Knud Heller

Knud Heller

Knud Heller er Dr. Scient. og tidligere adfærds- og hjerneforsker ved Københavns universitet med speciale i stress. Feltstudier af…

Læs mere
Book Knud

Knud Heller er Dr. Scient. og tidligere adfærds- og hjerneforsker ved Københavns universitet med speciale i stress. Feltstudier af vilde varaner på en øde ø i Det Sydkinesiske Hav og laboratorieforsøg med mus.

Foredrag af Knud Heller:

Foredrag 1: Fra Varaner til lykkepiller

Jeg har undersøgt hjernens reaktioner under stress, og hvordan adfærden påvirkes ved kortere og længere stress. I mange år ved forsøg med mus i laboratoriet.

Men så blev varanerne pludselig interessante for mig. De er mere en 100 millioner år gamle dyr, men har de samme stressreaktioner som højere dyr?

Sammen med en student tog jeg til en øde ø i Det Sydkinesiske Hav. Der var stoppet med vilde varaner, og gennem flere sæsoner, fik vi dem fanget og undersøgt!

Varaner har et 3. øje ovenpå hovedet, og det skulle vise sig særlig interessant for stressreaktionerne, for ”angst” og sandsynligvis for depression mere generelt. Mennesket har et tilsvarende 3. øje, men det sidder inde midt i hjernen og kaldes pinealorganet.

Jeg vil fortælle om de vilde ekspeditioner til den øde ø og hvorfor jeg var der.

Foredrag 2: Rødmus og sukkersyge

Når rødmus fanget i naturen kommer ind i laboratoriet begynder nogle af dem at udføre stereotypier. De hopper op og ned eller laver saltomortaler i en uendelighed. Andre begynder at drikke overdrevent og udvise stærkt forøget vandladning. De sidste viser sig at lide af sukkersyge type 1. Men de er samtidig også inficeret med en virus fra naturen.

Vi undersøgte, om der skulle være en sammenhæng mellem virus, sukkersyge og eventuelt stress i fangenskab.

Foredraget afslører undersøgelsernes resultater.

Foredrag 3: Kan dyrevelfærd måles?

Spørgsmålet om dyrs velfærd afføder hyppigt en stærkt følelsesladet debat.

Det gælder for vores produktionsdyr, og på det seneste også for flere dyr sat ud med henblik på naturgenopretning.

Fysiske skader og sygdomme er naturligvis oplagte tegn på dårlig dyrevelfærd, men spørgsmålet er, om der er andre objektive mål for graden af velfærd hos dyr. Undersøgelser viser, at vi kan måle graden af stress og mistrivsel både adfærdsmæssigt og fysiologisk.

Foredraget gennemgår mulighederne for objektive mål af dyrs velfærd.

Curriculum vitae for Knud Heller:

Personlige data:
Født 22. december 1950 i Nykøbing Falster
Gift og har 4 børn

Uddannelse
1985: Dr.scient. Københavns Universitet
1978: Lic.scient. Københavns Universitet
1976: Cand.scient. Københavns Universitet
1969: Student fra Nykøbing Katedralskole

Erhvervserfaring:
1974-2006: Underviser og forsker ved Københavns Universitet
2006- : Videnskabelig konsulent i projekter om dyrevelfærd, dyreanlæg i zoos og naturbevaring
Sagkyndigt vidne i retssager om overtrædelse af dyreværnsloven (i Danmark og i England)

Forfatterskaber og andre udgivelser:
60 videnskabelige afhandlinger
”Stress – det biologiske grundlag” (2003, Akademisk Forlag)
Brevkassen ”Natur og Teknik” i nordiske dagblade

Har derudover skrevet en stor del af opslagene om adfærd i Den Store Danske Encyklopædi (Gyldendal)

Kronikker og TV-optræden

Foredrag med Knud Heller booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular