Palle Pirat

Palle Pirat
Uhyggelig spændende efterår med Palle Pirat

Palle Pirat står klar med et ny friskt Halloween Show – ikke bare for de mindste, der er også masser at tage med hjem for de voksne. En oplagt mulighed for indkøbscentre, kulturhuse og andre koncertsteder, der gerne vil lave efterårsaktiviteter på tværs af generationerne. Showet med Lisbet Syngesild og Benni Rabalder i hovedrollerne varer ca. 40 minutter (fås også som 2 x 20 min).  Der serveres en lang række af Palle Pirats populære gags og musiknumre, inklusiv kulthittet “Klar! Pirat! Start!”. Efter showet kan man møde de to pirater og både børn og forældre kan få en snak. Man kan få taget en “Halloween-selfie” og alle børn får et gratis Palle Pirat-postkort med hjem –inklusiv autograf.  Det er også muligt at købe plakater og bøger – foruden mormor kan tage et minde med hjem, i form af en gammeldags CD, som kan spilles på bedstefars anlæg.

Ny singleudgivelse fra Palle Pirat
D. 4. september udkommer en single med Palle Pirat “Regnbuen” – et nyt, smukt og stilfuldt nummer for hele familien. Nummeret er skrevet af Ulla Rasmussen og Nils Harbo og de smukke vokaler leveres af Lisbet Frisenette. “Regnbuen” findes på Spotify, iTunes, YouSee, Deezer, Amazon, iTunes m.fl. fra d. 4.9.17.

palle-piratTragedie vendt til en ny start
I foråret blev Palle Pirat ramt af en tragedie, da Ulla Rasmussen; Palle Pirats “opfinder” og bagkvinde pludselig fik hjertestop og døde i al for ung alder. Et stort chok for familien og fans. Men de mange trofaste supportere, der er opbygget gennem årene, skal ikke skuffes. Med familiens accept er det derfor blevet besluttet at bære Ullas arv videre. Nils Harbo, der i mange år har skrevet musik til Palle Pirat og produceret alle 9 albums plus samtidig privat dannede par med Ulla Rasmussen, er trådt til. Nils Harbo er en rutineret entertainer og musiker og har tilføjet Palle Pirat ny energi og vitalitet, når han folder sig ud som en forrygende “Benni Rabalder” på scenen. Det nye show er udviklet i samarbejde med Bertel Abildgård (kendt som Guitarkaj mv). Lisbet Frisenette er stadig i den vokale front, mens Nils Harbo styrer den magiske “musikmaskine” – det skal bare opleves!

Det siger publikum om det nye Palle Pirat:
Lisbet og Nils har allerede spillet 15 koncerter i forår/sommer og kunderne har sagt om det nye Palle Pirat:

”Tak for en dejlig oplevelse på havnen i Mariager med Palle Pirat. Børnene var tryllebundet fra først til sidst. Sjældent oplever man børn være så tryllebundne, som ved denne koncert. Palle Pirat optrådte med indlevelse og dramatiske udtryk og det var næsten, som om vi havde skumsprøjt om ørene. Det gjorde ikke spor, at de voksne også nød de sjove iørefaldende sange.”
Jane Grøn, Formand for styregruppen i Mariager Børnekulturuge.

”Et brag af en sommerfest, hvor Bækkegårdens børns store idoler Palle Pirat, skabte en skøn og festlig stemning. Kan varmt anbefales til enhver festlig lejlighed.”
Kate Halbech , leder Børnehuset Bækkegården, Stenløse

”Børnene havde en super oplevelse i dag i Krongården og syntes også denne gang at I var fantastiske”
Forældreforeningen Børnehuset Krongården, Sorø

Palle Pirat juleshow
Der er masser af julesang, julesjov og julespas i årets festlige og flotte familieshow fra Palle Pirat, der er kendt som et af Danmarks mest populære børneshows, der kan tryllebinde hele familien. I den hyggelige og varme forestilling skal Lisbet Syngesild synge julen ind. Og Benni Rabalder skal finde den rette julestemning på sine instrumenter. Men kan de to pirater mon blive enige om toneart og tempo inden det bliver jul?
En fornøjelig og festlig juleforestilling med masser af sang og musik.

Her er hvad kunder, publikum og presse har sagt om Palle Pirat Juleshow:

  • ”Det forløb super godt. Vi syntes at det var et rigtig godt juleshow og ungerne grinede i stor stil. Det var en god blanding af teater, sang, sjov og spas. Super godt!!!! Det kan anbefales.” 
  • ”Børnene havde en skøn dag og jeg som arrangør havde ro i maven over, at tingene blev håndteret professionelt. Udover god underholdning til børnene, var det faktisk også god musik at lytte til for de voksne. Så jeg vil til hver en tid anbefale Palle Pirat.”
  • “Efter at have haft besøg af Palle Pirat juleshow til hele 4 arrangementer kan jeg varmt anbefale showet. De har en evne til at fastholde børn i alle aldre. Børnene bliver inddraget i sangene og i historien der foregår på scenen, og musikken er god og medrivende. En meget positiv oplevelse for børn og deres forældre.”
  • “Vi havde udsolgt allerede i torsdags og kunne have solgt tre gange så mange billetter. Ja, vil man ha’ succes til sit arrangement skal man bare bestille Palle Pirat!”
  • ”Det var rigtigt godt, har kun fået positiv respons tilbage på dem. De fik både børn og voksne med og var et kæmpe hit, så stort tak til dem.”
  • ”Veloplagte og engagerede skuespillere – herligt at opleve. Et godt show, som vi er fuldt tilfredse med at have booket.”

Børnene siger:

  • ”Sejt show I lavede. Jeg har sunget jeres sange lige siden, og hængt plakaten op over sengen. Jeg er STOR fan. Er i virkelige ægte pirater? Hilsen Bertram”
  • ”I er for seje. elsker jeres musik. Hilsen Asger”
  • ”Tak for god musik. Jeg har lige set jeres koncert, det var bare så sjovt. Knus Andreas.”
  • ”Jeg er vild med jeres gode musik. Hilsen Celina”

Palle Pirat booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Til toppen