Martin Spang Olsen

Martin Spang Olsen

Martin Spang Olsen (f. 1962) er primært kendt i Danmark som maler, foredragsholder, stuntman, stuntkoordinator, forfatter og skuespiller.  Men hans professionelle karriere spænder over 27 professionelle titler, herunder musikolog, filosof, sundheds- og bevægelsesekspert, komponist, fremtidsforsker, religionshistoriker, konceptudvikler, kampinstruktør og -koreograf, musiker, sanger, sangskriver, coach og konsulent for erhvervslivet.  Desuden er han direktør for MSO Productions (hans officielle titel er cand. mag. i musikvidenskab og oldtidskundskab)

Hans faglige produktion indbefatter fagbøger, skønlitteratur, filosofiske bøger, malerier, tegninger, børnesange, filmmusik, digtsamlinger, filmmanuskripter og en lang række artikler.  Han har instrueret dokumentarfilm, sunget i opera-, operette- og musicalforestillinger og medvirket i omkring 100 TV- og filmproduktioner som stuntman, stuntkoordinator, instruktør eller skuespiller.

Foredrag af Martin Spang Olsen:

Foredrag 1: Ib Spang Olsen & søn
Ib Spang Olsen døde 15 januar 2012, og i 2021 ville han være fyldt 100 år. Han var den sidste af en legendarisk generation af tegnere, som talte folk som Arne Ungermann, Valdemar Andersen, Ib Andersen, Des Asmussen, Hans Bendix, Lars Bo, m.fl. Fælles for dem var en veludviklet teknik og fortællekunst – ikke mindst i form af bogillustrationer og aktuelle kommentarer. Ib Spang Olsen huskes især for sit samarbejde med Halfdan Rasmussen, som strakte sig fra 40’erne til Halfdans død 2002. Derudover lavede Ib utallige portræt- og landskabsbilleder, skrev børnesange, artikler og teaterstykker, designede keramik og lamper, lavede opfindelser, deltog i politisk arbejde og meget andet, som bragte ham stadig længere fra kunstnerne på parnasset.

Ibs søn, Martin, fortæller i sit foredrag om sin opvækst i et kunstnerhjem (hans mor er billedkunstneren Nulle Øigaard), om deres fælles rejser og oplevelser samt om sit professionelle samarbejde med Ib, som både tæller film, tv, bøger og musikudgivelser. Der indgår både musik, film, tegninger og fotos i foredraget. Ved mindre forsamlinger kan foredraget kombineres med tegnekursus eller børnekoncert.

Foredrag 2: Alt er sansning – Optimerede sanser er vejen til forøget sundhed, kreativitet og indlæringsevne 
Fysisk bevægelse gavner indlæringen, det ved de fleste. Den gavnlige effekt skyldes dog ikke muskelarbejdet i sig selv, men derimod den indbyggede aktivering af sanseapparatet. Det er gennem sanserne, vi lærer. Derfor forbedres indlæringsevnen, når sanserne optrænes. Det er et komplekst fænomen, som involverer mange lag af personligheden – og frem for alt syntesen mellem lyd, krop, og følelse. Og grunden til, at bevægelse er så gavnligt, både for læring og alt andet, er, fordi vi er bevægelse. Alt i os bevæger sig – selv vores følelser og tanker. Og jo mere organisk, vi kan hægte os på den iboende bevægelse, des sundere, gladere, kreative osv. bliver vi. Og des hurtigere lærer vi.

Sensorisk Træning kalder Martin Spang Olsen sin metode til sanseoptimering. Systemet består af en systematisk optræning af sind og krop med sanserne som udgangspunkt. Målet er en perfekt balancering af alle sanser og intelligenser i en hypersanselig helhed, der rækker ud over de fysiske sanser. Øvelserne kan til forveksling ligne øvelser fra sang, dans, kamp, Qi Gong, teater, stunt o. lign., men i praksis er der tale om en kompleks harmonisering af krop og sind, som ikke er teknisk funderet. I 2012 formaliserede Martin sine principper under Sensory Training Institute. Foredraget indeholder båder teori, demonstrationer og gruppeøvelser.

Foredrag 3: Beplant Sahara og løs klimakrisen
Martin Spang Olsen har arbejdet med miljø og klima hele livet. Hans far, Ib Spang Olsen var æresmedlem af Dansk Naturfredningsforening og den første i Danmark, der underviste i Økologi. I 1987 udviklede de to en koncept sammen, som i dag måske er det mest relevante initiativ til at redde verdens klima og miljø. Men først lidt om præmissen: Klimaforskerne er i dag enige om, at nedskæring i udledningerne ikke længere nok til at bremse opvarmningen. Selv hvis vi stoppede udledningerne i morgen, ville opvarmningen fortsætte i mange hundrede år, fordi atmosfæren allerede er fyldt med drivhusgasser. Vi er med andre ord nødt til at supplere med en regulær opsamling af atmosfærens CO2. Fænomenet kaldes CCS (Carbon Capture and Storage), og det kan f.eks. bestå af skovrejsning (træer lever som bekendt af CO2). Men det er gigantiske områder, der skal beplantes, hvis det skal have en effekt. Op til en tredjedel af Jordens landområder. Så hvad er mere indlysende end at beplante den tredjedel, der i forvejen er ørken? Hvis Sahara blev grøn og frodig, som det har været mange gange før, ville Afrika for første gang nogensinde blive en international spiller, der kunne brødføde sig selv og det måske meste af verden. Sult, borgerkrig, arbejdsløshed, migration, sandflugt, vand- og fødevaremangel, tab af biodiversitet og meget andet ville forsvinde. Men hvis eksperterne er enige om, at det er den vej, vi skal gå, hvorfor er det så ikke sket? Måske fordi det er svært at forestille sig et projekt, der ville kræve at det meste af verden arbejdede sammen. Måske fordi ingen politikere for alvor ønsker Afrika på fode. Eller måske fordi vi mennesker har et problem med vores forestillingsevne. Vi er generelt ikke er ret gode til at forestille os scenarier, der aldrig er sket før.

Martin Spang Olsen har siden 2012 arbejdet på at adressere begge problemer.  Dels gennem NGOen,  What If Institute, dels gennem Sensory Training Institute.  Hvor What If Institute primært arbejder med strukturelle tiltag, fungerer Sensory Training Institute som en uddannelse, der optimerer empati, kreativitet og forestillingsvene. Både ørkenbeplantning og optimering af forestillingsevnen bakkes op af forskere som en nødvendig vej til de nødvendige forandringer.  Og ørkenbeplantning nævnes af flere eksperter som DEN ENESTE MÅDE AT LØSE KLIMAPROBLEMERNE PÅ. En kort gennemgang af Martins koncept for beplantning af Sahara kan ses her. Foredraget indeholder desuden øvelser, demonstrationer og grafik.
Links:
https://www.theguardian.com/technology/2009/nov/04/forests-desert-answer-climate-change
https://www.bbc.com/news/science-environment-48870920
https://www.weforum.org/agenda/2019/07/trees-reforestation-climate-change-crisis/
https://www.sciencedaily.com/releases/2013/07/130731093456.htm
https://www.conserve-energy-future.com/importance-advantages-afforestation.php
https://www.theguardian.com/sustainable-business/2017/may/05/negative-emissions-tech-can-more-trees-carbon-capture-or-biochar-solve-our-co2-problem

Foredrag 4: Verden dør uden køer! En rejse ind i sundhed og bæredygtighed
I årevis er vi blevet advaret mod at spise kød (især det røde). Men i virkeligheden er det omvendt: Det er køerne, der passer på vores klima, miljø og helbred, mens planteproduktionen i stor stil belaster de samme tre områder. Hvis vi skal genopbygge nedslidt natur og skaffe mad til alle, kommer vi ikke uden om flere køer i landskabet. Fritgående køer lever stort set af regnvand og græs, de opbygger økosystemer, fremmer blomster og insekterne, og så binder de luftens CO2 i jorden. Fritgående køer har med andre ord et negativt CO2-aftryk og behøver altså ikke udgøre den klimatrussel, de beskyldes for. Ernæringsmæssigt kan ingen grøntsag eller frugt måle sig med kød – faktisk findes en lang række vigtige næringsstoffer kun i animalsk føde. Og modsat, hvad myten fortæller, er der er stadig intet klinisk studie, der påviser, at kød skulle være usundt, hverken på lang eller kort sigt. Til gengæld kan de grønne udgøre et problem: Planternes egen forsvars-kemi (de såkaldte fytoaleksiner) give os alt fra fordøjelsesbesvær til hormonforstyrrelser, insulinresistens og autoimmunitet. Vores fordøjelse er nemlig ikke gearet til planter. i 2.5 mill. år har mennesket levet af kød, seafood og honning, mens planter – primært frugt, bær og nødder – har udgjort nogle få procent. Store økonomiske interesser kæmper i denne tid for at udfase traditionel kødproduktion. Sammenlignet med den enorme profit, der ligger i industriforarbejdet korn-, sukker- og frøolieprodukter er der nemlig ikke meget at tjene på en ko, der blot skal slagtes og skæres ud. I dag, hvor myter er blevet erstattet kliniske studer, ved vi, at både verden og vi mennesker har brug for køer for at overleve. Så der er ikke for meget at sige, at verden dør uden køer.

Martin Spang Olsen fik konstateret diabetes 1 i 2017. Herfra begyndte en rejse ind i nyeste forskning omkring kost og livsstil. Foredraget kombineres med sundhedsråd, demonstrationer og øvelser.

Foredrag med Martin Spang Olsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen