Lasse Lunderskov

Lasse Lunderskov

Lasse Lunderskov laver børneshow

I DR´s monopoldage var han kendt som et af landets største ikoner indenfor børneunderholdning. Han huserede ustandseligt i DR´s Legestue, Fjernsyn for dig, Børnenes Julekalender m.m. og nu får børn og barnlige sjæle mulighed for at opleve Lasse Lunderskov, når han præsenterer et show, der er sat sammen af ham selv og hans to, nu voksne børn Mathilde og Lukas Lunderskov. Forestillingen har titlen ” LASSE, LULU OG DEN LYSERØDE HEST ”.

Mon ikke mange forældre husker ham fra dengang, de selv sad klistret til skærmen, når han underholdt dem med sine finurlige og altid musikalske indslag? Nu har de selv chancen for at vise deres børn, hvad der optog dem, da de var små.

Lasse har i sin karriere bevæget sig vidt omkring i dansk og international showbizz og er kendt for sit samarbejde med folk som Sanne Salomonsen og Tamra Rosanes i sanggruppen FLAIR, , samt som skuespiller på både film, tv og teater. Han var bl.a. med i Thomas Vinterbergs ” Festen ” og i Peter Flints ” Ørnens Øje ” og mange har utvivlsomt oplevet ham som den eksentriske barber i Bellevue Teatrets opsætning af ” Folk og Røvere i Kardemommeby”, hvor han i perioder også har spillet rollen som den store røver Kasper.

Med sig har han sine to børn Mathilde og Lukas, der begge er aktive på den danske musikscene, men også markerer sig på andre fronter indenfor det danske musikliv.

“Lasse Lulu og den Lyserøde Hest” er en musikalsk kollage bestående af originale sange, skrevet af de medvirkende Lasse Lunderskov, Mathilde Lunderskov og Lukas Lunderskov, der foruden selv at deltage I løjerne også præsenterer publikum for den i titlen nævnte lyserøde hest, der viser sig at være en drilagtig “skør skimmel”.

Senere dukker larven Lulu op med  stor appetit på fluer samt et inderligt ønske om at blive til en sommerfugl. Der vil også blive lagt æg, og en bondemand viser sig at være “rapper”, som rapper om dyrene på sin gård. Alt i alt en lettere gakket forestilling i børnehøjde og som sagt med masser af musik og sang.

Lasse Lunderskov kan også bookes til kirkekoncerter og som entertainer ved festlige arrangementer. Læs mere her.

Lasse Lunderskov booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen