Peter Bang

Peter Bang

Peter Bang er forfatter, fotograf, foredragsholder, kursusleder og eventyrer. Født 1957. Har skrevet en halv snes bøger; rejseskildringer, fagbøger og fotodokumentariske bøger om truede naturfolk, samt artikler i danske og udenlandske dag, uge og fagblade. Desuden fotografiske udstillinger og publikationer. Ophold hos oprindelige folk i Asien, Afrika, Grønland, Nordamerika, Stillehavet og Ny Guinea. Medlem af Eventyrernes Klub.

Foredrag af Peter Bang:

Peter BangForedrag 1: BAG BJERGENE – En beretning fra Ny Guinea
Et rejseforedrag fra den vestlige del af verdens næststørste ø Ny Guinea, der er besat af Indonesien. Over et interval på tre årtier skildrer forfatteren og fotografen Peter Bang sine oplevelser blandt den oprindelige urbefolkning i West Papua, der oplever store forandringer og er truet med udslettelse. Foredraget er baseret på oplevelser beskrevet i bogen “PAPUA BLOD – En beretning fra West Papua” af Peter Bang.
Varighed: 1 1/2 time (2 x 45 min.), plus pause og evt. spørgsmål. Kortere variationer kan også arrangeres. Også foredrag for børn med udgangspunkt i børnebogen “Puwuls verden”om et naturfolk i West Papua.

Peter BangForedrag 2: FJERNE ØER – En beretning fra Mikronesien
Efter tre årtiers fravær vendte Peter Bang tilbage til de ydre øer i lilleputstaten Yap i Mikronesien, hvor han levede hos et isoleret naturfolk på de fjerneste øer. Udover at være en spændende beretning er foredraget også en fortælling om den globale opvarmnings indflydelse på små ø-samfund i Stillehavet. Foredraget er baseret på oplevelser beskrevet i bogen “FJERNE ØER – En beretning fra Stillehavet” af Peter Bang.
Varighed: 1 1/2 time (2 x 45 min.), plus pause og evt. spørgsmål. Kortere variationer, herunder oplæg og inspiration til temaarbejde, konferencer, undervisning m.v. vedr. klimaforandringer kan også arrangeres. Også foredrag for børn med udgangspunkt i børnebogen “Den sidste skildpaddefest – Et naturfolk i Mikronesien”af Peter Bang.

Peter BangForedrag 3: NED AD FLODEN – En beretning fra Canada
En livsrejse med kano gennem Nordcanadas vildmark over 40 år. Foredraget tager udgangspunkt i oplevelser beskrevet i bogen ”Afsted – Rejseeventyr i Nordcanada” af Peter Bang, samt senere rejser og ophold i ødemarken. Et foredrag om at knuse sit ur mellem to sten og leve livet mens man har det, omgivet af en stor og enerådende natur, hvor sult, bjørneangreb og skovbrand blev en del af virkeligheden.
Varighed: 1 1/2 time (2 x 45 min.), plus pause og evt. spørgsmål. Kortere variationer kan også arrangeres.

Peter BangForedrag 4: LANGS KYSTEN – En beretning fra Grønland
En tomandsekspedition over 4.500 km langs Grønlands vestkyst med en lille 17 fods båd over to somre, hvorunder storm, storis, tåge, kælvende isbjerge og farlige skær vanskeliggjorde sejladsen. Beretningen starter med et liv som sømand i handelsflåden for over 45 år siden, fulgt op med opdaterede indtryk og oplevelser fra senere rejser til Grønland; om møder med natur, dyreliv og mennesker, om fortid, nutid og fremtid.
Varighed: 1 1/2 time (2 x 45 min.), plus pause og evt. spørgsmål. Kortere variationer kan også arrangeres.

Bogudgivelser:
· Kanobogen – Kanofolkets håndbog (1981 – forlaget Skarv)
· Fjeldvandrer (1982 – forlaget Skarv)
· Vildmarksliv (1982 – forlaget Skarv)
· Vinterliv i fjeldet (1983 – forlaget Skarv)
· Pelsværk – et naturprodukt (1983 – forlaget Skarv)
· Afsted – Rejseeventyr i Nordcanada (1985 – forlaget Skarv)
· Jalan Jalan – På rejseeventyr gennem Asien (1991 – forlaget Høst&Søn)
· Puwuls verden – Et truet naturfolk (1991 – forlaget Borgen)
· Den sidste skildpaddefest – Et naturfolk i Mikronesien (1994 – Borgen)
· Natur og udeliv med børn (1998 – forlaget B&U/Pædagogisk Bogklub)
· Papua blod – En beretning fra West Papua (2018 – Remote Frontlines)
· Fjerne øer – En beretning fra Stillehavet (2018 – Remote Frontlines)

Foredrag med Peter Bang booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen