Louise Krog Haagen

Louise Krog Haagen

Louise Krog Haagen er selvstændig jordemoder, sexolog, foredragsholder, kvindelivsekspert og forfatter.

Foredrag af Louise Krog Haagen:

Foredrag 1: Mor med migræne

Årets værste mor? 
”Jeg har været nødt til at aflyse min søns etårs fødselsdag på grund af migræne”, siger Iben Hass, der er mor med migræne. Hun er én af de mange kvinder, der er ramt af migræne. Der findes omkring 600.000 migrænikere i Danmark, og 70% af de ramte er kvinder i den fødedygtige alder. Men kan man håndtere graviditet, fødsel, barsel og familieliv med migrænen som følgesvend? Der findes forebyggende migrænemedicin, men det anbefales ikke til gravide og ammende, fordi det er under supplerende overvågning. Derfor er behandlingsmulighederne af migræneanfald hos denne gruppe begrænset. Der må altså tages alternative metoder i brug, når man er på vej til at blive mor med migræne.

En håndsrækning
Den nye bog Mor med migræne er en håndsrækning til de gravide og ammende migrænikere. Forfatterne bag er Louise Krog Haagen, der er jordemoder, og Gitte Hildebrandt, der selv er migræniker og specialist i migrænevenlig livsstil. Bogen giver den migræneramte redskaber til at træffe valg, der kan resultere i færre og mildere anfald. Det kan handle om små ændringer i hverdagen og livsstilen, som gør migrænen til at leve med: ”Det er et livsvilkår, som vores lille familie må leve med – og få det bedste ud af,” siger Iben Hass, der er en af de omtalte cases i bogen, og fortsætter: ”Tidens pres om at være den perfekte mor kan jeg lige så godt pakke helt væk. Selvom det er rigtig svært. Jeg har været nødt til at aflyse en hel etårs børnefødselsdag på grund af migræne. Der følte jeg virkelig, at jeg høstede prisen som ‘Årets værste mor’”. Forhåbningen er, at bogen kan give de migræneramte kvinder støtte og redskaber til at udforske nye måder at håndtere sit liv med migræne på: ”Vi lover ikke, at du får færre migrænedage. Men du vil få et overblik over, hvordan du kan skabe en mere migrænevenlig tilværelse,” siger forfatterne.

Foredrag 2: Fra havregrødsguirlander til hot og happy mor
Mødre kan kæmpe med en følelse af, at alt handler om overlevelse, for at de kan tage sig af deres barn/børn og huslige pligter. Som frygter at de aldrig bliver lige så lykkelige som på deres venners instagram billeder. Som er bange for at komme til at leve et passionsløst forhold som kun handler om praktik. Mødre der har svært ved at slippe tanken om at hendes partner ligeså godt kan lade være med at hjælpe med husholdningen for ”jeg skal alligevel gøre det om”. Kvinder der tænker ”Jeg kan ikke have sex før der er smurt madpakker og jeg er færdig med ordne huset” og oplever at de er i tvivl om de egentlig har en sexlyst. Mødre der drømmer om at få mere energi og overskud i hverdagen og undgå at føle at de hele tiden står med hele ansvaret på skuldrene. Som drømmer om at kunne være mere spontane og ”være bedre til at fordybe mig”. Kvinder der drømmer om at slippe tankerne ”kan jeg mon opleve nederlag?”, ”hvilke udfordringer byder det her på?” og ”hvad skal jeg have styr på inden”. Slippe ansvaret for at føle de skal bekymre sig for andre og af et godt hjerte sørger for at partneren har det godt ved at spørge ind til om han nu har husket madpakken eller at ringe til XX. Jeg har selv været i situationen og ad mange snørklede omveje kommet til et helt andet liv i dag, hvor jeg er glad og nyder livet. Jeg kæmpede også, og følte mig hele tiden overbebyrdet. Slog mig selv i hovedet med ”har jeg det ikke godt nok alligevel?”, men sådan er det ikke for mig længere. Nu er jeg lykkelig, har en glad graviditet, glade børn og jeg føler ikke, jeg skal holde ud som tidligere, det føles skønt! Jeg fortæller om hvordan mødrene selv kan gå vejen, hvor de lærer at slippe bekymringerne og frygten for ikke at være en god nok mor – for altid. En anden vej hvor de lærer at slippe tanken om at hun er en dårlig mor. En langtidsholdbar løsning, der finder hendes vej til at komme op af sofaen og får vasket havregrødsguirlanderne ud, så de kan blive en mor med energi og overskud.

Foredrag med Louise Krog Haagen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen