Kim Leine Rasmussen

Kim Leine Rasmussen
Foredrag af Kim Leine Rasmussen:

Foredrag 1. Om mit liv og forfatterskab
Jeg fortæller her om min baggrund som Jehovas Vidne i Norge, som incestoffer, sygeplejerske i Grønland i 15 år, misbruger og endelig genfødslen som forfatter som 45-årig. Foredraget har både en litterær og en personlig vinkel. Jeg læser op af mine romaner og fortæller om hver enkelt. Efter mit oplæg, ca. en time, vil der normalt være en spørgetime hvor jeg besvarer et hvilket som helst spørgsmål tilhørerne måtte have behov for at få besvaret.

Foredrag 2. Om mine erfaringer med misbrug
Jeg fortæller om mine år som sygeplejerske og misbruger, om de ting der førte til misbruget, og om hvordan jeg kom ud af det igen. I denne beretning vil jeg hele tiden gøre brug af mit forfatterskab og sætte min fortælling ind i en skønlitterær ramme, idet litteraturen for mig har været vejen ud af misbruget og i det hele taget afspejler forskellige former for misbrug. Jeg vil desuden gerne lægge op til debat om læger og sygeplejersker der er misbrugere og går på arbejde hver dag, både fulde og skæve. Dette foredrag henvender sig først og fremmest til personale i sundhedsvæsnet, på behandlingscentre osv.

CV:
– 1961: Født i en bygd i Telemark i Norge.
– 1978: Kom til København, hvor jeg gennemgik sproglig gymnasium.
– 1984-87: Uddannet sygeplejerske.
– 1987-88: Arbejdet som sygeplejerske på Hvidovre Hospitals akutte modtageafdeling
– 1988-89: Sygeplejerske på Frederikshavn sygehus
– 1989-2004: Ansat som sygeplejerske i Grønland, både i byer og bygder som enesygeplejerske, hvoraf jeg var aktiv medicinmisbruger ca. 3 år, og til sidst blev afskediget af samme grund.
– 2004-07: Retur til Danmark. Diverse jobs, kustode ved museum, IT-underviser, medhjælper på bosted for autister, pædagog på skole for udviklingshæmmede børn.
– 2007: Debuterede som forfatter med erindringsromanen Kalak.

Liste over romaner:
2007: Kalak, erindringsroman
2008: Valdemarsdag, roman
2009: Tunu, roman
2012: Profeterne i Evighedsfjorden, historisk roman fra 1700-tallet
2015: Afgrunden, en stor fortælling om krig og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede – og til hver en tid.

Foredrag med Kim Leine Rasmussen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen