Mathilde Rude

Mathilde Rude

Mathilde Rude er freelancejournalist med livsstil, bolig, kultur og antikviteter som sine kerneområder. Hun skriver om kunstnere og designere, men laver også boligreportager for alle boligmagasiner i Danmark, og internationalt. Også magasinet Antik og Auktion er hun fast bidragsyder til. Derudover har hun gennem mange år været vurderingssagkyndig, og er nu hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, hvor hun ser på alt, hvad folk dukker op med, når de træder ind ad døren og tager stilling til om det er guld eller ej. Hendes interesse for design, og i særlig grad det mere vintageprægede af slagsen, har ført hende med i TVprogrammer som Loppedeluxe på TV2, der, da det kom frem, var det 3. mest sete tv-program. Ligeledes har hun været Go’ Morgen Danmark ekspert, og har fast udtalt sig til alskens medier om sine bud på loppetrends, loppemarkeder, tips til køb, og hvad der ellers er af spørgsmål indenfor denne genre. I hendes arbejde er stilarter, godt design og trends en rød tråd – både når det handler om 1800-tallet og i dag. Og derfor kan hun se sammenhænge mellem før og nu. Og så er hun en mester i at gå på loppejagt – som er en viden, hun gerne vil dele med andre. Med sin faste finger på pulsen, kan hun også inspirere til hvordan man kan bo med sine loppefund.

Foredrag af Mathilde Rude:

Foredrag 1: TID, STIL OG TENDENSER
DE SAMME TRENDS DUKKER OP IGEN OG IGEN I VORES BOLIGER. MEN HVORFOR BOR VI PÅNY MED BESTEMTE TING? OG HVORDAN KAN VI INDRETTE OS FLOT MED DEM?
Hvad er stil og tendenser? Og hvorfor ændrer de sig, for igen at dukke op årtier eller århundreder senere? Alle tider er præget af trends, som oveni har tendens til at vise sig igen i nye tider. Den riflede Lyngbyvase fra 1930, står nu side om side med 1950’ernes Kay Bojesen aber og Bjørn Wiinblad porcelæn i stuerne igen. Men hvorfor appellerer fortidens design til vores tid?

I dette foredrag fortæller Mathilde Rude om design og stil fra flere århundreder med parallel til trends i dag. Ser man på smarte trends fra 1800-tallet og frem, som stilarterne Art Nouveau, Art Deco og Modernismen, bunder de også i en indstilling til livet, som også går igen i vores ellers så moderne samfund. Men også om en samfunds- og teknologisk udvikling. Nye materialer som tin, plast og melamin har revolutioneret vores boliger. Og hvor de i nogle tider blev ophøjet som smykker, er de gryder i en anden, som tilfældet var med aluminium. Med foredraget her vil man kunne forstå og genkende udtryk fra forskellige tider, når man går på loppemarked eller arver. Men hvordan indretter man sig med stilarter, der ofte er lavet i kontrast til hinanden, og som derfor har meget forskellige udtryk og dynamik – altså skaber stil fremfor stilclash?

Mathilde Rude ved hvad der rører sig lige nu med materialer, former og farver, hvor meget har været moderne tidligere. Hun giver her en guide til, hvordan man kan bo med vintage. Men også bud på at skabe et personligt hjem, hvor man har mod til at udtrykke, hvem man er gennem pudsige og personlige ting, som er det nye sort.

Foredrag 2: GODE GRUNDE TIL GENBRUGSKØB
AT KØBE BRUGT RUMMER MANGE ELEMENTER SOM BÅDE KAN RØRE FØLELSESMÆSSIGT OG ØKONOMISK, FOR DET ER HER VI KAN GØRE KUPPET, FÅ BILLIG BOLIGINDRETNING OG IKKE MINDST MERE SJÆL IND I HJEMMET. BLIV INSPIRERET HER TIL HVORDAN DET KAN GØRES.
Hvorfor køber vi vintage? Alle har forskellige motiver til at købe vintage. Det kan bunde i håbet om en økonomisk god investering, at spare penge, eller skabe en interessant indretning, eller måske det hele. Vores interesse kan ses i måden, som vi køber på. Men der er vel altid en samler gemt i os alle, som kan blive bidt af et loppemarked? Mathilde Rude har trådt sine barnesko på svenske auktioner, dystet om fund i TV-programmet Loppedeluxe, været Go´Morgen Danmark ekspert, skrevet om loppemarkeder for Antik og Auktion, oveni vurderer hun alskens ting og sager hos Bruun Rasmussen – derfor kender hun alle årsager godt.

I foredraget vil hun give en praktisk guide til at købe genbrug med forskellige formål, men med målet om at finde den helt særlige ting, og gøre et godt fund til en billig penge. For det er stadigt muligt på auktioner, loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Men hvor køber man hvad? Leder man efter kendt design der holder prisen, eller bare købe det billigt, så man kan tjene lidt, så skal man se efter det rigtige navn, look og kvalitet, men hvad er det? Køber man lopper for at skabe et anderledes hjem, skal man spejde efter det utraditionelle, men hvordan gør man det? I foredraget her vil der være masser af tips og en øjenåbner for, hvordan man spotter det gode fund. For fund kræver indsigt. Så der vil også være hjælp til at skanne genbrugsbutikker og loppemarkeder, der for mange virker som en stor bunke uoverskueligt rod. men hvordan bor man med gammelt guld, så der ikke ligner et loppemarked? Det vil Mathilde Rude komme ind på gennem en praktisk guide til indretning, som i høj grad handler om sammensætning af farver, former og finurlighed, så tingene kan stråle fremfor at rode. Og for den helt ivrige samler kommer hun også ind på forskellige loppemarkeder og deres særpræg i Frankrig, England, Tyskland og Sverige.

Foredrag med Mathilde Rude booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Ved brug af foto skal fotograf Birgitta Wolfgang nævnes.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen