Morten Grunwald

Morten Grunwald
Foredrag af Morten Grundwald: KORT TID !

Morten Grunwald har fortalt sit livs historie til Samuel Rachlin og resultatet er blevet bogen ”KORT TID BLÅ MÆRKER OG GYLDNE ØJEBLIKKE”.

Det er beretningen om odensedrengen og en karriere, der strakte sig fra Det Kongelige Teater til Olsenbanden og opsætningen af en af den nyere tids største teatersuccesseer ”Les Miserables” på Østre Gasværk i København. I samtale med Samuel Rachlin fortæller Morten Grunwald nu om sit liv og karriere fra barndommen og opvæksten i Odense til teater- og filmrollerne og de 27 år som teaterdirektør og producent.

Efter en tryg opvækst i de første barndomsår oplevede Morten en turbulent tid under den tyske besættelse, da han pludselig opdagede, at det var et problem at have en far, der var tysker. Faren var kommet til Danmark inden 1. verdenskrig og havde slået sig ned i Odense. Det havde været helt uproblematisk indtil den 9. april 1940. Morten Grunwald fortæller hvor brat hans og familiens ændrede sig fra den dag og hvor turbulente og traumatiske de næste fem år blev. Skolegangen blev en prøvelse for Morten, der gik ud af skolen for at komme i lære på forskellige arbejdspladser uden den store succes. Flere år senere lykkedes det ham endelig at finde vejen til teatret, som han havde drømt om, fra han var ganske lille.

Allerede i sin elevtid mødte Morten Grunwald nogle af dansk teaters største navne, Poul Reumert, Bodil Ipsen, John Price, Ebbe Rode og mange andre af tidens store navne. Han fortæller, hvordan han arbejdede sammen med dem og lærte sit fag både som skuespiller og instruktør. Livet på scenen og i studierne var ofte lige så dramatisk og krævende som nogle af de stykker og film, skuespillerne og instruktørerne arbejdede med. Morten Grunwald fortæller åbenhjertigt både om de gyldne øjeblikke og nogle af de blå mærker, man får undervejs.

Olsenbanden og forholdet til Ove Sprogøe og Poul Bundgaard står centralt i bogen, og man hører både om tilblivelsen af de tre figurer, samarbejdet og venskabet, som det udviklede sig i årenes løb.

Foredrag med Morten Grundwald booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen