Jeppe Mølgaard

Jeppe Mølgaard

Jeppe Mølgaard er blockchain journalist og kommunikatør for Nordic Blockchain Association.

Foredrag af Jeppe Mølgaard:

Foredrag 1: Blockchain teknologi
Jeppe holder foredrag om blockchain teknologi, så alle forstår teknologiens kerne, hvad der gør teknologien unik, og hvorfor det er, at teknologien har potentiale til at disrupte så mange forskellige brancher. Jeppe redegør desuden for forholdet mellem blockchain og kryptovaluta.

Med sin journalistiske baggrund forholder han sig kritisk og tilstræbt objektivt til både blockchain og kryptovalutaer. Han bruger eksempler fra virkeligheden til at vise, hvordan blockchain bliver brugt af virksomheder, stater og private i dag. Men han viser også eksempler på, hvordan blockchain løsninger i fremtiden kan komme til at ændre fundamentet for, hvordan vi overfører værdi og data til hinanden i den globale digitale infrastruktur.

Jeppe kan desuden – hvis ønskes – diskutere blockchain og kryptovalutaer i et internationalt perspektiv, da han følger markedet og det globale politiske arbejde med at regulere det tæt. Han argumenterer for og imod, om verdens landes forskellige forsøg på politisk reguleringen skader eller gavner udviklingen inden for blockchain teknologi, kryptovalutaer og såkaldte security tokens, alt afhængig af, hvilke øjne man ser på udviklingen med.

CV:

Jeppe Mølgaard arbejder som journalist for Nordic Blockchain Association, hvor han skriver nyheder fra det danske blockchain-miljø. Han formidler desuden det arbejde, organisationen laver i forhold til at integrere blockchain teknologi i den digitale infrastruktur hos danske myndigheder og virksomheder.

Jeppe har eksempelvis skrevet artikler om Høje-Taastrup Kommune, som er case i et af de første blockchain-pilotprojekter i Danmark, og om IBM’s nye blockchain platform, som bliver brugt af verdens største supermarkedskæder til at højne fødevaresikkerheden. Jeppe laver også forberedende pressearbejde til den årlige Nordic Blockchain Conference, som er organiseret af Nordic Blockchain Association og afholdt hos Dansk Industri.

Jeppe holder også foredrag om blockchain teknologi – senest som oplægsholder på Journalisternes Fagfestival. Han kombinerer en journalistisk opbygget fortælling med et visuelt powerpoint, der tilsammen forklarer teknologiens kerne og muligheder på en forståelig måde.

Jeppe har det sidste halvandet år arbejdet som journalist på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han har formidlet forskning og innovation til magasinet Dynamo, DTU Avisen og Web. Han skriver primært dybdegående artikler om emner inden for IT-området herunder cybersecurity, databeskyttelse, deep learning algoritmer,  energi og blockchain.

Jeppe har i sit virke interviewet nogle af de førende forskere, virksomhedsprofiler og eksperter inden for blockchain-miljøet. Han har desuden erfaring med investering og handel med kryptovaluta. Jeppes personlige interesse for emnet bunder i, at han tror på, at teknologien har potentialet til at skabe et nyt grundlag for måden, vi opbygger vores digitale infrastruktur på. Et emne, som hele tiden bliver vigtigere i en mere digitaliseret verden.

Jeppe er under uddannelse som journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og går på 7. semester. Lær Jeppe bedre at kende ved at besøge hans hjemmeside: https://jeppe-moelgaard.dk/

Foredrag med Jeppe Mølgaard booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen