Jannik Juul Johansen

Jannik Juul Johansen

Jannik Juul Johansen (Den Danske Pilgrim) er tidligere Financial Controller. I efteråret 2017 brændte Janniks hjerne sammen. Et fuldtidsjob, aftenskole på CBS, politisk aktiv og 2 virksomheder ved siden af alt det andet blev for meget for ham, og så sagde hjernen stop. Pludselig begyndte han at få svært ved sit arbejde, undervisningen gav nu ingen mening, og bunken med arbejdsopgaver i hans virksomheder byggede sig hurtigt højere og højere op.

Foredrag af Jannik Juul Johansen:

Vejen til et lykkeligere liv

Kort beskrivelse:

Kan man vandre sig lykkelig? Og hvordan finder vi egentlig lykken i livet?

Den 7. maj 2018 satte Jannik Johansen sig for at finde ud af det. Med en depression som lå tungt i den i forvejen 20 kilo tunge rygsæk satte han kursen fra Viborg mod Santiago de Compostela i Spanien, på jagt efter sig selv, lykken og svar på livets store spørgsmål.

Det blev til hans livs rejse. 4.000 kilometer, 6 måneder, med friheden og stilheden som hans eneste faste rejsemakkere. Et eventyr der ud over at give fantastiske oplevelser og minder, også gav ham en dyb selvindsigt, en grundfølelse af lykke og ikke mindst svar på de spørgsmål han søgte svar på.

Nu er han hjemme igen, med rygsækken fuld af gode fortællinger, dybe livsbetragtninger og en rejseplan der viser tilhørerne ’vejen til et lykkeligere liv’.

Lang beskrivelse:

I efteråret 2017 brændte Janniks hjerne sammen. Et fuldtidsjob, aftenskole på CBS, politisk aktiv og 2 virksomheder ved siden af alt det andet blev for meget for ham, og så sagde hjernen stop. Pludselig begyndte han at få svært ved sit arbejde, undervisningen gav nu ingen mening, og bunken med arbejdsopgaver i hans virksomheder byggede sig hurtigt højere og højere op.

Hurtigt blev Jannik sendt til både læge og psykolog, der begge diagnosticerede ham med ”stressrelateret burnout”. Nu begyndte et intensivt behandlingsforløb med terapi, medicin og et hav af gode råd fra folk som mente at kunne hjælpe. Men hverken terapien, medicinen eller de mange gode råd hjalp Jannik af med hans stress, og i frustrationen over at de mange indsatser var virkningsløse, udviklede han en depression. En depression som blev dybere og dybere hvor hver dag at problemet ikke blev løst.

Løsningen blev hans livs eventyr. En vandretur på 4.000 kilometer fra Viborg til Santiago de Compostela. 6 måneder på de europæiske landeveje kun med friheden og stilheden som rejsemakkere. En pilgrimsvandring ud af depressionens mørke, og ind i livet igen.

Hør Jannik fortælle om sin pilgrimsrejse – både den ydre og den indre. Om at turde satse alt i livet på at gøre hvad man finder rigtigt. Om at finde sig selv igen, og lære at elske sig selv for den man er. Om at finde lykken i nuet, i stedet for at kigge fremad mod fjerne mål. Til hans foredrag fortæller Jannik om hvordan sindet ændrer sig på en lang pilgrimsrejse. Han fortæller om glæder ved at finde sig selv på den lange rejse, og ikke mindst lykken ved at stå ved verdens ende. Dertil fortæller han om de mange oplevelser han har haft og de mange interessante folk han har mødt på vejen, og hvordan at både lykken og livet kan tilsmile den der tør.

Et livsbekræftende og ærligt foredrag der berører tilhøreren dybt og som stiller de centrale spørgsmål om hvordan vi bruger vores liv, mens vi sammen forsøger at finde vejen til et lykkeligere liv.

Foredrag med Jannik Juul Johansen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen