Nauja Lynge (født 21. januar 1965) er en grønlandsk forfatter, foredragsholder og debattør.
Nauja Lynge er aktuel med bogen “Splittelse”
Om bogen:
Splittelse tager udgangspunkt i USA’s interesse for Grønland, og hvad det gør ved et lille samfund som det grønlandske, når fremmede stormagter forsøger at kile sig ind.
Romanen er en selvstændig opfølger til bestselleren Grønlandseksperimentet.
Læs mere Forfatterinfo Anmeldelser Produktdetaljer
Grønlandske Sus og den pensionerede efterforsker Erik tager til Nuuk. Egentlig skal de blot gøre Sus’ lejlighed klar til salg, men samtidig kan de ikke sidde overhørig, at fremmede forsøger at bryde ind i Sus’ lejlighed og forsøger at myrde hende.
Med hjælp fra politichefen i Nuuk og Århus-gruppen hjemme i Danmark – hackeren Anders, betjenten Ole og lægen Bo – forsøger Sus og Erik at finde hoved og hale i, hvad der foregår.
Det leder dem til den amerikanske konsul, der på vegne af den amerikanske præsident forsøger at sætte lus i skindpelsen i det grønlandske samfund, både for at splitte befolkningen og for at gøde jorden for en mulig amerikansk invasion. Også Sus’ eksmand, Malik, viser sig at være spundet ind i amerikanernes net.
OBS: Ved brug af foto skal fotograf Jørgen Lorentsen nævnes.
Vi havde Nauja Lynge på besøg på Hørning Bibliotek til et arrangement med fokus på Grønland. Nauja fortalte med indlevelse og passion om sine egne oplevelser som barn af en dansker og en grønlænder, sin vej til en karriere som forfatter og debattør og de problematikker, som lige nu præger forholdet mellem Grønland og Danmark. Nuaja er en dygtig fortæller som formåede at blande facts og personlige oplevelser på en måde, som virkelig fangede publikum og bidrog med nye perspektiver. Vi var meget glade for at have hende forbi.
Nete Hermansen, Skanderborg Bibliotekerne
Foredrag af Nauja Lynge:
Foredrag 1: Et tredje sted – en samtale om krop, tilhørsforhold og splittet identitet
Hvordan skaber man fællesskab, når man ikke passer ind i faste nationale kategorier?
I Et tredje sted går forfatter Nauja Lynge i samtale med sine døtre (Amalie Lynge Lyngesen og Martine Lynge Lyngesen) om erfaringer med at leve mellem Grønland og Danmark – på tværs af generationer, sprog og identiteter.
Med udgangspunkt i deres egne historier undersøger de, hvordan det splittede, det blandede og det udefinerbare kan få plads – ikke som et problem, men som et udgangspunkt for refleksion, samhørighed og politisk betydning.
Foredraget stiller spørgsmålene:
- Hvordan kunne et “tredje rum” tage form – sanseligt, æstetisk og praktisk?
- Hvilke stemmer og fortællinger må det rumme for at være et reelt fællesskab for dem, der står midt imellem?
- Hvordan forholder man sig kritisk til sin egen position i en postkolonial virkelighed – uden at trække sig tilbage i et komfortabelt hjem, men i stedet tage del i den komplekse, nødvendige kamp for forandring?
Et tredje sted er ikke en opskrift, men en åben samtale. Et sted at begynde.
Anmeldelse af Et tredje sted – Foredrag med Nauja Lynge og døtre
Et tredje sted er et vedkommende og veltilrettelagt foredrag, hvor Nauja Lynge sammen med sine to døtre inviterer publikum ind i en ærlig og inspirerende samtale om identitet, kultur og tilhørsforhold. De tre komplementerer hinanden på fornem vis og formår at skabe et varmt og reflekterende rum, hvor personlige erfaringer og større samfundsperspektiver mødes. Foredraget suppleres af en stemningsfuld film, produceret af Amalie, som tilfører en visuel dimension til fortællingen. Det hele er velkomponeret, nærværende og skaber tydelig resonans i publikum. Publikum efterlades med både rørte hjerter og nye perspektiver på, hvad det vil sige at høre til – mellem kulturer og generationer. Et tredje sted er et stærkt og aktuelt foredrag, som vi giver vores varmeste anbefalinger.
Carina Appelon Lykke Melgaard, AC-medarbejder og timelærer, Professionshøjskolen UCN
Foredrag 2: Om bogen “Grønlandseksperimentet”
Foredrag 3: Om det grønlandske mindretal i Danmark
Institut for Menneskerettigheder, FN, Europarådet og OSCE har anbefalet, at det grønlandske folk i Danmark bliver spurgt, om de vil være et nationalt mindretal.
Typisk vil en anerkendelse betyde mere støtte til bevarelse af mindretallets sprog og kulturelle traditioner, støtte til organisering og tiltag til at fremme mere viden om mindretallet i resten af befolkningen.
Bevaring af sprog og kultur er vigtig for at mindske misforståelser og vil åbne op for gavnlige forhold på tværs af kulturelle skel mellem det danske og det grønlandske. Muligheden for organisering giver værdighed og selvbestemmelse for det mindretal, som snart tæller halvdelen af den grønlandske befolkning.
Anerkendelse som ’nationalt mindretal’ er en særlig anerkendelse af en gruppes ret til at bevare deres sproglige og kulturelle særegenheder. Det grønlandske folk i Danmark kan ophøjes til nationalt mindretal på grund af deres særlige historiske tilhørsforhold til Danmark i kraft af rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland.
Vil det så løse alle problemer? Nej, slet ikke, men det er vigtigt at give mindretallet denne stemme. Det er i hvert fald vigtigt med debat og inddragelse.
Foredrag 4: Foredrag og debat om stormagterne i Grønland.
Nauja Lynge har udgivet spændingsromanen “Toppen af Isbjerget. Bogen udspiller sig i en virkelighed, hun selv frygter.
Stormagterne kommer under dækord som “venskab” og “erhvervsudvikling”. I virkeligheden handler det om undergrunden, sejlruter og ikke mindst militærstrategi. Det gør Arktis til et farligt sted ifølge Nauja Lynge.
Verdens stormagter har interesse i Grønlands jord. Amerikanerne vil bruge den som missilskjold mod russerne. Kina forsøger at få lov til at udvinde mere uran. Samtidig er Rusland presset af krigen i Ukraine og ønsker at bruge Grønland mod Vesten. Alt dette er både sandt i den virkelige verden og også i Nauja Lynges nye roman, Toppen af Isbjerget.
Nauja Lynge har gennem længere tid udført politisk arbejde for Grønland og det grønlandske mindretal i Danmark. Den erfaring er noget, hun kan trække på, men også noget, hun har forsøgt at lægge til side under skrivningen af sin nye roman.
“Jeg har efterhånden ti års erfaring med foredrag og debatter om rigsfællesskabet og grønlandsk politik. Gennem min opbygning af bogens karakterer har jeg øvet mig på ikke at mene noget om de emner. I debatten om Grønland er man ofte enten for eller imod selvstændighed. Jeg har i mange år været fortaler for rigsfællesskabet. I denne bog er det lykkedes mig at nulstille mine meninger. Nok til at jeg kan lade hovedpersonernes historie fortælle sig selv og lade deres egne holdninger komme til syne. Det er i øvrigt lærerigt at nulstille sig selv en gang imellem.”
Bogens hovedperson er den grønlandske journalist, Nivi Petersen. Nauja, der selv bor i Aarhus, har valgt at sætte sig i Nivis sted og skrive bogen fra et helt og holdent grønlandsk perspektiv.
“I bogen er jeg kravlet over på den anden side, end den vi i Danmark typisk ser Grønlands fortællinger fra. Det har været en rigtig god øvelse, der har vakt mange tanker. I starten funderede jeg en del over, hvor anderledes mit eget liv var blevet, hvis min familie var blevet i Grønland” siger Nauja.
I Toppen af Isbjerget bekæmper Nivi ihærdigt de stormagter, som forsøger at bruge Grønland i deres egne magtspil. Det gør hun med hjælp fra hendes netværk, både inden og uden for Grønlands grænser.
“Nivis netværk i den grønlandske elite er fiktion, men jeg trækker på personlige erfaringer, i forhold til hvor vigtigt netværk er for at kunne begå sig i Grønland. Selv har jeg både prøvet at være inde i varmen og sat uden for døren,” siger Nauja.
Nivi får brug for hele sit netværk og hjælp fra sin efterforskergruppe for at navigere gennem politiske intriger, mord på hemmelige agenter og opgør med verdensmagter. Det er et nervepirrende minespil, hvor Nivi må forsøge at undgå, at truslerne kommer hende helt ind på livet.
“Selve stormagtsspillet og de personer, der knytter sig til det, er fiktion tæt på realiteter. Min bog udspiller sig i en virkelighed, jeg selv frygter – med risikoen for at en ny kold krig skal bryde løs” siger Nauja.
Foredrag 5: Rigsfællerne vantrives stadig i Danmark
På trods af det aktuelle fokus på Danmarks kolonifortid og på stigmatisering af minoriteter er det stadig fulderikkerne på torvet, danskerne tænker på, når de tænker på grønlændere. Det mener forfatter Nauja Lynge, der i sin nye roman, Opgangen, som udkommer 30. april, beskriver grønlændere og færingers møde med en danskhed, der ikke kan rumme rigsfællerne. Som grønlænder i Danmark bliver man set ned på, fordi danskernes referenceramme begrænser sig til de udsatte fulderikker på torvet.
– Jeg har brug for at kunne være både grønlænder og dansker for at blive et helt menneske. Samtidig lever jeg med angsten for at falde i det samme hul som grønlænderne på torvet. Der er noget selvforstærkende i konstant at få at vide, hvor ringe det er fat med sine landsmænd. Noget som skræmmer mig og gør mig flov. For jeg har jo også trukket stigen op efter mig og vil ikke ses sammen medfulderikkerne, siger Nauja Lynge.
I romanen trækker forfatteren på egne oplevelser fra en opvækst som grønlænder i Danmark. Opvæksten er gået “efter bogen”, som hun siger, men: – Der er selvfølgelig ingen, der har tvunget mig til at spille en rolle som den velintegrerede grønlænder. Men det var nøglen til fungere, i Danmark. Det har i de seneste år ført til en rodløshed, fordi det er så svært at integrere både den grønlandske og danske identitet, siger Nauja Lynge.
Om bogen:
Grønlandske Elise er flyttet til England for at undgå stereotyperne i Danmark. Hun kommer imidlertid modstræbende til Danmark og møder færøske Solrun på Christianshavn. De to kvinder havner ufrivilligt i et drama, da en ung grønlandsk mand dør, og politiet ifølge kvinderne ikke tager sagen tilstrækkeligt alvorligt. De underliggende etniske konflikter blusser op i romanen, der uddeler drøje hug til både høj og lav for de fordomme, der til stadighed får lov at florere.
Foredrag 6: Storpolitik i Arktis – hvorfor befolkningen skal forstå det storpolitiske spil, der udspiller sig for øjnene af os i rigsfællesskabet.
Mød Nauja Lynge på slap line og uden manuskript. Hun lægger sig fladt ned blandt publikum og fortæller sin historie med sin egen sårbare side som bagkant. Mange års ballast som debattør for rigsfællesskabet har udstyret hende med en sund fornuft og en drivkraft til at forstå, hvorfor det er vigtigt at danske statsborgere blander sig.
Debatten om rigsfællesskabet og det storpolitiske spil i Arktis må hverken blive et elitært projekt eller en overophedet diskussion. Det handler om at forstå fortiden og skabe præmisserne for vores fremtidige relation uden at være naiv.
Fordi forandring kommer nedefra, starter hun med at fortælle, hvorfor hun selv er havnet i debatten.
Foredrag 7: Jeg er Nauja – om identitet og menneskerettigheder.
Dette foredrag tager udgangspunkt i Naujas bog af samme titel: Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er grønlandsdanskeren og græsroden Nauja Lynges selvbiografiske debatbog. Ærligt og usentimentalt beretter Nauja om et spændende, men også udfordrende liv som del af det grønlandske mindretal i Danmark.
Vi hører om en munter og tryg barndom i Grønland, et svært ungdomsliv i Danmark og et voksenliv, hvor kampen for at finde sig til rette med en dansk/grønlandsk baggrund har kostet blod, sved og tårer. Der er hug til kolonimagten Danmark, til selvfede grønlandske politikere, til den dovne danske presse og til de mennesker, der til stadighed holder fast i stereotypen om grønlænderen på bænken.
Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er samtidig fortællingen om en stærk kvinde, der ikke lader sig kue af hverken fordomme, retssager eller trusler på livet, men som insisterer på retten til både at være grønlænder og dansker. Foredraget lægger op til såvel debat som refleksion.
Foredrag med Nauja Lynge booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
