Malene Staal

Malene Staal

Malene Staal er et af de her mennesker som kan tryllebinde en forsamling.

Én ting er, at hun er velformuleret, har stærke holdninger – og står ved dem – og forstår at levere pointer og levende fortælleringer som sidder fast i tilhørerne i lang tid. En anden ting er, at hun i sine foredrag udelukkende tager udgangspunkt i sine egne oplevelser og via dem forsøger at formidle sit budskab. Og Malene har oplevet rigtig mange ting!

Malene er født utålmodig i København i 1975. Hun er kendt i pressen som forfatteren til bogen ”Mor henter os altid igen” og som kvinden der satte sig op mod systemet og selv hentede sine børn hjem. Hun har hængt pædofile ud fordi ingen andre ville gøre det og dermed udsat sig selv for trusler, antastninger og shitstorms.

Hun har medvirket i tv-programmer, artikler og interviews og bliver derfor identificeret med ovenstående – men hun er så meget andet!

• Hun har været professionel springrytter
• Hun er dybt forelsket i sin mand og sover med et dynebetræk med et billede af dem sammen
• Hun har været nødhjælpsarbejder i Makedonien
• Hun er mor til 5 – på den løveagtige MOR med store bogstaver og kryds og slange – måde
• Hvis hun skal straffe sin teenage søn giver hun ham en madkasse med Elsa fra Frost med i skole….

Alle Malenes foredrag varer 1 time og 30 minutter og der er “få-et-spark-i-røven” garanti!

Foredrag af Malene Staal:

Foredrag 1: Uperfekt på den helt perfekte måde
Et foredrag om at kæmpe for at holde sin familie samlet selvom far sidder i fængsel. Om at stå sammen i medgang og modgang, selvom livet byder på hårde udfordringer. At holde fast i sig selv og i kærligheden selvom man dagligt bliver mødt af fordomme og af kritiske kommentarer fra udefra stående.

Om at kæmpe for det man tror på, uanset hvad andre siger.

Et tankevækkende foredrag i en tid, hvor skilsmisseraten er højere end nogensinde og hvor familien ikke længere er en tryg selvfølge. Det betyder også, at mange børn vokser op uden begge forældre – og begge kønsroller – i dagligdagen. Hør Malenes input til hvordan man løser opgaven og får skabt en familiestruktur selvom man rent geografisk er forskellige steder.

Malene siger selv: ”Jeg taler om hvordan jeg klarer modgang, og min mands ”stigmatisering i medierne. Hvorfor jeg er pisseligeglad, og altid vil stå bag ham på godt og ondt. Jeg er ikke et offer for en “manipulerende kriminel” og har ingen intentioner om at glorificere det. Hos os hænger det sådan sammen, at jeg ikke viste hvad han var, da vi fandt sammen og blev kærester, og gravide. I øvrigt er det ikke det som definerer mig, eller vores familie.

Men jeg elsker ham, også selvom jeg ved, at han var en bandit. Jeg fandt endelig min ligemand, og min sjæleven. Vi er én i ordets forstand og betydning, og han er alt og mere til end hvad jeg ønskede mig. Han er en fantastisk far og en omsorgsfuld mand, plus alt det andet der er vigtigt.

Foredrag 2: Jeg er den modigste, jeg kender
Malene Staal fortæller om den drivkraft og vilje der får hende til at stå op hver morgen og kæmpe videre for det liv, og de værdier, hun tror på. En foredrag der får dig til at skamme dig over din manglende rygrad og får dig til at tænke over, hvorfor du ikke bare går ud og får gjort noget ved alt det, du går og brokker dig over.

Dette foredrag sætter fokus på vedholdenhed, viljen til at vinde, styrke, loyalitet og på at sætte familien før alt andet.

Malene siger: “Dengang i 2012 da mine børn blev bortført af deres far, det var dengang min rejse og skattejagten i mig selv begyndte. Jeg havde sådan set altid vidst, at jeg var sejere end jeg lige selv gik og troede, men jeg besidder også en vilje til livet og en retfærdighedsfølelse som bare er gennemgående stærk og konstant.

Selvom jeg i de første 5 måneder efter børnenes bortførelse var en realitet, rent faktisk lå i knust i fosterstilling, så lå det dybt i mig, at dette kun var midlertidigt for mig. Jeg var virkelig bange for at knække helt, men planlagde mig ud af min elendighed – og kom tilbage stærkere end nogensinde.

Faktisk gav den tid i mit liv mig, det spark i røven jeg havde brug for. Jeg lærte at værdsætte, og være ydmyg overfor det positive og kærlige jeg havde i mit liv. Men jeg lærte også, at jeg sådan helt grundlæggende og helt ud i cellerne, faktisk er fucking ligeglad med hvad folk mener om mig. Det er min styrke, min styrke sammen med alt det andet jeg besidder og består af.

Desuden er jeg er den modigste jeg kender, jeg er en modig mor, en modig kvinde, og en tæskemodig veninde og hustru, men også en retfærdighedskæmper. For jeg har prøvet at kæmpe for alt jeg har kært, med livet som indsats.

Jeg tror ikke på, at nogen eller noget som helst skal i kasser, eller defineres efter en fast skabelon. Jeg tror på, at vi alle bidrager med noget sublimt på den ene eller anden måde, og det er dét vi skal dyrke for at blive den bedste udgave af os selv.”

Foredrag med Malene Staal booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen