Lasse Helmer Sørensen- Porno-Lasse

Lasse Helmer Sørensen

Fuck fordomme – Jeg er Porno-Lasse

Foredrag af Lasse Helmer Sørensen

Tag med til foredraget ”Jeg er Porno-Lasse” og få et unikt indblik i en livshistorie om en grænsesøgende mand, som længe har levet på kanten, med hash, alkoholmisbrug og et hav af smukke kvinder.

Lasse Helmer Sørensen, bedre kendt som Porno-Lasse har gennem sit liv som pornostjerne, haft sex med hundredvis af kvinder og mænd. Han blev kendt i 90erne for at forsøge at bryde tabuet ved pornoindustrien og inviterede de almindelige danskere ind i hans hverdag i dokumentaren ”Porno-Lasse – så længe jeg synes, det er sjovt”.

Nu 20 år efter vil han igen bryde med de fordomme vi danskere måtte have til livet. Selvom Lasse nu er en mand på 48, og han i en længere periode holdt pause fra pornofilmene, har han ikke mistet taget.

Bliv underholdt, af den stadig charmerende Porno-Lasse, når han fortæller om porno, onani, omskæring, druk, skandaler og kunsten at have et kærlighedsforhold, når du samtidig dyrker sex på et kamera.

Hvor kommer Porno-Lasse fra?
Porno-Lasses borgerlige navn er Lasse Helmer Sørensen. Han er født i Vancouver, Canada af danske forældre 1. november 1969. Som toårig flyttede Lasse til Fredensborg og siden Espergærde, hvor han voksede op med sin mor. I teenageårene og de tidlige 20’ere boede Lasse skiftevis hjemme og i forskellige kollektiver i blandet andet Ringsted og på Vesterbro. Han nåede også at gå på Det Frie Gymnasium. Her lærte han folk at kende fra bz- miljøet og ’Sorte Klat’. Lasse gjorde sit indtog i pornobrancen i 1993, men blev først landskendt som ’ Porno- Lasse’ med DR dokumentaren: ’ Porno Lasse – så længe jeg synes, det er sjovt’ i 1997.  Derefter tog det fart, og Lasse har siden spillet med i pornofilm som ’ Lasse Erobreren’, ’ Brunst’ og ’
Rideskolen 1, 2 og 3, og har ifølge ham selv, været i seng med over 500 kvinder og mænd. Siden da har Lasse boet i Norge, været hjemløs og stillet op til folketingsvalget i 2016. I øjeblikket bor han i Svend Aage Laumanns gamle kongelejlighed i Kolding og har sat sig for at bryde de fordomme danskerne måtte have til sex, porno, alkoholisme, til ham og sig selv.

Foredrag med Lasse Helmer Sørensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen