Marie Kraul

Marie Kraul

Journalist og forfatter til en række bøger om familiiv, bla. Simpleliving, Børn skal da arbejde og senest Opgiv ikke din teenager – styrk arbejdsfællesskabet og din forældreautoritet. Er mor til tre teenagere og har tidligere været kommunikationsrådgiver i Børns Vilkår.

Foredrag af Marie Kraul:

Foredrag 1: Opgiv ikke din teenager (til forældre og børnefaglige)
Savner du at dine teenagebørn er en aktiv del af arbejdsfællesskabet derhjemme? Men har du opgivet at få dem med i hjemmets opgaver? Der er ingen grund til at opgive en teenager. Teenageårene er er en periode med store indre og ydre omvæltninger, men de har stadig brug for det praktiske fællesskab i familien – også selvom de sender andre signaler! På samme måde har de brug for, at du bevarer din naturlige autoritet som forælder.

Foredrag 2: Teenagere ­ fremtidens arbejdskraft. Hvorfor huslige pligter er afgørende for fremtidens arbejdsmarked (til virksomheder, organisationer, mv.)
Mangler vores unge en række grundlæggende kompetencer og den rette attitude, når de starter på arbejdsmarkedet? Det mener virksomhedsledere og brancheforeninger at de gør. En del af forklaringen er ifølge forfatter og journalist Marie Kraul, at en stor del af danske teenagere aldrig tager del i arbejdet derhjemme, fordi deres forældre har opgivet denne del af opdragelsen. Det er en skam, fordi de unge dermed går glip af kompetencer, som er uundværlige for at begå sig både i uddannelsessystemet og erhvervslivet.

Foredrag 3: Opdragelse -­ en nødvendighed for overlevelse (til forældre og børnefaglige – i samarbejde med sundhedsplejerske Gerda Bruhn.)
Velkommen til et fagligt, men også humoristisk og provokerende foredrag, der henvender sig til forældre og fagfolk, der kunne bruge viden og brugbare handlemuligheder omkring begrebet opdragelse og ”børne/unge arbejde” i hjemmet.

Nogle af overskrifterne er:

  • ”Kæft, trit og retning” – eller ”forældre i nutid”?
  • Hvem besidder familiens tronstol?
  • Eksperthjælp søges – eller ka` selv?
  • Ung pige søges – eller børn skal da arbejde? Hvor meget skal børn hjælpe til – og ikke mindst hvordan får I dem til det?

Mange forældre føler sig usikre overfor det, at opdrage børn og unge og tyr til eksperter, når det gælder selv banale konflikter. De er rådvilde overfor, hvor meget, eller hvor lidt børnene/ de unge bør være med til at bestemme. Principielt mener de, at børnene skal hjælpe til derhjemme, men aner ikke, hvordan de får dem til det, eller hvordan de håndterer eventuel modstand. I deres godhjertethed er de med til at gøre deres børn til navlebeskuende egoister, der konstant har behov for at sætte sig selv i fokus uden hensyntagen til andres behov. Med andre ord: Forældrene er bange for at påtage sig rollen som opdragere, og er konstant på overarbejde i bestræbelsen på at være gode forældre og udklække de bedste og klogeste børn.

Foredraget for forældre og personale giver forældrene mod til at opdrage og til at styrke deres børns karakter uden dårlig samvittighed. Samtidig giver foredraget brugbare handleforslag til at nedsætte stressniveauet i familien, når forældre/børn/unge lærer hver især at påtage sig alderssvarende ansvar i familien.

Foredrag for:

  • Forældre med børn i indskolingen
  • Forældre med børn/Unge i overbygningen

Erfaringen viser, at for at forældrene skal få mest ud af foredraget, bør børnenes/de unges aldersspredning ligge indenfor maksimal 4 klassetrin.

Om foredragsholderne:

Marie Kraul. Journalist, tidligere kommunikationsrådgiver i Børns Vilkår og medforfatter til bogen ”Børn skal da arbejde” og ” opgiv ikke din teenager”, der giver anvisninger til, hvordan børn bliver inddraget i arbejdsopgaverne i hjemmet. Marie, der er mor til 3, har holdt en række foredrag om børneinddragelse.

Gerda Bruhn. Sygeplejerske, Sundhedsplejerske, diplomuddannelse i human ernæring, system og Marthe Meo-terapeut. Gerda, der er mor til 2 og har 5 børnebørn, har holdt talrige foredrag b.la.” Livet kan ikke udsættes til bedre tider”, ” Godt brugt, men stadig brugbar”, ”Smil – du skal på arbejde”, ”Du yder, hvad du nyder”, Børn og seksualitet mv.

Foredrag med Marie Kraul booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen