Jes Buster Madsen

Jes Buster Madsen (f. 1988) er forfatter, lektor i Neuroscience og foredragsholder. Med en baggrund i filosofi og hjerneforskning, har Jes skabt sig en spændende viden og anderledes tilgang til videnskab. Han har studeret og forsket i Danmark, Tyskland og USA, og har desuden udgivet to skønlitterære romaner og arbejdet som sangskriver for Sony Music Danmark. Hans foredrag er en blanding af videnskab, filosofi og udfordrende kreative øvelser.

Foredrag af Jes Buster Madsen:

Foredrag 1: Den Kreative Hjerne
Kreativitet er ligesom charme, alle ønsker at have det, men ingen kan rigtig beskrive hvad det er. I dette foredrag, vil jeg dykke ned i indsigter om menneskelig kreativitet fra neurovidenskaben. Der er mange relevante spørgsmål at stille; er der nogle mennesker der er mere kreative end andre? Hvilke strategier er optimale i den kreative proces? Er der en sammenhæng mellem sindslidelser og kreativitet? Og, hvordan kan du forbedre dit kreative output? Alle disse spørgsmål, og et par flere, vil blive besvaret i dette interaktive foredrag, hvor publikum forventes at tage en aktiv rolle i vidensskabelsen.

Foredrag 2: Hvad du BØR vide om Hjernen
I takt med at neurovidenskaben opdager mere og mere om hjernen, er det på tide at danskerne bliver delagtiggjort i denne viden! Hjerneforskningen kan virke kompleks og uvedkommende, hvilket er en skam, da der er mange af feltets opdagelser og indsigter der let kan forstås, og endda anvendes i dagligdagen. I dette foredrag, gennemgås kort neurovidenskabens historie, hjernens anatomi og kognitive specialisering, neuronet og neurotransmitteres rolle og funktion. Foredraget har et særligt fokus på hvordan de ting man lærer undervejs, kan anvendes på dagligdagens udfordringer og situationer.

Foredrag 3: Tro kan flytte bjerge
Størstedelen af jordens befolkning tilhører en religion, alligevel, er det sparsomt med viden om hvad der foregår i den troende hjerne. Dog, er der de seneste år kommet flere og flere resultater fra neurovidenskaben, der kan fortælle os hvilke forskelle der er på troende og ateister/ikke troende, og om der overhovedet er nogen! Desuden forsøger foredraget at sætte religion ind i en neurovidenskabelig kontekst; dvs. hvilken betydning har religion haft for menneskets kognitive evner? Er vi født med evnen til at tro på gud? Og, er der nogen evolutionære fordele ved at tilhører en religion?

Foredrag 4: Hvordan man slår sin svigermor ihjel – og slipper afsted med det!
I 1989 i Ontario, Canada, slog Kenneth Parks sin svigermor ihjel med et dækjern og en køkkenkniv. Han var stået op midt om natten, kørt 23 km til hendes hjem, låst sig ind huset med ekstranøglen der lå under en potteplante, og derefter overrasket hende mens hun lå sovende i sin seng. Alt dette lyder jo ganske drabeligt og ligetil, det eneste problem var: Kenneth kunne intet huske fra episoden, og hævdede at han havde gået søvne! I dette foredrag vil jeg gennemgå sagens detaljer, juryens afgørelse og de neurovidenskabelige betragtninger der er nødvendige for at danne sig en mening om sagen. Under foredraget forventes publikum at agere jury, og dermed deltage i afgørelsen af Kenneth Parks hypotetiske skæbne. Det skal siges at foredraget bygger på en sand historie og indeholder voldsomme og blodige detaljer.

Foredrag 5: Om at skrive – Personlige erfaringer og indsigter fra neurovidenskaben
I dette interaktive foredrag, vil jeg give publikum forskellige skriveøvelser, samtidig med at jeg mellem øvelserne vil præsentere indsigter og ideer fra hjerneforskningen om kreativitet og skriveprocesser. Efter foredraget vil publikum vende hjem med både skreven tekst og ny viden om deres kreativitet, og hvordan hjernen omsætter tanker til tekst!

Foredrag med Jes Buster Madsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Del denne side på:
Til toppen