Pernille Tranberg

Pernille Tranberg

Pernille Tranberg er dataetisk rådgiver og holder foredrag om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.Pernille Tranberg er dataetisk rådgiver og holder foredrag om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.

Hun er medstifter af den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu, der fremmer etisk ansvarlig brug af persondata og har udviklet PrivacyKompasset.dk for Erhvervsstsyrelsen, hvor hun var ansat i 2014. Hun er journalist og har tidligere arbejdet for Berlingske Media, været chefredaktør for Tænk og reporter på Politiken og er uddannet journalist i Århus og på Columbia University i New York.

Pernille er forfatter til syv bøger, den seneste er Dataetik – den nye konkurrencefordel (2016), som er udkommet på dansk og engelsk samt Fake It (2012) om big data og digitalt selvforsvar, der udkom på dansk, engelsk, finsk og tysk.
Hun holder en række foredrag i ind-og udland. Her er nogle af dem i kronologisk rækkefølge. TedX-talk (2012) og året efter talte hun på SXSW i Austin Texas, marts 2013. Her en lidt nyere version om digitalt selvforsvar (2016) på ITU. Her er hendes MyData-tale (2016) målrettet virksomheder i Helsinki, en længere tale om big data og dataetik i Warshawa (2015) og en tale om dataetik på WMC, World Mobile Congress 2017 i Barcelona samt MyData i Tallinn sept 2017.

Pernille Tranberg tilbyder to foredrag på dansk og engelsk.

Foredrag 1: Data demokrati & dataetik
Modsat Kinas ‘datadiktatur’ og USAs ‘datamonopoler’ arbejder vi i Europa på et ‘datademokrati’. Privatliv og individets ret til at kontrollere egne data er på vej til at blive et vigtigt konkurrenceparameter i virksomheder og altafgørende for tilliden også i den offentlige sektor. Dataetik er et samfundsansvar lige som det at være grøn. Hør hvad dataetik er, få en stribe gode og dårlige eksempler på dataetik og individuel datakontrol og få tips til dataetiske værktøjer og tjenester, du og din virksomhed/organisation selv kan bruge og få et indblik i, hvad borgerne/forbrugerne egentlig tænker om data.  Sig til hvis du ønsker særlig fokus på fx offentligt sektor, AI, IOT eller Smart Cities.

Foredrag 2: Dataforståelse & digitalt selvforsvar
Dette foredrag er målrettet individer – teens såvel som medarbejdere. Få nogenlunde kontrol over dine digitale fodspor. Forstå datatidsalderen og fordele og især ulemper ved big data, data analyse, dataforudsigelser og kunstig intelligens. Hvorfor bør du passe på din identitet og dit omdømme online – hør hvad konsekvenserne har været for dem, der ikke passede på. Hvilke værktøjer, kan du bruge for at beskytte og optimere på din digitale identitet, for det handler ikke om at lade være, men om at være smart med dine data.

Pernille Tranbjerg har holdt foredrag, kurser og workshops om dataetik og/eller digitalt selvforsvar for bl.a. Esbjerg og Gribskov kommuner, Erhvervsministeriet, Kombit, Kræftens Bekæmpelse, Læringsfestivalen, Skolelederforeningen, Akademikerne, Kommunale IT Chefer, HK, IDA, F5-netværket, ITU, DTU, CBS og Groupcare.

Foredrag med Pernille Tranberg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen