Peter Larsen

Peter Larsen
Show af Peter Larsen:

Vanvittig, morsom og uforudsigelig!

Men vær sikker på en fed griner, når Peter Larsen melder sin ankomst på scenen.

Han kan også målrette en lille del af sin optræden efter forudgående aftale.

Som konferencier er han helt unik.

Peter fik sit store gennembrud, da han i 80’erne tonede frem på tvskærmen som Tjener Frandsen i en række af Hans Otto Bisgaards underholdningsprogrammer på DR TV. Den skruppelløse tjener blev hurtigt verdensberømt i Danmark for sine hurtige og ofte særdeles velplacerede bemærkninger.

Siden hen har Larsen lagt krop til en lang række af absurde karakterer og figurer, som f.eks. den lettere overvægtige Fru Erna Iversen, der gang på gang overrumpler i de mest farverige variationer, fra rideudstyr til sort corsage.

Peter Larsens formidable sans for satiren, også den samfundsrevsende, beviste han i forestillingen ”Mens vi venter på retfærdigheden”, som var en rammende og krystalklar gennemgang af den ellers så speget Tamilsag. Senest kunne man opleve Larsen i forestillingen ”Farvehandler Madelungs frihedstrang”, som kunne ses på Caféteatret i København.

Peter Larsen tilhører den sjældne, nærmest truede art af underholdere, der kan levere fem flade sandheder og én stor røvfuld, men alligevel slippe let og elegant fra det!

Kan også bookes sammen med tryllekunstneren Joachim Solberg i et helt forrygende morsomt show, samt som foredragsholder.

Til toppen