Marie Holm Laursen

Marie Holm Laursen

Marie Holm Laursen er født i 1997 og bor i Århus. Når hun går en tur i byen, nå nej hun kører jo, bliver hun sommetider kigget ”lidt” på, måske er det fordi hun har Osteogenesis Imperfecta, også kaldet knogleskørhed. Dette har medfødt at hun har haft over 500 brud, metal nok i kroppen til at sætte gang i en metaldetektor, og så sidder hun i kørestol, hvilket sjovt nok er grunden til at hun bliver kaldt RulleMarie. Marie holder foredrag om hends ja lidt specielle, anderledes og alligevel skønne liv.

Foredrag af Marie Holm Laursen:

Foredrag 1: Livsglæde
Vi er selv ansvarlige for vores egen livsglæde. Jeg ved at langt hen af vejen, så er det et valg vi tager her i livet. Et valg der går på om vi vil fokusere på det positive eller negative i livet. Vi kan altid finde noget at brokke os over eller søge efter medlidenheden, men hvis vi kigger godt efter er der næsten også altid noget vi kan glæde os over, og det er det vi skal holde fast i.

Foredrag 2: Livet med et handicap
Vi lever alle under forskellige levevilkår. Jeg lever mit liv med knogleskørhed. Det har betydet at jeg har haft ca. 500 brækkede knogler, utallige operationer og været døden nær. Det har til tider været lort, men det er ikke ensbetydende med at mit liv er lort. Jeg har et rigtig godt liv. Jeg lever et liv som alle andre unge mennesker.

Foredrag 3: Fordomme over folk der skiller sig ud
Når jeg kører mig en tur på gaden møder jeg mange nysgerrige blikke. Hvorfor ser hun sådan ud? Hvorfor kører hun i sådan en kørestol? Det er det anderledes og uvisse der fanger folks opmærksomhed og igennem mine foredrag vil jeg gerne nedbryde barrierene. Jeg tror på det bedste middel mod fordomme er kendskab og jeg vil derfor åbne op om mit liv. Vise at selvom jeg skiller mig ud så har jeg lige så meget at byde på og når man lærer mig at kende, jamen så glemmer man jo næsten at jeg er handicappet.

Foredrag med Marie Holm Laursen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen