Jesper Theilgaard

Jesper Theilgaard

Jesper Theilgaard – født 1955 og uddannet meteorolog i 1978. Arbejdede først i Københavns Lufthavn, men i 1990 kom han til DMI og sideløbende hermed tilknyttet DR og TV-avisen. I 2002 blev han fastansat i DR og er i dag vejrredaktør med ansvar for det faglige indhold i DR’s vejrservice. Undervejs har Jesper Theilgaard skrevet over 30 bøger – store som små – om vejret i forskellige afskygninger. I 2007 modtog han Gyldendals faglitterære pris på kr. 100.000 for værket ”Det danske vejr”. I 2011 blev han årets blæksprutte med baggrund i de store oversvømmelser, Danmark og især København blev ramt af det år. Jesper Theilgaard deltager i internationale konferencer om klimaproblemet, hvor hans interesse er formidlingen af viden om den globale opvarmning, hvilket han ofte gør brug af i sine mange foredrag om problemet. Netop foredragsvirksomheden er efterhånden blevet omfattende, da han både mestrer den mere hyggelige form med kulturen og musikken som omdrejningspunkt, og det mere hardcore videnmæssige foredrag om klima og vejr.

Foredrag af Jesper Theilgaard:

Foredrag 1: VEJRETS KULTURHISTORIE
Fra tidernes morgen har vejret både været et vilkår og en inspiration for de mennesker, der har boet her i landet. I begyndelsen var det vanskeligt at få et landbrugsland op at stå, men gradvist lærte man sig nogle enkle vejrregler – enkelte kan anvendes den dag i dag og kendes som de gamle mundheld – og som stadig kan anvendes med godt resultat. Det skrev jeg om i bogen “50 vejrvarsler, der (måske) virker” Senere begyndte både malere og digtere at bruge vejret som inspirationskilde. I foredraget vil jeg give eksempler på både digte og malerier, hvor vejret er anvendt på fortræffelig vis. Foredraget giver et godt indblik i kunstens vejrverden.
Lauritz Tuxens billede “Vesterhavet i storm” er et meget dramatisk billede. Men er det meteorologisk set et realistisk billede? Det er et godt spørgsmål, og det kan nok diskuteres – ligesom andre af vore malerkoryfæers berømte billeder. Det kunne være et oplæg til en aften i vejrets kunstverden.

Foredrag 2: KLIMAFOREDRAG
Det er gået op for de fleste, at vejret også i Danmark har ændret sig. Vejret opfører sig ikke, som det gjorde engang. Det vidner ikke mindst de talrige oversvømmelser i de senere år om. Det så vi i voldsom grad den 2. juli 2011, hvor store dele af Københavns centrum lå under vand, men varsel om skybrud er nu nærmest blevet hverdag i sommerhalvåret

Fra udlandet ser vi tørke, oversvømmelser og en natur under pres, hvor spørgsmålet om eksempelvis havets evne til at brødføde fisk og pattedyr ikke nødvendigvis besvares med et “ja”.

FN’s klimapanel IPCC udgav i 2013 sin 5. rapport med den hidtil stærkeste samling af indicier på at en klimaændring er i gang og at mennesket er den direkte årsag med afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. CO2 indholdet i atmosfæren har ikke de seneste 400.000 år været højere og det bør overalt give anledning til bekymring. Vi burde have et niveau på 280ppm, men det ligger på 410ppm – altså en stigning på omkring 45 %

Men hvad er det, der ligger bag disse forandringer vi ser, og ikke mindst hvad er risikoen for fremtiden – for vores børn og børnebørn?

Hvad sker der med vejret både her i Danmark og i udlandet.

Spørgsmålene er mange og jeg vil give svar på de fleste.

Foredraget giver derfor et letforståeligt indblik i den komplicerede debat om klimaets tilstand – men også give en fortælling om de muligheder, forandringerne giver.
Jeg kommer naturligvis også ind på det succesfulde klimamøde i Paris i november 2015, hvor verden samlede sig i kampen mod de risici, som den globale opvarmning giver. Men Parisaftalen er ikke god nok til at løse problemet, så hvad gør verden for at forbedre den?

Foredraget er velegnet til både skoler, gymnasier, firmaer, foreninger af alle slags – for vi vil alle blive påvirket af forandringerne i de kommende år.

Foredrag 3: VEJRET OG DE DANSKE SANGE
Fællessang har været en aktivitet i kirke, skoler og forsamlingshuse gennem mindst et par hundrede år. Så de fleste af os har oplevet følelsen af sammenhold under sangen, hvor den mest ultimative udgave nok var alsangen under besættelsen.

Men hvornår begyndte digterne at beskrive den danske natur og det danske vejr?
Det korte svar vil være at sidst i 1700-tallet, og senere op gennem 1800-tallet udviklede digterne sammen med filosoffer, naturvidenskabsfolk og malere den nye -isme, nemlig romatikken.

Men selv om jeg berører det i mit foredrag, er jeg mest optaget af det, de rent faktisk skrev, for hvor fik de deres viden om meteorologien fra?

Det vil jeg fortælle om en eftermiddag eller aften, hvor vi naturligvis også skal synge en del af de kendte sange. Derfor bør der være et klaver og helst også en pianist til stede – for at undgå at foredragsholderen selv skal akkompagnere!

Foredrag 4: VEJRET I KUNSTEN
Til alle tider har vejret både været et vilkår for mennesker, uanset hvor man har bosat sig.

I begyndelsen gjorde vejret det vanskeligt at få et landbrugsland op at stå, men gradvist lærte man at afkode himlens udseende, hvilket gav anledning til flere såkaldte vejrvarsler – altså små sætninger, som beskrev vejret udvikling på kort sigt.

Mange af disse varsler kendes også i dag, og nogle af dem kan reelt fortsat anvendes med godt resultat. Det skrev jeg om i bogen “50 vejrvarsler, der (måske) virker”

Senere – især op gennem 1800-tallet – begyndte både malere og digtere at bruge vejret som inspirationskilde. I foredraget vil jeg give eksempler på både digte og malerier, hvor vejret er anvendt på fortræffelig vis, men også eksempler, hvor kunstneren har ladet fantasien få frit løb.

Lauritz Tuxens billede “Vesterhavet i storm” er et meget dramatisk billede.
Men er det meteorologisk set et realistisk billede?
Det er et godt spørgsmål, og det kan nok diskuteres – ligesom andre af vore malerkoryfæers berømte billeder. Det kunne være et oplæg til en aften om vejret i kunsten.

Foredrag med Jesper Theilgaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen