Malene Schwartz

Malene Schwartz

Malene Schwatz tilbyder foredrag for kunder på Sjælland og Fyn.

Livet er ikke for begyndere
En sommerdag i 1955 gik Malene Schwartz ned af Frederiksberg Alle. 18 år, nybagt student og bristefærdig af forventning: Året forinden var hun blevet opdaget i en skolekomedie, og nu var hun endelig på vej til den første dag på Allé Scenen. Siden har hun levet i teatrets verden. I ”Livet er ikke for begyndere” fortæller hun om gennembrud på scenen og om at blive en af Danmarks første filmstars. Hun beretter om divaer på Det Kongelige Teater, om at spille revy med Dirch Passer, Poul Reichardt og Helle Virkner og om at blive kendt som den frustrerede Maude, som alle kom til at elske i Matador. På det personlige plan er bogen en beretning om at gøre op med den flinkeskole, som Malene Schwartz i lighed med en hel generation af kvinder blev opdraget i. I kompagniskab med Lone Hertz blev hun succesrig teaterleder på Bristol og Aveny. Og senere direktør på Aalborg Teater. Sent i livet mødte hun sit livs kærlighed – journalisten Paul Hammerich, som hun fik 12 lykkelige år med, indtil han døde under en hjerteoperation i 1992. ”Livet er ikke for begyndere” er en historie om et rigt liv – om at høste sejre på scenen og om have fightervilje til at overkomme livets slag.

Holder også foredrag om portrætbogen “MALENE”, “ALBA – en familiekrønike” og “MIT TISVILDE” (sammen med Cathrine Errboe)

Foredrag med Malene Schwartz booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

 

Foto: Stephen Freiheit (skal krediteres ved brug af foto)

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen