Michael Meyerheim

Michael Meyerheim

Michael Meyerheim indledte sin karriere som skrivende journalist for Frederiksborg Amts Avis og siden for Politiken fra 1973-1988. Her arbejdede han i 4 år som USA-korrespondent. Han har også beskæftiget sig med så forskellige områder som sport, universitetsforhold og lægevidenskab. Siden blev Michael Meyerheim vært på TV2 allerede fra TV2’s start i 1988. I 1996 var han med til at starte Skandinavisk Film Kompagni, som siden blev solgt til JP Politikens Hus. Han var den første vært på et gameshow i Danmark, Lykkehjulet, og siden lancerede han nye genrer som talkshows og morgen-tv. Han har blandt andet været vært på Eleva2ren, Meyerheim & Co, Meyerheim After Eight, Ugen der gak, Go’morgen Danmark, Spørg Charlie og Talkshowet Meyerheim. I 2010 modtog han tv-branchens ærespris.

Foredrag af Michael Meyerheim:

OM AT VÆRE SIG SELV – og om at være mig
Michael Meyerheim taler i sit foredrag om de værdier, der har betydning for ham, om sin grundlæggende indstilling til tilværelsen, om at gøre sig umage og ikke bekymre sig for meget – om hvad det indebærer at være tv-vært og frem for alt om det sjove i tilværelsen, illustreret gennem hans arbejde i tv med Spørg Charlie, hans samarbejde på morgen tv med Cecilie Frøkjær og hans møder med Victor Borge.

Han indvier også forsamlingen i en dramatisk familiehistoire og hvilken betydning den har haft for ham. På det personlige plan afslører han også, at han er født uden den store selvsikkerhed, og han forholder sig med et glimt i øjet til at være gået i den tredje alder og fortsætte med at være nysgerrig.

Foredrag med Michael Meyerheim booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen