Kirsten Siggaard

Kirsten Siggaard
Underholdnig af Kirsten Siggaard:

Kirsten Siggaard favner bredt: Musicals, Pop, Swing, Grand Prix, Revy, Teater, Piaf-sange, sange fra Patsy Clines repertoire og meget mere.

Kirsten Siggaard kan med sin brede erfaring sammensætte et program til enhver lejlighed – til jul også stort juleprogram.

Kirsten blev født den 7. september 1954 og er bankuddannet. Hun har deltaget 3 gange i det Danske Melodi Grand Prix sammen med Søren Bundgaard. I 1984 gav sangen ”Det’ Lige Det” en 4. plads i Luxemburg, året efter var det sangen ”Sku’ Du Spørg’ Fra No’en”, som gav en 11. plads i Gøteborg. 1988 kunne Kirsten og Søren prale af en 3. Plads i Dublin med ”Ka’ Du Se Hva’ Jeg Sa´” – den næst flotteste placering for Danmarks vedkommende efter ”Dansevise”.

Et utal af plader er blevet indspillet såvel som solist og med Søren Bundgaard, ”Swing Sisters”, ØM og Flemming Jensen. Endvidere har hun bl.a. lavet duetter med navne som Gilbert O’Sullivan, Tommy Kørberg og Otto Brandenburg samt Poul Bundgaard.

Derudover har hun haft stor succes inden for teaterverdenen. I 1986 debuterede hun med farcen ”Solstik”, og 5 år senere var det ”Piaf”. Året efter havde hun overskud til både ”Kys Hinanden” og ”Swing Sisters”. I 1993 var det ”Les Miserables”, som havde glæde af Kirstens talenter. Senest har det været som Mrs. Potts i ”Skønheden & Udyret” på Det Ny Teater.

Endvidere har hun turneret med ”Solstik” (1986), ”Nonsens” (1989), ”Kys Hinanden” (1992), ”Swing Sisters” (1992), ”De Swinger Stadig” (1996), ”Piaf” (1997) og sidst men ikke mindst ”Always Patsy Cline” (1999).

Revylivet har hun også snust til i bl.a. Nykøbing F. Revyen, Rottefælde Revyen og Østjydsk Musikforsynings revy på Pejsegården.

Behøver vi at nævne, at Kirsten Siggaard med baggrund i bl.a. ovenstående kan sammensætte et repertoire, der passer til ethvert arrangement – også pensionistarrangementet.

Kirsten Siggaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Til toppen