BZ’ere til at boykotte bogprojektet.
Hvis det ønskes, kan en tidligere BZ’er også deltage som gæst under foredraget. Peter Øvig forklarer:
“I princippet kan jeg invitere enhver af de BZ’ere, som medvirker i bogen, til en gæsteoptræden ved mine foredrag efter nærmere aftale. Jeg har allerede en fast aftale med en af hovedpersonerne i bogen, Henrik Tud, om at han gerne deltager, ligesom jeg før har optrådt sammen med bl.a. Jannik Lindquist, Eva Lykke, Claus Hansen, Janne Høyrup, Maria ‘Miram’ Exner, Mariella Harpelunde og Lars Grarup.”
Foredrag 6: Nakkeskuddet – og andre historier om at beskrive virkeligheden
Foredrag omkring de overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at fortælle virkeligheden.
Foredrag 7: Hippie 1 og 2
Peter Øvig Knudsens bøger: “Hippie 1 – Tre år og 74 dage der forandrede Danmark” og “Hippie 2 – den sidste sommer” følger dag for dag det store eksperiment med at skabe et nyt samfund på en mark ved landsbyen Frøstrup i Thy i sommeren 1970. Peter Øvig Knudsen beretter i dette foredrag om eksperimentet, der varede i 74 dage og havde rod i hippie-bevægelsen, som eksploderede over hele den vestlige verden med Summer of Love i 1967, og som de følgende tre år satte spørgsmålstegn ved alle normer og regler, ja, alt velkendt i det danske samfund.
Foredrag 8: Hippie – et koncertforedrag
Allerede under arbejdet med det første bind af Hippie-bøgerne besluttede Peter Øvig at indspille en lydbogsudgave i samarbejde med Tømrer-Claus, der ud over at være en af hovedpersonerne i bøgerne også er en central figur i det danske musikmiljø siden tresserne. Resultatet blev to lydbøger, hvor Peter Øvig læser op, og Tømrer-Claus har komponeret og indspillet musikken specielt til teksten.
Sammen med klaviaturspilleren Marianne Sonntag opfører Peter Øvig og Tømrer-Claus gode historier fra lydbogen live, og ind i mellem fortæller de begge om hippietiden set med to generationers øjne.
Foredrag 9: Frihedskamp og ungdomsoprør
Forfatteren Peter Øvig Knudsen trækker en rød tråd gennem sine dokumentariske bøger om de store dramaer i nyere Danmarkshistorie – fra besættelsestidens frihedskamp, som også var et ungdomsoprør, til hippiebevægelsen og Blekingegadebanden.
Oprørerne begynder som idealister, men når de overskrider grænsen til vold og kriminalitet, kan begivenhederne risikere at komme ud af kontrol. Og idealisterne bliver i værste fald kynikere eller fundamentalister.
Med historier fra sine bøger diskuterer Peter Øvig i foredraget, hvad forskellen er på frihedskæmpere og terrorister. Og hvornår vi selv bruger ’det gode formål’ til at retfærdiggøre uetiske handlinger.
Foredraget kan også holdes i en særlig udgave for gymnasier og højskoler med vægt på, at oprørerne altid har været ganske unge mennesker.
Foredrag 10: Blekingegadebanden
Peter Øvig Knudsen giver i dette foredrag et indblik i tilblivelsen og historien om “Blekingegadebanden”. Bøgerne følger bandemedlemmernes historie gennem mere end tyve år – fra gruppen vokser ud af ungdomsoprøret og Vietnam-bevægelsen sidst i tresserne og gennem næsten tyve års kriminalitet, kulminerende med kuppet mod postkontoret i Købmagergade i København i november 1988.
Siden udgivelsen har bøgerne vakt voldsom debat, og efter krav fra et flertal af de politiske partier har regeringen indvilget i at nedsætte en særlig Blekingegade-undersøgelseskommission, hvis ikke PET-kommissionen trænger til bunds i sagen.
Foredrag 11: Dokumentarisme
At skrive om virkeligheden er langtfra uproblematisk. Under arbejdet med sine bøger om besættelsestiden, Blekingegadebanden og Hippie-oprøret er Peter Øvig Knudsen igen og igen stødt på vidt forskellige beretninger om de samme begivenheder. Det tvinger den dokumentariske forfatter til at vælge, hvilke versioner han finder mest troværdige – og bagefter må han stå til regnskab for sine valg.
Med eksempler fra sin omfattende research diskuterer Peter Øvig, hvad vi som mennesker egentlig kan huske fra vores eget liv, og hvad vi foretrækker at glemme. Og han spørger, om vi overhovedet kan fortælle sandfærdigt om fortiden.
Foredrag med Peter Øvig Knudsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
