Ole Tornbjerg er forfatter og dokumentarist. Han er aktuel med romanen “Lys over folket” (2024). Han har tidligere udgivet romanen “Drengen fra Godhavn” (2015). Sammen med sin kone, Jeanette Øbro, har han desuden skrevet seks romaner i serien om kriminalpsykologen Katrine Wraa: “Skrig under vand” (2010) – vinder af Politikens Store Krimikonkurrence, “Djævlens ansigt” (2011), “Evas sidste nat” (2013), “Det Norske Job” (2014), “Pigen og Vogteren” (2016) og “De ustraffede” (2018). Parret har vundet Martha-prisen, 2015. Som dokumentarist har Ole Tornbjerg stået bag en lang række dagsordensættende dokumentarfilm, bl.a. “De misbrugte filmbørn” (TV 2, 2018), “Sexisme bag skærmen” (Discovery+, 2021) og “Sirius” (DR1, 2023).
Seneste roman: Lys over folket (januar, 2024):
Om bogen:
1967. Ægteparret Eskild og Gudrun tiltræder som forstanderpar på den traditionsrige Bauneholm Højskole i Nordjylland. Fulde af forventning kaster de sig over opgaven med at tiltrække flere elever og skabe et sted, hvor den nye tids unge kan blomstre i en kultur af frisind, forandring og fællesskab.
Men parret står hurtigt i problemer til halsen. Eleverne og lærerstaben udfordrer deres autoritet, alkoholmisbrug, hash og stoffer plager sammenholdet, og skolens økonomi hænger i laser. Samtidig skal Eskild og Gudrun forsøge at holde fast i sig selv og deres lille familie midt i en brydningstid, hvor det viser sig, at ikke kun skolen, men hele samfundet er under forandring – måske for altid.
Lys over folket er et ægteskabsdrama om kærlighed, frisind, magt og afmagt, og om skygger fra fortiden, der truer med at ødelægge alt.
Foredrag af Ole Tornbjerg:
Foredrag 1 – Lys over folket
Ole Tornbjerg fortæller om arbejdet med at skrive romanen Lys over folket.
Ved at have højskolen som arena skildrer romanen et stykke dansk kulturhistorie. Men romanens fokus på familien og slægten betyder, at det også bliver en historie om os alle sammen. Om hvem vi er som danskere, og hvor vi kommer fra.
Romanen har været seks år undervejs, og den involverede grundige interview med forfatterens egen og andre højskolefamilier, med tidligere elever og ansatte på højskoler og med research i arkiverne.
Forfatteren er selv vokset op i en højskoleslægt. Hans bedsteforældre var forstanderpar for Ry Højskole i en menneskealder, og hans forældre var lærere på først St. Restrup Højskole og siden Grundtvigs Højskole.
Foredrag 2 – Det fortællende menneske
Vi mennesker kan ikke undvære fortællinger. Siden tidernes morgen har de været nødvendige for os for at kunne navigere socialt. Vi forstår os selv, hinanden og vores samfund gennem fortællinger!
Ole Tornbjerg har som forfatter og dokumentarist gennem 30 år fortalt historier til os alle sammen om os alle sammen.
Som forfatter er han aktuel med romanen Lys over folket, der handler om et ægtepar, der bliver forstandere på en højskole i Nordjylland i slutningen af 1960’erne. Han har tidligere skrevet romanen Drengen fra Godhavn, der var med til at bane vejen for at Godhavnsdrengene fik en velfortjent undskyldning af Statsminister Mette Frederiksen.
Sammen med sin hustru, Jeanette Øbro har han desuden skrevet den anmelderroste og prisvindende serie om kriminalpsykologen Katrine Wraa.
Som dokumentarist har han stået bag mange store, brede og dagsordensættende fortællinger på TV og som film. Nogle af de seneste og mest kendte er: Blod i mobilen (DR, 2010), De misbrugte filmbørn (TV 2, 2018), De usårlige betjente (DR, 2020), Gaden (TV 2, 2020), Sexisme bag skærmen (Discovery+, 2021), Pigen på den lukkede (TV 2, 2023), og SIRIUS (DR, 2023).
Hør Ole Tornbjerg fortælle levende – gennem et væld af fængslende og rørende eksempler – om, hvad der skaber en god fortælling, om fortællingens forandrende kraft for den enkelte og om fortællingernes samfundsmæssige betydning. Ole Tornbjerg fortæller desuden, hvordan det er at være et fortællende menneske og skabe sig en levevej gennem historier.
Foredrag 3 – Drengen fra Godhavn
Ole Tornbjergs anmelderroste roman Drengen fra Godhavn (2015) var med til at bane vejen for at Godhavnsdrengene i 2019 fik en velfortjent undskyldning af Statsminister Mette Frederiksen.
Ole Tornbjerg fortæller i dette foredrag om det tre år lange arbejde med at skrive en roman inspireret af de tidligere anbragtes rørende og brutale historier.
Link til Jeanette Øbro og Ole Tornbjergs foredragsprofil: https://artebooking.dk/jeanette-oebro-og-ole-tornbjerg/.
Link til Jeanette Øbros foredragsprofil: https://artebooking.dk/jeanette-oebro/
Foredrag med Ole Tornbjerg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.