Mads Nygaard

Mads Nygaard

Mads Nygaard er tidligere butler, havnearbejder, asylcentermedarbejder og skribent. Forfatter til en lang række romaner, børnebøger, teaterstykker og dokumentariske udgivelser, senest Venligbogen (Forlaget Jensen & Dalgaard 2017). Han modtog i 2012 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.

Foredrag af Mads Nygaard:

Foredrag 1: 14-årige Ahmad og de 235 kunstnere
Fortællingen om hvordan en syrisk dreng, der flygtede alene til Danmark, fik et hav af kunstnere til at gå sammen om at rejse penge. Ikke bare til Ahmads familiesammenføring, men også til de 32 andre børn og unge fra verdens brændpunkter, der fulgte efter. Alle er de nu blevet genforenet med deres kære. På dansk jord. Det hele startede med Ahmads brev fra børnehjemmet i Roskilde til forfatter Mads Nygaard, der bor på en pløjemark udenfor Hirtshals i Vendsyssel. Et foredrag om længsel, håb, handlekraft og sammenhold. Og om at turde række ud
efter hjælp.

Foredrag 2: Venligboerne
Om hvordan fortællinger pludselig i vinteren 2015 begyndte at blive delt fra et gammelt opmagasineringsrum i Hjørring Asylcenter. Til at blive den folkebevægelse vi kender i dag. 101 danske byer og øer har nu deres egne afdelinger af Venligboerne. Det handler om at møde nye mennesker. Og få dem til at føle sig hjemme. Uanset hvor de måtte komme fra. Og uanset om de hedder Hans eller Hassan, Ingelise eller Aysha.

Foredrag med Mads Nygaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen