Morten Leth Jacobsen

Morten Leth Jacobsen

Morten Leth Jacobsen (f. 1967) er dansk forfatter, retoriker og reklamemand. Han har arbejdet som informationschef ved Sønderjyllands Symfoniorkester, i tv-branchen og i reklamebranchen. Som forfatter har han skrevet en række romaner, der spænder vidt, men som alle forener humor, bidende ironi og stor sproglig opfindsomhed.

Foredrag af Morten Leth Jacobsen:

Foredrag 1: Om forfatterskabet
Sådan blev jeg forfatter og sådan er mine bøger. Morten Leth Jacobsen er forfatter til en række romaner, der spænder vidt, fra krimi til historisk roman til magisk realisme. Men altid med en veludviklet sans for underspillet humor og for det absurde i samspillet mellem mennesker. Morten Leth Jacobsen har modtaget en stribe legater og stipendier fra bl.a. statens kunstfond og er en levende og stærkt engagerende foredragsholder.

Foredrag 2: Verdens ældste mand eller bare en dygtig realitystjerne?
Morten Leth Jacobsen har som den eneste romanforfatter nogensinde beskæftiget sig med fænomenet Christian Jacobsen Drakenberg, der døde i 1772 i en alder af 146 år. Langt op i det tyvende århundrede var Drakenberg kendt i vide kredse for sin enorme alder, livskraft og energi, men også for de mange historier, der gik om ham og hans eventyrlige liv. Slave, sømand og soldat, ven med grever og baroner, skørtejæger, drukkenbolt og slagsbroder – og i mange år var hans mumificerede lig en turistattraktion i Aarhus Domkirke. Morten Leth Jacobsens roman om Drakenberg baserer sig på omfattende research – og i dette foredrag fortæller forfatteren indgående og dramatisk om historien om Drakenberg. Ikke mindst om hvad sandheden om manden formentlig er!

Foredrag med Morten Leth Jacobsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen