Mette Korsgaard

Mette Korsgaard

Mette Korsgaard er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1992. Journalist på Jyllands-Posten og DRTV fra 1992 til 2007. Er i dag selvstændig dokumentarfilmsinstruktør og forfatter. Har blandt andet lavet ‘Bonnie og de tusinde mænd’ om et liv i prostitution (DR2015) og ‘Min barndom i helvede’ (DR2012) om Lisbeth Zornigs rejse tilbage til sin barndom. Er i øjeblikket i gang med en filmatisering af sin seneste bog, udgivet på Gyldendal: ‘Min uimodståelige mand – vi er alle mandschauvinister’.

Foredrag af Mette Korsgaard:

Foredrag 1: Vi er alle mandschauvinister
Er I interesserede i den seneste forskning og viden indenfor køn og ligestilling – og undrer I jer over, hvor kvinderne bliver af i toppen af erhvervslivet, hvorfor kun de færreste mænd går på barselsorlov og hvorfor de fleste af os ikke bryder os om at tale om ligestilling? Med udgangspunkt i min nyeste bog, ‘Min uimodståelige mand – vi er alle mandschauvinister’, fortæller jeg historier fra mit eget liv, om vores blinde vinkler, biologi og kultur – og hvad vi kan gøre ved det. Kristeligt Dagblad skrev: Hun kommer med fred og ikke mindst humor.

Foredrag 2: Med kameraet som dokumentation
Med udgangspunkt i mine egne dokumentarfilm fortæller jeg om alt fra baggrund og ide til instruktion af og relation til sine medvirkende. Seneste dokumentarfilm: ‘Bonnie og de tusinde mænd’ – et portræt af Bonnie, der arbejder i prostitution. Min første dokumentarfilm som selvstændig: ‘Banditten’, hvor jeg følger narkohandleren og voldsmanden Erik i hans drøm om at leve et borgerligt liv uden kriminalitet. Og i dag, hvor jeg aktuelt arbejder på en dokumentarfilm om ligestilling, og for første gang vender kameraet mod mit eget liv og hjem. En slags kvindelig selvransagelse.

Foredrag med Mette Korsgaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen