John Engelbrecht

John Engelbrecht

John Engelbrecht er Mag.art. i filosofi, Kbh. 1977. Undervisning på universitet, gymnasieskoler, sygeplejerskeskoler, i sundhedssektoren, på folkeuniversitet, aftenskoler, forvaltningshøjskolen og et utal af landets højskoler. Freelance foredragsholder i erhvervsliv, kommuner, ministerier, arbejdspladser, børnehaver, skoler, Ældresagen, fremtidsforskning, idræts-, natur- og friluftslivs-forskning og sejlervisdom.

En humorens Robin Hood
Han er kendt som et legende menneske, og det er sikkert og vist, at han har været marmorkugle-konge og zenbuddhistisk fodboldspiller, han har været på klovnekursus og oplever mig selv som en poetisk klovn, filosofisk humorist eller humoristisk filosof, en åndelig sørøver og verdensvandrer med inspiration fra mange kulturer. Han er blevet kaldt “en humorens Robin Hood, der stjæler fra de vittige og gir’ til de kedelige”, en filosofisk Dario Fo, ordgøgler med verbalt boblebad, glødende idealist med særinteresse for social nytænkning, økologi, natursyn og spiritualitet – og så beundrer jeg gamle flyvemaskiner og træskibe.

John Engelbrecht: Filosofisk stand-up:

FILOSOFISK STAND – UP ! ET HAV AF HUMOR OG EN HIMMEL AF FORUNDRING
Ordgøgleren John Engelbrecht leverer verbalt boblebad og mentalt kurbad. Kom og hør det knalde og knitre med krudt og kanonkraft. Kom og få åndeligt klø-pulver ved filosofisk humorist eller humoristisk filosof John Engelbrecht, som deler ud af livsglædens vitaminpiller med sund galskab, helligt stænk af vanvid, ild i øjnene, krudt i røveren, bid liget i låret og få mere rock i synagogen. Uddeling af popcorn, guldkorn, vitser og visdom. Kom som du er, og gå hjem som den klovn, du ikke vidste, at du var!

FILOSOFISK STAND – UP!  HUMOR OG KREATIVITET.
MENTALT KURBAD OM DET SUNDE, DET SANDE OG DET SJOVE. EN STJERNESTUND MED ÅNDRIG HUMOR ……OM AT FINDE HUMOREN, LIVSGLÆDEN OG VISDOMMEN I HVERDAGEN……. AT BRUGEN AF HUMOR HAR EN POSITIV SAMMENHÆNG MED EVNEN TIL AT SKABE ÆNDRINGSPROCESSER OG PÅVIRKE FORANDRINGER….
Han er kendt som et legende menneske. Han har været marmorkuglekonge, zenbuddhistisk fodboldspiller og oplever sig selv som en poetisk klovn, filosofisk humorist eller humoristisk filosof, en åndelig sørøver og verdensvandrer med inspiration fra mange kulturer. Han er blevet kaldt ”en humorens Robin Hood, der stjæler fra de vittige og gir til de kedelige”, en filosofisk Dario Fo, ordgøgler med verbalt boblebad, glødende idealist med særinteresse for social nytænkning, økologi, natursyn og spiritualitet – og så beundrer han gamle flyvemaskiner og træskibe. Han brænder for fortælling og foredrag med åndrig humor, som ikke er plat. Det skal være sjovt og seriøst på samme tid, og så skal der være noget at le ad og noget at tænke over. Når det både er sjovt og seriøst, så bliver det også sundt. Han er blevet kaldt ”manden med den kloge humor”. John Engelbrecht brænder for det elegante, pikante, brilliante- og diamant- lignende i den gode pointe og det dybe eftertænksomme med poesien som sjælens drømmerude. Han brænder for sund galskab, et helligt stænk af vanvid, og at der altid skal være en dør åben for kætteriet. De frelste står ikke til at redde. Kom og hør filosof John Engelbrecht , Vejle, manden bag drivtømmer-kunst-udstillinger med forundrings-ord og fortællerskibet jagten ”Nordstjernen” fra 1872 i Middelfart, og en bog om ”Livsmod og langsomhed”.

Foredrag af John Engelbrecht:

Foredrag 1: Humorens mangfoldighed; mentalt kurbad med humor som åndens solskin – også i modvind
Et farverigt portræt af humorens mangfoldighed og forskellighed, om humor som kompetence, om livsmod og langsomhed, om kunsten at skynde sig langsomt for at nå at blive hurtigt færdig. Hvordan kan kreativ langsomhed bekæmpe stress med omtanke, livsglæde og humor? Hvordan kan positiv tænkning ændre mismod til livsmod. Hvilke nye rigdomsbegreber gemmer der sig i de moderne sundheds- og lykke-teorier sammen med flow- og kreativitetsmodeller? Foredraget fornyer og forynger dit livssyn!

Foredrag 2: Poesi til livsmod i modvind
Livsrejsens og skyggens betydning set i lyset af filosofi, kunst og religion. Om livsglædens og smertens filosofi. Om modgangens betydning, sorgens og smertens gave.
Hvorfor kaste lys på skyggen, vreden og den knuste barndoms visdom? Hvordan kan man lære at lade masken falde og begynde rejsen hjem til et ægte jeg? Mellem Las Vegas og Bethlehem på vej til Ithaka! Om himlen, havet og humoren. Med eksempler fra H.C. Andersens eventyr “Skyggen”, Victor Borges liv, terapeuter som John Bradshaw, Debbie Ford, kognitiv terapi, positiv tænkning og lykkeforskning. At kunne rumme sit liv, finde sig selv og sin mening og befri sit indre sårede barn. At lappe på sorgen med ord, så livsmodet vokser og gror.

Foredrag 3: Langsomhedens visdom; bliv millionær på fri tid; tidsforståelse, sygdom og livsstil
Nu er tid ikke længere penge. Nu er tid vigtigere end penge. Tidens største problem er – tiden. Vi lever i en tid uden tid, og det bliver man utidig af. Hvordan kan vi få et liv med tid til livet, ja, blive millionærer på fri tid? Langsomhed er en ny global modkultur til højnelse af livsglæde, eftertænksomhed, fællesskab, humor og visdom. Langsomhedsfilosofien handler om, at vi skal være reflektive, hvis vi vil være effektive. Vi må gå fra hurtigere og billigere til langsommere og bedre og forstå, at det er ikke for lidt tid, vi har, men for meget tid, vi ikke bruger rigtig. Hvordan bekæmper vi stress med omtanke, humor og livglæde? Ved at få tre gear i vores gearkasse: Quick, slow, flow! Børn tænker ikke på den tid, som er gået, eller den tid, som kommer. De nyder øjeblikket. Men når vi voksne presser vor tidsforståelse ned over børn og glemmer, at tid er liv, så bliver børn syge. På grund af mangel på nærvær bliver de i stigende grad stressede og opmærksomhedskrævende. Stress rammer bredt og koster det danske samfund 10 milliarder om året, og mindst en million danskere er direkte eller indirekte ramt af stress. Slow food, travel slow og citta slow handler om at opmærksomhed og nærvær vinder stadig mere frem som en ny livsstil.

Foredrag 4: Humor og kristendom
Find livsglæden, det gode humør og visdommen i hverdagen. Positiv tænkning og fordybelse kan ændre mismod til livsmod, også når sorg og smerte er på spil. Fordybelse er nødvendig for at forstå kristendommen, og humoren er nødvendig for at indsmelte tilgivelsens ånd i mennesket. Om humor som åndens solskin og svømmebæltet, der giver opdrift på livets hav. Om humor som en elastik af solidaritet og tilgivelse. Selvom livet ikke er lutter lagkage, så er livsglæden sorgløs klar. Sigtet med foredraget er at vise de rige muligheder, der med udgangspunkt i positiv tænkning kan ændre mismod til livsmod i et kreativt og farverigt liv. Om fordybelsens nødvendighed og poetiske ord om sorg og smerte, om smil og lykke.

Foredrag 5: Glædesdepoter; lad livet tage farve og blive sjovere
Livet er en fest, og du er inviteret. Kom som du er og gå hjem, som den klovn, du ikke vidste, du var. Selv om livet ikke er lutter lagkage, så er livsglæden sorgløs og klar. Du kan ændre din virkelighed ved at ændre holdninger. Du kan ikke ændre din fortid, men du kan ændre din måde at opleve den på. Ved at tage andre briller på, ser verden anderledes ud. Der er rige muligheder i positiv tænkning. Hvilke muligheder gemmer sig i sundheds-, wellness- og lykketeorier sammen med flow-, kompetence- og kreativitetsmodeller?

Foredrag 6: Humorens mange ansigter
Fra hospitalsklovne til humor i ledelse. Fra humorterapi til humor som konfliktløser og medicin. Fra vitser til satire, fra sort humor til tør humor, fra ironi til galgenhumor. Kan humor læres? Foredraget er et åndeligt klø-pulver fra humorens Robin Hood, der stjæler fra de vittige og gir’ til de kedelige.

Foredrag 7: Kreativitet og innovation; fremtidens vigtigste konkurrenceparameter
Fremtiden tilhører de kreative. Hvordan får man en lys idé? Hvordan bliver man åndeligt gravid? Kom og hør om kreativitetsteorierne bag de mest kreative lysende genier som fx Leonardo da Vinci, Albert Einstein, Niels Bohr, Picasso, Poul Henningsen og om komplementaritet som evnen til at være kvik og naiv på samme tid og forbinde leg og disciplin med hinanden, fantasi og rodfæstet realitetssans, det skarpe og dybe, så vi lærer at drømme med vågne øjne og får sømandsblik som polarforskeren Knud Rasmussen. Det hele menneske er fællesnævneren bag flow-teorier, teori U og andre kreativitetsteorier og viser sig i evnen til en tertiær procestænkning, en slags neuromuskulær fleksibilitetstræning eller kognitiv fitness, som jeg kalder quick, slow, flow. Det flertidige eller polykrone fremtidsmenneske kobler fortid, nutid og fremtid på en aldrig før set historisk måde, og muliggør dermed menneskets innovative og optimale kreativitetspotentiale.

Foredrag 8: Go’ da’ mand, økseskaft; godt ord igen!
Sig det, som det er, så det forstås af Gud og hvermand! Om kommunikation og kropssprog. Hvordan undgår vi at tale forbi hinanden? Foredraget sætter fokus på kommunikationsteknik og kropssprogets virkningsfulde virkning. Få dine budskaber bedre igennem. Vi vender kommunikationsteorier fra Girafsprog over Assertionsteori til Anerkendende kommunikation med vægt på den værdsættende samtale og dialogens kunst. Hvad sker der, når opmærksomheden flyttes fra fokus på problemer, fejl og mangler til ressourcer, værdier og ønsker? Hvilke regler er der for klar kommunikation? Opskriften på succes hedder: Vær autentisk! Og prøv at udgøre en sympatisk forskel!

Foredrag 9: Fra halvhjerne til helt menneske
Tag imod en grov generalisering: Mænd er skarpere end kvinder, men kvinder er dybere end mænd . Kvinder har mere fornuft end mænd. Men mænd har mere forstand end kvinder. Fornuften er gået fra forstanden. Så alt falder fra hinanden. Nu må forstanden komme til fornuft. Det er et tidsskifte. Hamskifte. Tiden skifter HAM ud med HENDE. En modsatkønnethed er undervejs. Kvinder får maskuline hjerne mønstre, mænd får integreret feminine mønstre. Men rolig – vi bliver hverken kønsløse eller intetkønnede.

Foredrag 10: De nye mænd og de nye kvinder; morgendagens helte og heltinder
Når mænd bliver for feminine og kvinder for maskuline, så breder identitetsforvirringen sig. Kønsidentiteten for drenge i en kvindedomineret verden har det svært, og resultatet er asparges- eller uro-drenge på den ene side, og super-Karlaer til den anden side. Mange drenge og piger har siden 70erne haft fraværende og aggressive mænd som fædre samt dominerende mødre. De har resulteret i mandlige bløddyr og dørmåtter. Hvis manden træder i karakter og bliver en sund autoritet uden at være autoritær, kan kvinden undgå at blive mor for sin mand, og den onde cirkel kan brydes. Hvis en mand kan lide sig selv og respektere sig selv, får han en fantastisk tiltrækningskraft. Og måske er den grove vold hos unge blot nødråbet, skriget, længslen efter den fraværende far? Hvordan får vi nærværende fædre og mødre og lykkelige parforhold? Hvad er parforholdets, familiens og kærlighedens spilleregler og nye udfordringer? Og hvad med single-kulturen? Ligeværdigheden opstår, når mænd og kvinder ser, at de er hinanden gensidigt overlegne – bare på forskellige områder.

Foredrag 11: Opdragelse: Barndommens lykkelige land
Kunsten i opdragelse er at sætte grænser og opdrage til frihed – men hvordan? Foredraget tager temperaturen på familien Danmark og giver sit bud på det hele menneske samt opskriften på en lykkelig barndom og ungdom. Det legende menneske, barndommens kvaliteter, om fantasi, følelse og fornuft – og om nutidens patchwork-familier. Skolen, som udfordrer alle.

Foredrag 12: Ung i går, ung i dag, ung i morgen – og hvad så?
Forstår de voksne de unge? Når tid og fortælling bliver vigtigere end økonomi.

Foredrag 13: Skolen, som udfordrer alle
Værdier, ligeværd, tolerance, dialog, respekt og debat. Hvordan undgår vi, at børnene kommer ind i skolen som store spørgsmålstegn og forlader den igen som store punktummer?

Foredrag 14: Børn og filosofi – store tanker i små hoveder eller små tanker i store hoveder
Filosofi med børn – hvorfor og hvordan? Hvordan udvikles barnets fantasi, følelse, fordybelse, fortryllelse og forundring sammen med poesiens rime-, rytme- og remsesans? Hvorfor er fremtiden filosofisk og filosofien fremtiden? Det 21. århundrede bliver et ikke-materielt samfund med kunst, kreativitet, kultur og innovation som det centrale i menneskers liv. Hvordan klæder vi børnene på, så de lærer både at tænke rigtigt og at tænke vigtigt? Om det 21. århundredes nye billedbevidsthed. Om sindbilleder, forbilleder, vrangbilleder, billedtydning og billed-inflation, om billedlængsel og billednarkomani, om tegneseriens, eventyrets og mytens billedsprog. Om indbildningskraften – hvad bilder du dig ind? Hvordan kan barndommen bringe himlen ned på jorden? Hvordan udvikles børns nysgerrighedspotentiale og evne til begejstring? Hvordan fremelskes barnets genialitet? Billedsprog og sprogrigdom som nøgle til sund dømmekraft.

Foredrag 15: Børn og leg: Hvordan bliver børn kreative, musiske og hele mennesker?
På vej ind i den kreative tidsalder bliver fantasi fremtidens vigtigste ressource. Kreativiteten er skolens egentlige formål og fagligheden et middel dertil. Hvad giver næring til læring? Den ny viden om barndommen som kreativitetspotentiale viser, at man kun kan lære i samme grad, som man evner at lege. Eftersom industri samfundets videns- og dannelsesbegreb i stigende grad er forældet, må vi åbne porten til en genfortryllelse af vidensbegrebet, så informations-overflod og værdi-vakuum erstattes af innovation og en kreativ drømmelogik. På vej ind i følelses-, oplevelses-, og drømmesamfundet er legen i læringen et centralt begreb. Det legende menneske er vor tids vigtigste konkurrece-parameter. Men når uddannelsessektoren skamrider videnskapaciteten på bekostning af forbavselseskompetencen, så tørrer kreativitetens kilder ud med det til følge, at de fleste uddannelsessteder står med ryggen til fremtiden og uddanner til fortid. De nye læreprocesser og fortællemåder viser, at man skal være grebet for at kunne begribe. Derfor tilhører fremtiden de kreative, legende, eksperimenterende og nysgerrigt undersøgende. Medbring gerne spørgsmål. Kun den, der har spørgsmål, har fremtid. Måske får du svar. I hvert fald ansvar.

Foredrag 16: Mere arbejds- og livsglæde; hvorfor og hvordan?
Et farverigt portræt af humorens mangfoldighed og forskellighed, om livsmod og langsomhed, og sidst men ikke mindst arbejdsglæde og livsglæde. Hvordan kan kreativ langsomhed bekæmpe stress med omtanke, livsglæde og humor? Hvordan kan man ændre mismod til livsmod? Hvilke nye rigdomsbegreber gemmer der sig i de nye sundheds- og lykketeorier sammen med flow- og kreativitets-modeller? Brugen af humor har en positiv sammenhæng med evnen til at skabe ændringsprocesser og påvirke forandringer.

Foredrag 17: Arbejde som kunst
Fra sikkerhedsrepræsentant til dristighedsrepræsentant, holdningsændringer og samfundsændringer, arbejdspladsen som glædessted, humor som stress-aflader, fra zombie til ildsjæl.

Foredrag 18: Kollega-skab i med- og modvind
I skoler, institutioner og på arbejdspladser skal afklare de bærende idéer, så der bliver luft til fornyelse og kraft blandt medarbejderne – individuelt og i fællesskab. Engagement, mål og rammer, visioner og initiativer – det hele findes og bidrager til den enkelte og arbejdspladsens udvikling. Foredraget tager hensyn til karakteren af arbejdspladsen og ønsker om nærmere indhold.

Foredrag 19: Et rummeligt arbejdsmarked – sandt eller falsk?
Er det rummelige arbejdsmarked en realitet, eller er det tomme ord. Arbejdslivsbalance, livsnydelse og dyb alvor, det legende og kreative menneske. Hvad betyder forebyggelse, fastholdelse og integration?

Foredrag 20: Bevæg dig og bevar dig
Festligt og fornøjeligt foredrag om humor og sundhed, bevægelse, flow og kreativ langsomhed. Vi skal røres og blive rørt.

Foredrag 21: Det legende menneske – skabende læreprocesser
Legen er central i læringen. Det legende menneske er vor tids vigtigste konkurrence-parameter. Men når uddannelsessektoren skamrider videnskapaciteten på bekostning af forbavselseskompetence, så tørrer kreativitetens kilder ud med det til følge, at uddannelsesstederne står med ryggen til fremtiden og uddanner til fortid. Vi skal lære vejen fra signalmenneske til symbolmenneske, fra et blot og bart rubricerende intellekt til et egentlig vurderende intellekt. Nye læreprocesser og fortællemåder viser, at man skal være grebet for at kunne begribe.

Foredrag 22: Krumspring, kraftspring og kolbøtter – sammen med musiker og bror Helge Engelbrecht
Vov livet – før andre gør det for dig! Musik, morsomme og tænksomme indslag om at vove at miste fodfæstet for at finde nye ståsteder.

Foredrag 23: Folkeoplysning i det nye årtusinde
Oplysning – ikke opløsning! Hvorfor er industrisamfundets videns- og dannelsesbegreb forældet? Fra informationsoverflod og værdivacuum til viden, der gymnasticerer optimismen og vækker til fordybelse og forundring. Fra signalmenneske til symbolmenneske, fra et rubricerende intellekt til et vurderende intellekt.

Foredrag 24: Genvinding og god samvittighed – og vittigheder
Tingene kommer et sted fra og går et sted hen. Intet forsvinder. Vi kan dumpe ting i havet, men de forsvinder ikke. Det er sund fornuft at ændre køb-kassér-smid væk mentaliteten. Genvindingsmyten kan sammenlignes med myten om genfødsel. Som en vittighed, der egentlig er en form for genvindingsfortælling.

Foredrag 25: Fremtiden – hvem tilhører den
Hvad siger trend- og fremtidsforskning om, hvordan vi bliver klædt på til et nyt årtusinde, et nyt årti. Hvilke afgørende holdnings- og samfundsændringer sker der i erhvervslivet, i kulturlivet, i familielivet og fritidslivet. Hvilke nye rigdoms- og værdibegreber bryder igennem. Hvad betyder følelsesmæssig intelligens i informationssamfundet? Tidsånden er til debat i dette foredrag.

Foredrag 26: Kreativitet og innovation; fremtidens vigtigste konkurrenceparameter
Fremtiden tilhører de kreative. Hvordan får man en lys idé? Hvordan bliver man åndeligt gravid? Foredraget handler om kreativitetsteorierne bag de mest kreative lysende genier som bl.a. Leonardo da Vinci, Albert Einstein, Niels Bohr, Picasso og Poul Henningsen, om komplementaritet som evnen til at være kvik og naiv på samme tid og forbinde leg og disciplin, fantasi og rodfæstet realitetssans, det skarpe og dybe, så vi lærer at drømme med vågne øjne og får sømandsblik, som polarforskeren Knud Rasmussen. Det hele menneske er fællesnævneren bag flow-teorier, teori U og andre kreativitetsteorier, og viser sig i evnen til en tertiær procestænkning, en slags neuromuskulær fleksibilitetstræning eller kognitiv fitness, som jeg kalder quick, slow, flow. Det flertidige eller polykrone fremtidsmenneske kobler fortid, nutid og fremtid på en aldrig før set historisk måde, og muliggør dermed menneskets innovative og optimale kreativitetspotentiale.

Foredrag 27: Victor Borge; den musikalske klovn
Kun få har besejret et publikum som Victor Borge. Vi følger hans livsrejse fra barndommens gade til alderdommens serenade. Fra succès i Zigeunerhallen, Hornbæk-revyen, Bellevue-teatret over Stockholm til kometkarriere i New York, USA, England – til berømmelse over hele verden. Hans enestående talent og evne til at skabe sin egen stil og originalitet, den hvide klovn, der ender med at le af sig selv, og får hele publikum med. Et pittoresk-pianist-portræt af entertaineren og mennesket Victor Borge , med tilnavnet: Verdens morsomste mand!

Foredrag 28: Niels Bohr; en åndelig kæmpe
Niels Bohr er utvivlsomt den mest fremragende videnskabsmand i Danmark nogensinde. En enestående personlighed, der ændrede historiens gang, bidrog til opfindelsen af atombomben, og advarede kraftigt mod dens ødelæggende virkninger i krigsøjemed. Niels Bohr var med til at forvandle århundredet, verdensbilledet og løftede den videnskabelige æra. Hans tanker om fred, åbenhed og samarbejde mellem alle nationer var udtryk for en ægte og forbilledlig humanitet. Et farverigt portræt af Niels Bohr som menneske, hans originalitet og tænkemåde, hans inspiration, ja, hele hans biografi er et livsværk, der aftvinger den dybeste respekt. Og sidst – men ikke mindst – hans menneskelighed, hjertelighed og store humor.

Foredrag 29: Livet længe leve – også i den tredje alder
FRA BARNDOMMENS GADE TIL ALDERDOMMENS SERENADE… Et foredrag om livsrejsens betydning, om visdomsalderen, om gaver og frugter, der skal høstes i den tredje alder. Med andre ord et foredrag, der går langt uden om ord som krumbøjet og ældrebyrde. Det handler om sorg og smerte, om smil og lykke, om at finde den røde tråd. Ethvert menneskes liv er en fortælling værd. At fortælle er at stykke erindringsstykker sammen til et større billede, som viser hvem vi er, og hvorfor vi er, som vi er. I fortællingen bliver vi mindet om det, der giver livsmod og ild i øjnene og får blodet til at rulle raskere i årerne. Kom og få idéer til hvordan man kan fremme sundhed og livsglæde og godt humør i den tredje alder.

Foredrag 30: Misbrugsfilosofi; den ægte og den falske rus
Den ægte rus er en art højere åndelig ædruelighed. Laster er lyster, der ikke havde heldet med sig.
Min misbrugsformel hedder: Når drøm bliver til drift, går længsel i fængsel. Når drømme ikke opfyldes, bliver de til drifter, som kompenserer og finder erstatningsformer. Når vi ikke spiser af sult, men af savn, og ikke drikker af tørst, men af trøst. Rusmidler som en kulturel, personlig og social funktion. Misbrug som et psykologisk og pædagogisk problem. Misbrugeren som medlem af løgnernes klub, så man også lyver over for sig selv. De fleste misbrugere har ikke haft ordentlige identitetsgivende rollemodeller, og et af mange arbejdspunkter hedder: kunsten at sætte grænser på en god måde. Misbrugeren lever med en drøm om frigørelse, men ender i selvforførelse. Misbrugeren skal bygges op forfra og indefra med ny identitet, nye relationer, nye grænser, nye værdier, ny selvværdsfølelse. Misbrugeren har sine gode grunde til at være misbruger. Misbruget ophører først, når ønsket om at ophøre med misbruget bliver stærkere end trangen til at fortsætte. Men ønsket om at ville skaber evnen til at kunne. Den vigtigste gave i livet er at få en opgave givet. Den, der ikke har opgaver, opgiver. Den, der gir’ for meget slip, bliver slap.

Foredrag 31: Etik i det voldsforebyggende arbejde
Hvad gemmer der sig bag voldens mange masker? Hvad er vigtigt at vide om voldens etik og filosofi? Hvilke forståelses- og fortolkningsmåder kan afdække voldens vugge? Hvilke teorier og modeller kan bruges i praksis som værktøjer til at afdække volden? Hvad er de mest livsbekræftende eller ’sunde’ holdninger og redskaber til forhindre, at vold eskalerer? Hvad er gode ‘volds-færdselsregler’? Hvorfor er vold, hærværk og kriminalitet egentlig blot kreativitet på
vrangen, d.v.s. kreativitet der ikke har kunnet finde en konstruktiv udvej? Kun ved at bruge knolden stoppes volden og gør tabere til skabere!

Foredrag 32: Hvordan skaber vi de bedste rammer for kunsten at sige verden ret farvel? Om hospice filosofi og palliativ indsats
Hvordan fremmes livsbekræftende og sunde holdninger til døden? Om livshistoriens, biografiens og fortællingens betydning i alderdommen. Kunsten at blive forsonet med sin fortid og rumme sit liv. Hvordan har livshistorie og erindring med vores værdighed som menneske at gøre? Hvordan kan humor bruges på en god og respektfuld måde i dødens nærhed? Hvordan kan poesi, sange, salmer, fortælling og oplæsning sprede liv, lys og glæde i omgangen med døende?

Foredrag 33: Englenes betydning for det moderne nutidsmenneske – en ny fordybelseskultur
Englene set i kulturhistoriens lys over Grundtvigs og Ingemanns englesyn frem til moderne kunstnere som Paul Klee og Adi Holzer m.fl. via nyreligiøsitet mellem forførelse og frigørelse. Det moderne højhastighedsmenneske mellem Las Vegas og Bethlehem på vej til Ithaka. Fordybelse er nødvendig for at forstå kristendom, og humor er nødvendig for at indsmelte tilgivelsens ånd i mennesket. Hvordan kan visdommen om englene være en vejviser i hverdagen? Hvordan kan poesien give vinger i hverdagen for mennesket, som er halvt dyr og halvt engel? Kom og hør om humorens, stilhedens og de mange andre engle!

Foredrag med John Engelbrecht booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen