Maria Helleberg er aktuel med romanen “Herrens bødler” som hun kan bookes til foredrag om.
Om bogen:
Ribe i begyndelsen af 1600-tallet. Under Guds og kongens beskyttelse blomstrer handlen i den voksende købstad. Der hersker lov og orden, og hver søndag mødes byens borgere i domkirken, hvor alle kender deres plads. Men lige under det velordnede byliv lurer angsten for mørke kræfter og hekses usynlige magt.
En dag bliver Anne Skomagers opsøgt af den nye præst i sognet. Han er bleg og frygtsom, taler om sort magi og advarer Anne imod at gå den ondes ærinde. Hun må læse sine bønner og salmer, hun må holde op med at sidde i mørket og byde sig til for den onde. Forveksler præsten hende med en anden? Anne er sikker på, at hun aldrig har gjort nogen ondt, men hvad ved hun overhovedet om sig selv? Da hendes gamle frier Henrik pludselig dukker op, må hun indse, at der findes kræfter i hende, som hun aldrig før har kendt.
HERRENS BØDLER er en fængslende roman om overtro og hekseri, kærlighed og brændende begær i en tid, hvor ethvert smil er en sprække ind til dæmonerne.
Foredrag af Maria Helleberg:
Foredrag 1: Romanen Herrens bødler
Foredrag 2: Om romanen “Kold maj”
Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger. Et turbulent forhold begynder, fuld af livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte? KOLD MAJ er en ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er. Romanen er baseret på Maria Hellebergs egen historie.
Foredrag 3: Kongens kvinder
Bag enhver stor mand befinder der sig en række kvinder. Christian den Fjerde havde livet igennem få mandlige venner, men var omgivet af kvinder. De tre – hans svigermor og to samlevere – er hovedpersonerne i KONGENS KVINDER. Godt nok dybt forankrede i renæssancens verden, men også forbavsende lette at genkende i nutiden. Faktisk er de tre kvinder – Ellen Marvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse – tre typer kvinder nutiden elsker at frygte og hade. Den succesfulde kvindelige erhvervsleder. Den dårlige mor. Og kvinden, som gifter sig opad. Men de var meget mere. Hvor Ellen “realiserer sine evner” som det engang hed, er Kirsten den helt normale kvinde uden særlige egenskaber eller evner. En kvinde, der leder efter et liv. Og Vibeke den heldige, som går igennem en hel ungdom, før hun omsider får et fantastisk liv.
Foredrag 4: Om reformationen, afspejlet i tre romaner fra DK, Sverige Norge – Stormene, Sommerfugl og Fru Kristin.
Tre helt enestående kvindeskæbner, midt i omvæltningerne.
Den ene, Elisabeth, bliver gift 16 år gammel med en voldelig ægtemand, gennemfører en skilsmisse år 1519 – og kommer til at leve sammen med den sidste katolske biskop i Børglum, Stygge Krumpen. Grevefejden adskiller dem, men reformationen selv bringer dem utroligt nok sammen.
Fru Ingerd i SOIMMERFUGL bliver gift ganske ung med en meget ældre mand, hvis værdier hun accepterer. Efter hans død oplever hun en ny verden, fuld af vold og urimelighed, og sætter sig for at forsvare sine nærmeste mod syndfloden.
I MIN KRISTIN bliver Kristina Gyllenstierna gift med den svensne rigsforstanders søn Sten, Tre uger efter brylluppet dør hans far, og de to teenagere må styre landet. Resultatet er nederlag og Stockholms blodbad,
Fængsel, ydmygelse, men også et nyt liv i det nye Sverige, styret af hendes søsters søn, Gustav Vasa.
Magtens og nederlagets pris er psykisk sygdom, som hun langsomt slipper fri af, ikke mindst på grund af sin nye mand, der både personificerer den nye tid og den nye tro.
Foredrag 5: Leonora Christine – Forræder? Forfulgt uskyldighed?
Ingen af delene. Hun var en af de første politikere i Danmark. Men som sin mand, Corfitz Ulfeldt, en forrygende dårlig politiker. Hun var imod enevælden, men ønskede selv nærmest uindskrænket magt. Hun var hverken kongelig, adelig eller borgerlig, men en hel lille klasse, en slags kasteløs. Og så havnede hun i en form for 1600-tallets gidseltagning. I næsten 22 år overlevede hun, fysisk og psykisk, på mindre plads, end de fleste moderne danskere har på deres badeværelse. Ud af den arrogante politiker voksede en sælsomt moderne kvinde. Mest af alt på grund af kontakten til de kvinder fra samfundets bund, som dumpede ned i hendes celle. For dem var død, elendighed, smerte og berøvelse hverdag.
Foredraget tager afsæt i Maria Hellebergs historiske roman Leonora Christine, en selvstændig fortsættelse til Kongens kvinder.
Foredrag 6: Om “Teenageren fra Thy”, ”Kvinderne fra Thy”, ”Søstrene fra Thy” og ”Barnet fra Thy”.
Foredrag 7: De ændrede historien – Historiske film
De ændrede i alt fald for altid vor opfattelse af historiske perioder. Det er ikke fag-historikere, vi tyr til, når vi skal fremkalde billedet af f.eks. det antikke Rom – det er BEN HUR, GLADIATOR, I, CLAUDIUS. Og så findes der egentlig slet ingen genre, som hedder “historiske film”. Ikke desto mindre har de haft enorm betydning for historieopfattelsen.
Foredrag 8: Margrete den første – og middelalderen
Hun er Danmarks største politiske begavelse. Hun skabte Kalmar-unionen. Men hvem var hun? Kan vi overhovedet skabe et billede af hende? Og hvad med hendes tid – var der forbilleder og paralleller? Hvad troede hun på, hvordan opfattede hun sin verden?
Foredrag 9: Augustenborgerne
De blev opfattet som forrædere og tyske overløbere. Men de opfattede sig selv som danske prinser. Hvordan kunne det gå så galt? Et billede af en slægts deroute, fra Struensees revolutionære datter til landflygtige landsforrædere.
Maria Helleberg er født i 1956. Hun debuterede som forfatter med den historiske roman “Seersken” i 1986 og har siden udgivet over 80 bøger, bl.a. samtidsromaner, biografier, rejsebøger, børne- og ungdomsbøger.
Jeg tror ikke, at mine forældre nåede at blive gift. Min far var ikke skilt endnu. Og min mor havde standset det biologiske ur – dengang var man sentfødende som 32-årig.
Min far ville sælge TV, men der var intet dansk TV endnu, så han kilede på med at overtale folk til at købe noget dyrt, de ikke kunne bruge. Lykken vendte, da Danmarks Radio udvidede med TV-programmer.
Desværre kom min far til at løbe meget (og alt for) hurtigt. Som mange andre omkring 1960 tog han doping i hverdagen. Alle slags piller. Jeg husker især de små røde, han tyggede og skyllede ned med gin & tonic.
Vi raslede rundt i verden. Skåde Bakker, Vejle, Skovlunde, tilbage til København. Jeg har så mange fikspunkter i Danmark! Mange barndommens gader og veje.
Jeg lærte at læse som 4-årig, for min mor gad ikke læse Anders And-bladet højt. Så måtte jeg i gang. Som 5-årig var jeg ifølge min far gammel nok til at læse engelsk. Så jeg kedede mig totalt i skolen og læste mine egne ting i smug. Skrev første tekst som 6-årig, der handlede om en død mand, der fortalte sin historie. Den opfattedes som både meget langt fremme i skoen og som ret komisk.
Vi flyttede, så jeg flyttede skoler. De var dyre dengang, privatskolerne, og jeg trivedes ikke noget sted. Jo, hos hestene i rideskolen, og med musik. Min lydverden var splittet mellem rock, Simon & Garfunkel, Richard Wagner og barokmusik (det er den stadig).
Så ramte 1968 mig. Det var, som om det år talte til mig, 12 år gammel og misfitting. Jeg begyndte at gå rundt i byen i indianer-vest og kigge, opleve og forske. Min drøm var at slippe ind i ”Hit House”, hvor alle de bedste grupper spillede (ja, ja, Peter Belli, han var altså ung og skær som en nyfødt kalv dengang). Få år efter åbnede et bogstaveligt talt syret sted i Fiolstræde. Der nåede jeg dog ind.
60’erne blev til 70’ere, politiserede og hårde. Mine forældre blev skilt, og de fandt begge andre partnere. Der sad jeg så.
Jeg fik den gode ide at gå på studenterkursus og fik to formende, dannende år: det var som at indtage Heibergernes verden gennem injektioner. Alt det, jeg intet anede om, baskede ind i min verden og tog plads i sjæletræet. Det var de vildeste to år i mit liv.
Derefter Universitet, Amager, dansk. Vi var så mange, at man spillede os ind med sækkepiber, hver til vort lokale. Der var ingen mødepligt, alle flippede, og så læste vi mest kommunistiske forfattere. Bortset fra, at jeg var bidt af en romantisk virus (kan man blive det?) og helst skrev om Schack Staffeldt. Han er stadig god!
Derefter kastede jeg mig ud i teatervidenskab og lærte omsider metode, stringens, sammenhæng, og så kunne jeg være volontør på Den Kongelige Opera og sidde i skyggen og se Lohengrin & Djævlene fra Loudun blive til.
Jeg tog lige et års tid i Paris og fotomodellede. Det skulle man ikke tale højt om dengang! Det var skrækkeligt, skammeligt, suspekt. Men jeg lærte at være ude i verden for mig selv, og havde fået blod på tanden: i den kommende tid rodede jeg rundt i Europa, og lejede så en lejlighed i New York City. 82. gade. Upper West Side. Og i begyndelsen af 90’erne blev det Rom. Isprængt lidt NYC engang imellem.
I 1985 kunne jeg se, at jeg snart ville være nødt til at få min magisterkonferens godkendt og få mig et rigtigt arbejde. Jeg havde fotomodellet og været kontorvikar (DAB, Philips, DSB bl.a.) og nu ville jeg så, ja, hvad?
Jeg sendte et romanmanuskript til Borgen og fik det retur med den søde bemærkning, at man ikke kunne se, hvad denne historie angik moderne mennesker. Romanen udkom i 1986 på Gyldendal og hed ”Seersken”. Året efter modtog jeg 500 kr. fra Biblioteksstyrelsen og fornemmede de pegasiske vinger. Man fik penge for sit arbejde. Interessant. I august 2022 tildelt SØREN KIERKEGAARDS PRIS.
Foredrag med Maria Helleberg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
