Keld & Hilda Heick

Keld & Hilda Heick

Keld & Hilda Heick – underholdning.

Det er nu mere end 50 år siden, at Keld Heick første gang stod på en scene med et repertoire, der dels var bygget på engelske og amerikanske pop- og rockstandarder og dels egne sange.

Og det var en blanding af det, der gav ham de første skub fremad.

Bag scenen blev det i de år til masser at musikalsk ping-pong med Hilda, der havde sine rødder i den danske og skandinaviske pop-musik.

Senere udmøntede deres musikalske partnerskab sig i en plade (”Do You Speak English”). Og så blev duoen Keld & Hilda en realitet.

Mange af de sange, der gennem årene har fået en særlig plads i deres hjerter, synger Keld & Hilda Heick, når de er ude og underholde. For dem er det vigtigt ikke kun at forfalde til længsel efter svundne tider – men også at holde ørerne åbne for det, der rører sig i musikken i dag.

Derfor er deres repertoire en blanding af gamle og nyere sange.

Keld & Hilda Heick booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Biografi Keld & Hilda Heick

Skulle man forsøge at sætte etiket på Keld & Hilda Heick, kunne man vel på almindeligt dansk kalde dem:UNDERHOLDERE!

Siden 1976 har de sammen fået folk i alle aldre og fra alle samfundslag til at nynne med på deres sange. Præcis som Keld Heick solo – eller sammen med legendariske The Donkeys – gjorde allerede fra 1966 med landeplager som Ved landsbyens gadekær og Vi skal gå hånd i hånd.

Efter at have sat Danmarksrekord med hele 9 sejre i Dansk Melodi Grand Prix har Keld Heick i de senere år koncentreret sig om Tv-arbejdet, som har gjort ham til en populær studievært på forskellige tv-stationer bl.a. TV2´s Lykkehjulet og DR Tv´s Musikbutikken. Hilda har på samme tid været organisator og det kreative samlingspunkt bag kæmpesucces´en: Nykøbing F. Revyen 1993-1998.

Mange sølv-, guld- og platinplader vidner om stor folkelighed gennem 4 årtier, og Grammy-statuetter fortæller om den respekt, kolleger, branchefolk og journalister nærer for deres faglige dygtighed og seriøsitet. Denne seriøsitet over for deres arbejde betyder heldigvis ikke, at Keld & Hilda Heick tager sig selv højtideligt. Tværtimod byder deres sceneshow på en forfriskende og afvæbnende selvironi og distance. De akkompagneres af Kelds guitarspil eller singback afhængig af showets art.

I de senere år er de også blevet akkompagneret af bl.a. Aalborgs symfoniorkester, Sjællandske livregiment, Urania, Helsingør Byorkester.

Keld og Hilda Heick er stadig meget aktive og efterspurgte. De mange år på tv med Musikbutikken og Top Charlie har gjort dem evigt aktuelle.

I 2015 havde Keld Heick 50 års pladejubilæum.

Keld HeickKeld Arne Heick
Født  den 24. Februar 1946.Instrument:Vokal – rytmeguitar.Fra 1962 til 1966 med i gruppen The Donkeys. keldGruppen skiftede derefternavn til Keld og The Donkeys og gik over til pladesel-skabet EMI.
Keld og The Donkeys blev opløst nytårsaften 1980, og Keld fortsatte sammen med fru Hilda som duo frem til i dag.
Keld Heick er uddannet folkeskolelærer i maj 1969.
Hobbies: Fodbold (KB), håndbold, cykling og tennis.Scenedebut: Schneekloth’s skole 1960-61.Pladedebut: I´m waiting for you i 1965.Gennembrud: Ved landsbyens gadekær fra 1966.

Hilda Heick

Hilda Jytte Heick
Født den 19. maj 1946.Jeg vil ikke stå på en scene, jeg har mit gode arbejde. Disse var ordene fra fru Hilda til trods for stor succes hildamed pladedebuten Do you speak english?. Men efter lidt optræden til en fodboldfest og lidt sangøvelser for familien i hjemmet, gik det bare derudaf med et lille bitte smil og lidt forår i luften.
Hilda Heick er uddannet edb-programmør samt merko-nom i data.
Hobbies: Haven og syning.Scenedebut: Holte Star 1980.Pladedebut: 1976.Bryllupsdag: 24. augustBørn: Datteren Annette Heick, født den 12. november 1971.

INFO

2006 et specielt år
2006 er på mange måder et helt specielt år for Keld & Hilda Heick. Dels runder de begge et “skarpt hjørne”, og dels er det jubilæumsår for deres første professionelle optræden sammen.info_keld_hildaKeld og Hilda 2005 Det er nemlig i år 25 år, siden danse-orkestret “Keld & the Donkeys” blev opløst og derefter afløst af solist-duoen “Keld & Hilda”.Det er også året for udgivelsen af cd’en“Danmark i mit hjerte”, som byder på en lang rækkenye sange – alle med Keld & Hilda selv som ophavsmænd på nær titelmelodien, som markerer en forfatterdebut -Jonna Kevan, samt et par sange, som er komponeret og forfattet af et nyt, spændende navn i dansk musik samt en komponist, som tidligere har skrevet musik til parret og flere gange også deltaget i Dansk Melodi Grand Prix. Det er en cd, som Heick’erne længe har omtalt som deres sidste album, inden de i løbet af de nærmeste år trækker sig tilbage for at hellige sig familielivet.

To jubilæer 2006
2006 er faktisk også det år, som markerer 2 enestående jubilæer. Nemlig 40-året og 30-året for de pladeudgivelser, som har haft størst betydning for først Kelds og siden Hildas karriere i dansk underholdning.
info_donkeys “The Donkeys” “Ved landsbyens gadekær”, som jo forlængst er blevet en evergreen, betød et fantastisk gennembrud for Keld & the Donkeys. Pladen solgte et godt stykke over 100.000 eksemplarer og indbragte band’et den første guldplade.Det var i sommeren 1966, at “Gadekæret” indtog 1. pladsen på den danske hitliste, hvor den blev liggende i godt 3 mdr., og den blev først skubbet væk, da gruppen udsendte sin næste singleplade, “En tusindfryd i min hånd”, som ud over den fornemme placering også blev belønnet – denne gang med en sølvplade for over 50.000 solgte eksemplarer.

Hilda på Dansktoppens førsteplads
Hildas musikalske karriere begyndte som bekendt med noget af et brag. Sammen med Keld havde hun indspillet en sang med titlen “Do You Speak English”, og den gik direkte ind på Dansktoppens førsteplads, hvor den blev liggende i et par måneder. Det skete i 1976.Men alligevel skulle der altså gå 5 år, før Hilda opgav sit job som EDB-programmør hos medicinalfirmaet Lundbeck & co. Dengang havde hun næppe ventet, at hun i 2006 skulle fejre sit 25 jubilæum i underholdnings-branchen. info_sceneKeld og Hilda på scenenVed siden af de mange engagementer i koncertsale, sportshaller, klubber, på kroer, festpladser o.l. – alene eller sammen med div. bands – arbejder de begge for DR. Keld med det stadig lige populære  radioprogram “De ringer – vi spiller” og Hilda med Tipstjenestens lottospil “Boxen” hver søndag på DR 1.

Keld & Hilda Heick   Hilda Heick   Keld & Hilda Heick

Keld & Hilda Heick booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Del denne side på:
Til toppen