Nicki Friis

Nicki Friis

Iværksætter, innovatør og oplægsholder

Foredrag af Nicki Friis:

Foredrag 1: Bered Jer, Vi Kommer – Hvordan leder man en generation som udelukkende har fokus på selvrealisering?
Dette oplæg handler om Generation Y, Z og Alpha, hvordan man leder dem og mine egne, samt andre unge talenters forventninger til fremtidens arbejdsplads. Dette oplæg er blevet hørt af over 50 forskellige danske erhvervsledere, fra over 50 forskellige større danske virksomheder. Heriblandt: Skat, Danske Bank, Danfoss, B&O, EY mv.

Foredrag 2: Disruption x Theory U
Dette foredrag handler om hvordan virksomheder kan benytte en metode der hedder Teori U til at tilpasse deres strategi til en meget udfordrende fremtid. Dette foredrag blev første gang brugt i forbindelse med et undervisningsforløb af voksne studerende på Niels Brock i faget Innovation.

Foredrag 3: Hvordan slår et lille startup, en stor gigant, på gigantens egen hjemmebane?
Dette foredrag handler om disruption i øjenhøjde. Jeg udarbejdede præsentationen i forbindelse med et forløb et handelsgymnasium havde om iværksætteri og innovation. Der er lagt fokus på minimalt brug af buzzwords, således at begreberne er gjort let forståelige og konkretiseret.

Lidt om mig selv:

Jeg lavede min første hjemmeside da jeg gik i 3. klasse og startede sådan rigtigt da jeg var 16. Jeg åbnede lidt webshops, et grafisk bureau, hvor jeg lavede hjemmesider, logoer og hjalp virksomheder med deres grafiske retning. Jeg prøvede mig med en isterning som hjælper mod det at blive drugget, jeg forsøgte at udvikle nogle stiletter som piger ikke fik ondt I fødderne af at bruge.

Jeg tog til Californien og tog et diplom i international business. Jeg hørte en masse podcasts og da jeg så kom hjem, undrede det mig, at der ikke var nogle danske podcasts om iværksætteri. Jeg begyndte at lave en hjemmeside, og finde ud af hvad jeg skulle bruge for at starte det. Jeg var til et event og spurgte nogle forskellige iværksættere om de ville medvirke hvis jeg startede. De sagde ja. Jeg tog hjem og bestilte en mikrofon fra Den Blå Avis til 5-600 kr. Skrev til en af iværksætterne og han svarede ja, hvad med om 20 minutter. Det gik rigtig fint og jeg var naturligvis nervøs, da det var mit første podcast og han var en inspiration. Da vi havde optaget podcastet, opdagede jeg til min rædsel, at lyden faktisk var rigtig  dårlig. Så jeg besluttede mig for, blot at bruge mit iphone headset til næste podcast. Det var langt bedre. Jeg gik I gang og fik hurtigt mange lyttere. Jeg lærte en masse om mit yndlingsemne, iværksætteri. Snakkede med mine idoler, hvor mange heraf, I dag er mine mentorer. Jeg sparede op med de penge jeg tjente ved siden af og købte en bedre mikrofon til 1.500 kr. Jeg bad ikke om sponsorater og havde ingen indtægt fra podcastet. Jeg fik på et tidspunkt et sponsorat på 3.000 kr. Og så lagde jeg selv de sidste 7.000 kr. Og så købte jeg det mine idoler i USA bruger.

Jeg vidste ikke selv, hvad jeg ville starte, ideerne var der nok af og jeg fik cirka 1 jobtilbud om ugen. Jeg tog i hæren for se om det var en udfordring, om det krævede disciplin og om jeg kunne opnå det. Efter det, vidste jeg stadigvæk ikke hvad jeg ville, og hæren var ikke den store udfordring. Så jeg tog meget spontant til Indien alene, ingen returbillet. Der var jeg nogle måneder og det var en udfordring på godt og ondt. En af mine venner Jesper prøvede konstant at få fat i mig, mens jeg var i Indien og havde egentlig håbet, at jeg ville joine Ideanote efter hæren. Han ringede hele tiden, skrev mails og beskeder i håb om, at jeg ville vende snuden hjemad. Da jeg kom hjem, da kunne jeg naturligvis ikke sige nej. Dog havde jeg ikke råd til at arbejde gratis, uden udsigt til indkomst i 1/2 år. Så jeg blev partner, det vil sige, at jeg ejer noget af virksomheden og tog samtidig imod tilbuddet om at komme ind i management consulting 1 gang om ugen. Da det begyndte at gå bedre for Ideanote, og vi kunne tage lidt løn ud til os selv, så stoppede jeg i management consulting. Og ja, nu er jeg hvor jeg er i dag. Ideanote ApS har pr. 5 december 2016, 20 medarbejdere. Jeg er den 5. partner i virksomheden.

Foredrag med Nicki Friis booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen