Malene Lauritsen

Malene Lauritsen
BREV TIL MOR

Dette er historien om at overleve 7 år med incest og om ikke kun at komme ud på den anden side, men også om at blive stærkere igennem fortidens smerte. Dette er historien om Malene som var pigen i Danmarks første store incestsag. Malene blev misbrugt dagligt af sin psykopatiske far igennem 7 år. Sagen kørtes med fuld mediebevågenhed i 2006. I dag er Malene 33 år, har et velfungerende familieliv med mand og fire børn og er en succesfuld iværksætter inden for møbelsalg. Helt ublufærdigt fortæller Malene om sin barndom, om sit forhold til familien, om store op- og nedture og om hvordan hun fik kræfter til at køre en retssag imod sin far. Der er tale om læsning der ikke henvender sig til sarte sjæle, men også om en smuk historie der vender op og ned på vores forståelse af hvad der skal til for at komme igennem en krise. Malene så ganske tidligt at det psykiatriske system ikke kunne hjælpe hende, men kun trak hende ned. For at komme ovenpå gik hun sine egne veje. Igennem hårdt arbejde kom hun fri af familiens destruktive mønstre og formåede at få succes med karrieren samt at søge imod det glansbillede af et familieliv der hele barndommen holdt hende i live.

Foredrag af Malene Lauritsen:

Foredrag 1:
Malene fortæller om hendes grufulde og traumatiserende barndom med vold og incest og om hvordan hun fik modet til at få sin far dømt for incest. Samtidig er det et foredrag, hvor hun beskriver en model til hvordan man kan vende store kriser i livet til noget positivt og komme ud på den anden side stærkere end nogensinde før. En nærværende historie der henvender sig til ALLE.

Foredrag 2:
Malene fortæller i overskrifter om hendes baggrund som incestoffer og kommer med syn på den ideelle verden indenfor området incest:

  • Hvordan vi forebygger
  • Hvordan vi får børn til at tale
  • Hvordan håndterer vi barnet, hvis det står frem
  • Hvis barnet står frem, hvilken behandling virker
  • Hvilken behandling virker for senofre?

Foredrag med Malene Lauritsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen