Naser Khader

Naser Khader

Som debattør, foredragsholder og forfatter, har jeg gennem mange år, holdt foredrag om mit møde med Danmark og den danske stamme, udfordringerne i det multikulturelle samfund, den islamiske, den arabiske verden og ikke mindst værdi og religiøse temaer i hverdagen. Jeg har desuden undervist professionelle lærere, pædagoger, læger og sygeplejersker om f.eks. forskelle i børneopdragelse og sygdomsopfattelse. På det seneste har jeg fået en række nye, aktuelle og meget efterspurgte foredrag på repertoiret, som jeg glæder mig til at komme ud og holde.

Foredrag af Naser Khader: 

Foredrag 1: Sådan blev vi kristne – en rejse i Jesus og Paulus’ fodspor (udkommer sept. 2019)
Naser Khader kom som 11-årig til Danmark fra Syrien, og nærmest fra første dag blev han fascineret af danskernes forhold til Kristendommen. I sin bog ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim” fra 2015 beskrev han mødet mellem sin arabiske baggrund og danskernes protestantisme, og få har som han formået at udfordre og skabe forbindelser mellem de to positioner – og taget slagene for det.

Siden Naser Khader i 2015 tog en Masteruddannelse i Teologi, har Naser Khaders interesse for Biblens historier kun vokset sig større, og da han for et par år siden stødte på en bog om apostlen Paulus, åbnedes hans øjne for et helt nyt perspektiv på Kristendommen.

I ”Sådan blev vi kristne – en rejse i Jesus’ og Paulus’ fodspor” fortæller Naser Khader historien om jøden Saulus, der i årene efter Jesus’ død forfølger de nye kristne. Men efter at have set Jesus i et drømmesyn bliver han omvendt, tager navnet Paulus og vier sit liv til at udbrede det kristne budskab.

I bogen kommer læseren med Naser Khader til Israel og Palæstina, hvor han rejser i de fodspor, Jesus og Paulus trådte for cirka 2.000 år siden. Undervejs trækker teologen og folketingspolitikeren, der har siddet i folketingets kirkeudvalg i mange år, røde tråde fra Det Gamle Testamente over Kristendommens indførelse i Danmark til Reformationen. Og undervejs forsøger han at lære danskerne om deres kristne tro, og besvare det store spørgsmål, om Kristendommen overhovedet ville se ud som den gør, hvis ikke det havde været for Paulus.

Naser Khader indleder bogen med følgende påstand: ”I, danskere, ved for lidt om kristendommen, og det synes jeg er ærgerligt. Det er ærgerligt, fordi vi lever i et samfund, hvor de danske værdier konstant bliver presset af andre ideologier, kulturer og religioner. Danskerne bøjer alt for ofte af for dette udefrakommende pres, og det er fordi, de ikke tager deres kulturelle rødder alvorligt. Fordi de ikke forstår dem godt nok. Når der er noget, man ikke kan forklare, har man svært ved at forsvare det, og så kommer man til at give sig.

Noget af det, der har chokeret mig mest, når jeg har været på foredragsturnéer rundt i det ganske danske land, er den himmelråbende uvidenhed i forhold til kristendommens indflydelse på vort samfund, som jeg ofte har mødt. Endda har jeg mødt den hos folk, der betragter sig som kristne. Det chokerede mig for eksempel, at mange danskere tror, at julen er den vigtigste kristne højtid, at julen er mere central end påsken. Påsken er den – uden sammenligning – vigtigste højtid i kristendommen. Det var jo her Jesus blev taget til fange og korsfæstet.”

Foredrag 2: Den tvivlende muslim
Indtil jeg var en 17-18 år, var jeg praktiserende muslim, men gradvist udskiftede jeg islams strenge regler og ritualer med demokrati og humanisme. Jeg hældte med andre ord ung vin på en ny sæk – og den gamle sæk er smidt ud. Den nye sæk får med tiden mere indhold, men indtil videre består den af grundlæggende frihedsværdier, demokrati og den individuelle frihed til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet. Dog er der også elementer af, hvad jeg har aversioner overfor, bl.a. at man slår ihjel i Guds navn. Jeg vil gøre op med det stereotype billede, som mange har af muslimer. Samtidig vil jeg sætte spørgsmålstegn ved den muslimske gudsforståelse, hvor alle handlinger foretages med henblik på at få en plads i Guds rige. I fordraget kommer jeg nærmere ind på, hvorfor jeg personligt, ja næsten fundamentalistisk, forsvarer demokratiet med næb og kløer, og hvorfor det at forlade islam af og til dukker op i min bevidsthed.

Foredrag 3: Kristendommen ifølge Khader
Skulle det komme dertil, så har præsten Søren Krarup allerede tilbudt at døbe mig, og jeg indrømmer, at jeg har stor sympati for den kristne Gud, fordi han ikke straffer en ærlig tvivler – og en ærlig tvivler er, hvad jeg er, religiøst set, og derfor må Krarup vente ved sin døbefond lidt endnu. Dog har min store interesse for religiøse spørgsmål ført mig langt omkring i kristendommen, og i dette foredrag fortæller jeg med udgangspunkt i min egen religiøse proces som muslim om, hvad jeg har set på min vej gennem danskernes kristendom. I dag anser jeg mig selv for at være kulturkristen. Kristendommen har haft en enorm indflydelse på den danske kultur og de danske værdier. Værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed og respekten for individet er opstået i en smeltedigel af kristne og græsk-romerske tanker. Det er værdier, som jeg sætter meget højt. Kristendommen har nogle virkeligt smukke budskaber. Både budskaberne om næstekærlighed og menneskets myndiggørelse, såvel som den kristne gudsforståelse, mener jeg, bidrager til at styrke såvel den enkeltes liv som samfundets indretning. I mine øjne har den luthersk-evangeliske kristendom en vægtig indflydelse på, hvordan Danmark er blevet så fantastisk et land at leve i, som det er. Ligesom det har været mit projekt at kende til min egen muslimske baggrund, mener jeg også, at det er vigtigt at forstå kristendommen og dens indflydelse på de danske normer og værdier. Jeg tror på, at vi alle har et ansvar for at lære os selv at kende – herunder hvorfor vi gør, som vi gør – hvis vi skal kunne respektere og anerkende andre individer og kulturer. I dette foredrag fortæller jeg om mit møde med kristendommen, og om hvordan min opfattelse af den har ændret sig, efterhånden som jeg har fået større indsigt i den. Jeg vil også fortælle om de kristne tanker og budskaber samt placere dem i en dansk-historisk kontekst.

Foredrag 4: Det (u)lykkelige Arabien?
Indtil for ganske nylig har jeg haft et ganske deprimeret syn på de arabiske lande. Jeg har længe eftersøgt en civil bevidsthed og et ønske om frihed hos de arabiske landes befolkninger. Siden det arabiske forår er rullet som en lavine over det ene arabiske land efter det andet, er der lige pludselig kommet fornyet grund til håb for de arabiske civilbefolkninger. Herhjemme er der en tendens til at skære alle arabere over én islamisk kam. Der er 23 arabiske lande. Alle har de forskellige historier, og alle har de såvel forskellige som fælles kulturelle træk. Jeg vil med udgangspunkt i både arabernes historie og den vestlige påvirkning forsøge at give et bud på, hvad det er for nogle mennesker, der bor i de arabiske lande. Jeg vil fortælle om de normer, der danner et fælles kulturelt grundlag, men jeg vil også komme ind på de traditioner, befolkninger, skæbner, myter og samfundsforhold, der ligger til grund for diversiteten de arabiske lande imellem.

Foredrag 5: Min første danske jul
Selvom der er mange kristne i Syrien, var der ikke rigtig nogen i min barndoms landsby. Derfor var det først, da jeg kom til Danmark, at jeg begyndte at lægge mærke til de kristne højtider. Jeg kan huske første gang, mine søskende og jeg tog et meget lille juletræ med ind i stuen. Min far syntes, det var ren afgudsdyrkelse! Så træet kom hurtigt ud igen. Min første danske jul var sammen med min første danske kæreste og hendes forældre. Det var noget af et kulturchok! Hvem skulle have troet, at man først bruger hele december måned på at stresse rundt i byens trængsel og alarm? Det virkede en anelse hysterisk på mit unge jeg. Men da vi så endelig nåede i mål, og det blev juleaften, var det enormt hyggeligt – om end det stadig var en meget besynderlig oplevelse. Jeg følte mig lidt som en antropolog i gang med et mere eller mindre vellykket feltstudie af en fremmed stammes ritualer. De brunede kartofler – som jeg for øvrigt er helt vild med i dag – troede jeg først var dessert. Mandlen i ris á la manden… Den kom jeg til at sluge. Og så var vi ikke engang nået til gaveudpakningen endnu, hvor jeg vist kom til at være lidt for oprigtig mht. begejstringen for min gave. Julen var i starten en svær øvelse at mestre. Jeg er dog kommet efter det sidenhen, og jeg sætter i dag stor pris på julens budskab om næstekærlighed og den måde, hvorpå familien samles om at nyde hinandens selskab. Det er denne rejse fra mit første kejtede møde med julen til i dag, hvor jeg står i køkkenet og laver flæskesteg til mine børn, foredraget handler om.

Foredrag 6: I Danmark er jeg ikke født, men her har jeg hjemme
Danmark bliver i stigende grad et multietnisk og multikulturelt samfund – to begreber, som skræmmer mange. Men hvad betyder det? Nogle mener, at den danske kultur er truet, andre mener, at det går fremragende, og at det er fantastisk eksotisk. Sandheden er, at Danmark er under forandring, og at det giver både problemer, men samtidig også nye muligheder. Jeg giver mit aktuelle bud på danskhed og på, hvorvidt man kan være både dansker og muslim på samme tid.

Foredrag 7: Ære og skam
Familien spiller en stor rolle i Mellemøsten – ofte større end religionen. Med udgangspunkt i min bog ”Ære og skam” fortæller jeg om familiens rolle i en Mellemøstlig/muslimsk kultur, om hvorfor folk fra Mellemøsten indimellem lader deres reaktioner være bestemt af ære og skams uskrevne regler – og ikke mindst om hvad man skal være opmærksom på, når man oplever ære og skam udfolde sig i en dansk virkelighed.

Foredrag 8: Danmark, min far og mig
Foredraget tager udgangspunkt i min bog khader.dk, hvor jeg fortæller om, hvordan jeg kom til Danmark, hvordan jeg voksede op mellem to kulturer, om det danske samfunds udvikling som et flerkulturelt samfund, om indvandrernes syn på Danmark og danskerne samt om en debat domineret af halalhippier. Hvorfor Danmark er et dejligt land og om min forvandling fra at være demokratisk analfabet til at være fanatisk demokrat – og til at blive folketingsmedlem med en drøm om at få et større politisk medansvar for mit land.

Foredrag 9: Interkulturel kompetence – en pædagogisk udfordring
Mange sygehuse, foreninger, skoler og institutioner møder flere og flere med anden etnisk baggrund. Den multikulturelle virkelighed opleves ikke alle steder som en dans på roser, og kulturmødet er årsag til mange små sammenstød, som kan gøre hverdagen irriterende. Hvordan tackles de udfordringer bedst? Hvorfor giver det ofte gnidninger, når mellemøstlige mænd møder danske kvinder/kvindeligt personale? Hvordan sætter man grænser og står fast på holdninger uden at virke kulturimperialistisk? Og hvor meget skal man acceptere, fordi det kan begrundes religiøst og/eller kulturelt? Hvad er almenmenneskeligt, hvad er kulturelt, og hvad er religiøst? Der er ingen facitløsninger, fordi det handler om mennesker, men jeg forsøger at give nogle aha-oplevelser, som gerne skulle gøre personale og frivillige ledere endnu bedre til at håndtere kulturmødet.

Foredrag 10: Sådansk – om at høre til stammen
Det siges, at danskerne er som en termoflaske: kolde udenpå, men varme indeni. Danmark er bygget på og af en lille stamme, som aldrig helt har accepteret, at stammen ikke kan isolere sig selv fra omverdenen. Derfor er det hårdt at blive en del af det danske fællesskab. Det giver anledning til mange misforståelser, men også morsomme situationer når man som fremmed forsøger at blive en del af stammen. Kulturelle koder – især dansk humor og ironi – er for viderekomne, men det kan læres. Og stammen viser sig at være både åben og venlig.

Foredrag 11: Islam i hverdagen
Der er mange myter om, hvordan muslimer lever. Hvor mange regler og love de skal overholde, hvor mange der overholder dem, og hvorfor koranen ”forbyder så mange ting”. Hvad er generelt tilladt, forbudt, obligatorisk, anbefalet i forhold til livets store spørgsmål? Hvordan kan koranen forstås i dag, og er det muligt at være en god og pligtopfyldende muslim i et moderne samfund? Debatten er ofte fyldt med mere fup end fakta.

Foredrag 12: Opdragelse på en ny platform
Hvad er lighederne og forskellene på en typisk dansk opdragelse og på en traditionel muslimsk opdragelse. Mange børn og unge med muslimsk baggrund opvokser i to verdener: en derhjemme og en uden for hjemmet. Det betyder, at de bliver hverken-eller. Men hvis integrationen skal lykkes, kræver det, at de bliver både-og. Der skal bygges bro mellem to kulturer etniske børn, og udfordringen er at give etnisk unge en identitet, således at de kan være loyale overfor deres kulturelle og religiøse baggrund samt deres nye land Danmark.

Foredrag 13: Den mellemøstlige sygdomsopfattelse
Mange flygtninge og indvandrere kommer fra landdistrikterne i Mellemøsten, og det, der præger landdistrikternes sygdomsopfattelse, er magi, overtro og en såkaldt pluralistisk medicin, hvor man har mulighed for at vælge mellem forskellige behandlingstilbud samtidig og hver for sig. Derfor henvender mange sig først til alternative behandlingsformer, inden de går til det konventionelle behandlingsystem. Desuden fortæller jeg, hvorfor mennesker fra Mellemøsten klynker mere over smerter, ikke er gode til at forebygge, dårlige til at følge en behandling fuldt ud, og hvorfor der altid kommer så mange mennesker på besøg. Et foredrag rettet mod ansatte indenfor sundhedsvæsenet/plejesektoren.

Foredrag 14: Danskerne er så sjove – synes vi selv!
Noget af det allersværeste, når man kommer til Danmark udefra, er – udover at lære sproget – at lære den danske humor, ironi og slang. Jeg lærte selv i sin tid udtryk som “bred ymer” og “knæhøj karse” uden helt at vide, hvad det betød, og den danske ironi var også svær at fatte – mente de det alvorligt, eller hvad? Til gengæld oplevede jeg, at når man kan det dér med humoren, så bliver man hurtigt ’en af vor egne’ uanset hudfarve eller baggrund. Jeg har i flere årtier interesseret mig for dansk humor og det danske sprog, og jeg har siden modtagelsen af Modersmålsprisen i 2000 arbejdet med ideen om en kortlægning af danskernes humor. At man ikke kan stille den op på en formel, ved jeg alt om: der er tit tale om indforståetheder i ironisk indpakning, som ikke lige sådan lader sig afkode. Dertil kommer en sproglig frigjorthed og mangel på tabuer, der kan få selv den mest frigjorte udlænding til at rødme. Til gengæld dækker vores humor indimellem over et uafklaret forhold til vores egen konfliktskyhed og til janteloven, mener jeg. I dette foredrag vil jeg give en morsom og tankevækkende rundtur i dansk humor, det danske sprog og den danske selvforståelse.

Foredrag 15: Arabiske Stemmer og Drømme
I løbet af årene har jeg været i Mellemøsten i mange forskellige sammenhænge. Jeg har besøgt 20 af de 22 arabiske lande. I Danmark er der en tendens til at skære alle med arabisk baggrund over en kam, men i virkeligheden er der markante forskelle. Foredraget tager udgangspunkt i de forskellige befolkninger og kulturer samt det meget aktuelle Arabiske Forår. Derudover vil jeg også komme omkring mine personlige oplevelser med magthavere og den frygt, som de ofte regerer ved hjælp af. Samtidig vil foredraget også berøre mit møde med Assad og andre arabiske ledere samt mine rejser for at hente bortførte børn hjem og meget mere.

Foredrag med Naser Khader booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen