Michael Schøt

Du kender Michael Schøt fra:
One-man showene ”uPolitisk Korrekt” og “Mere uPolitisk Korrekt”, showet ”De Udvalgte” – alle tre er ude på dvd – ”Ordet er Mit” på Bellevue Teatret samt velgørenhedsshowene ”Talegaver til børn” og “Comedy Aid”. Sikkert også fra “Den løse kanon” på P3. Eller måske fra tv-programmerne ”Stand-up.dk”, “Brian Mørk Show”, “Mørk & Jul” og “Zulu News” – alle på TV2 Zulu. I 2012 var han på turné med sit meget medieomtalte one-man show “Schøt happens”, i 2013 havde han succes med endnu et: “Kunstigt Intelligent” og i efteråret 2015 kunne han opleves i “Ytringspligt”, der bl.a. fik fem stjerner i BT. Michael er også manden bag “Schøtministeriet” der med et ugentligt seertal på minimum 50.000 er en afgørende spiller i den hjemlige demokratiske debat.

Michael Schøt kan finde på at snakke om:
Alt fra afseksualisering af kvindekroppen til krigen i Afghanistan – fællesnævneren er dog altid samfundskritisk satire.

Kort om Michael Schøt:
Få komikere går med vilje derhen, hvor de ikke må. Og færre af dem slipper fra det med stil og livet i behold. Michael Schøt er en af dem. Hans humor er på én gang venlig og imødekommende, men også skarp, og han taler ikke nødvendigvis publikum efter munden. Med sine nogle og 30 år og 10 års erfaring på stand-up scenen, er Schøt både en ung mand og en gammel komiker, en kombination der har været optimal for mange forskellige publikummer.

Michael Schøt kunne i april 2012 opleves på turné med sit meget omtalte one man show “Schøt happens”, i efteråret 2012 på TV2 Zulu som underholdende ankerperson på “Zulu News” og på landevejen igen i 2013 med “Kunstigt Intelligent”.

I efteråret 2015 kastede Schøt endnu engang et satirisk blik på det danske samfund i sit anmelderroste one man show “Ytringspligt!”. Alle danskere er enige om, at vi har ytringsfrihed og vi bruger den med stor iver til at kritisere alt og alle – undtagen os selv. En klassisk dansk familiefest er jo selvcensurens højborg, en buffet af usagte sandheder og hvide løgne. Men falder snakken på muslimer, så skal sandhederne nok komme på bordet, hårdt og kontant, for vi har jo ytringsfrihed! Men spørgsmålet er, om der ikke følger en pligt med. En pligt til at bruge ytringsfriheden på os selv også? Showet fik bl.a. fem stjerner i BT, der også skrev: “retorik og ægte standup-rock’n’roll på samme tid.”

Michael Schøt kan fra 27. januar 2017 opleves i sit nye stand-up show “Ulykkeligt Vidende”, hvor han deler sin desperation over det overflow af informationer, som man dagligt bliver bombarderet med. “Ulykkeligt Vidende” byder som hans tidligere shows på intelligente observationer om den hverdag vi lever i omsat til spidende morsomme punchlines.

Pressemateriale

Her kommer Schøt
Du kan trygt stole på, at hvis der findes ufatteligt latterlige og uretfærdige ting sted i verden, så er Michael Schøt komikeren, der opdager dem og fortæller dig om dem. På sin egen charmerende facon, vender Schøt aktuelle begivenheder op og ned – og med lige dele kritisk observans og barnlig interesse hiver han verden ud af proportioner og ned i øjenhøjde, så latteren er den eneste udvej. F.eks. anmeldte Ekstra Bladet i foråret 2009 tournéen “De Udvalgte” til 5 stjerner og skrev bl.a.: “Michael Schøt udleverede dansk politik så heftigt, at han må have flyttet stemmer i salen”.

Tragedie + tid = comedy
Schøt har i den grad øje for det morsomme i alvorlige emner. Mange af de temaer Schøt berører er normalt ikke lige til at gå til, men han formår at dreje dem, så humoren er tydelig for alle. Schøt reflekterer fx over Mellemøsten og terrorisme, og de knivskarpe pointer rammer lige ned i det tomrum, som de ellers humorforladte begivenheder efterlader. Det er relevant og fantastisk morsomt. Det er underholdning i en klasse helt for sig, som absolut bør opleves!

“Vi slipper nok aldrig af med ham”
Siden stand-up-debutten i 1999 har Schøt lavet “Stand-up.dk”, optrådt på Langelands-, Skanderborg- og Midtfynsfestivalerne og turneret landet rundt et utal af gange for FBI samt optrådt for et hav af firmaer.

Schøt var en af forfatterne bag TV3-serien ”Parlamentet” fra 2003, og han arbejdede som ghostwriter på P3 i ’03 og ’04. Desuden har både magasinet Chili og Nordisk Film nydt godt af Schøts skarpe pen. I ’05 var han en af forfatterne bag ”Gintbergs Store Aften”. Det skal også nævnes, at Schøt var en af de 11 stand-up-komikere, der skrev en sjov godnathistorie til børnebogen ”Til dig fra os”. Senest har hans markante pen fået bedste sendetid på TV2, hvor Schøt er medforfattter på “Live fra Bremen”.

I 2006 medvirkede Schøt i opsætningen af ”Ordet Er Mit” på Bellevue Teateret sammen med Geo, Jacob Tingleff, Tobias Dybvad og Omar Marzouk. I 2008 deltog Schøt i velgørenhedsshowet ”Talegaver til børn” for femte gang, da han var vært sammen med Brian Mørk. Værtsopgaven var en kulmination på arbejdet med Brian Mørk, som Michael skrev og udviklede tv-programmerne “Brian Mørk Show” og “Mørk & Jul” sammen med til TV2 Zulu.

Schøt var i foråret 2009 på tour med ”De Udvalgte” sammen med Brian Mørk, Christian Fuhlendorff, Anders Fjeldsted og Tobias Dybvad. Showet var en stor success og udkom senere på året på dvd. Desuden kan hans sublime samfundssatire opleves i ren form i one man showet “uPolitisk Korrekt”, der i udgangen af 2009 blev fulgt op af “Mere uPolitisk Korrekt”. Begge har kunnet ses på TV2 Zulu og er nu ude på dvd. Han var også med i FBIs nye velgørenhedsinitiativ og publikumsucces “Comedy Aid” i 2009, 2010 og 2011. Og så kunne han i april 2012 opleves rundt i landet med sit meget omtalte one man show “Schøt happens”, der nu kan købes som download på www.schøthappens.dk. I efteråret 2012 kunne han også ses som underholdende ankerperson på “Zulu News” på TV2 Zulu.

I 2013 var Michael Schøt endnu en gang på banen med sit meget anderledes one man show “Kunstigt intelligent”, der brugte stiger, tegninger, skriveborde og computere som hjælpeværktøjer.

I efteråret 2015 kastede Schøt endnu engang et satirisk blik på det danske samfund i sit anmelderroste one man show “Ytringspligt!”. Alle danskere er enige om, at vi har ytringsfrihed og vi bruger den med stor iver til at kritisere alt og alle – undtagen os selv. En klassisk dansk familiefest er jo selvcensurens højborg, en buffet af usagte sandheder og hvide løgne. Men falder snakken på muslimer, så skal sandhederne nok komme på bordet, hårdt og kontant, for vi har jo ytringsfrihed! Men spørgsmålet er, om der ikke følger en pligt med. En pligt til at bruge ytringsfriheden på os selv også? Showet fik bl.a. fem stjerner i BT, der også skrev: “retorik og ægte standup-rock’n’roll på samme tid.”

Michael Schøt viste i sommeren 2016 nye sider af sit komiske talent som medvirkende i den samfundssatiriske “Stand-up revy 2016” på PH Caféen, hvor også Omar Marzouk, Sebastian Dorset og Flemming Jensen var på plakaten.

Michael Schøt kan fra 27. januar 2017 opleves i sit nye stand-up show “Ulykkeligt Vidende”, hvor han deler sin desperation over det overflow af informationer, som man dagligt bliver bombarderet med. “Ulykkeligt Vidende” byder som hans tidligere shows på intelligente observationer om den hverdag vi lever i omsat til spidende morsomme punchlines.

Lytter du meget til radio, har du sikkert også grinet af hans rolle som dybdeborende samfundskritisk journalist i P3s “Den Løse Kanon”.

Booking:
Lukkede arrangementer: ARTE Booking. Telefon 3848 1400. E-mail: booking@artebooking.dk
Åbne arrangementer: FBI. Telefon 3888 1952. E-mail: info@fbi.dk

Til toppen