Jan Priiskorn Schmidt

Jan Priiskorn Schmidt

Foredrag med den tidligere skuespiller Jan Priiskorn Schmidt. Barnestjernen fra Bryggen – Den fulde historie efter 45 års tavshed Foredraget…

Læs mere
Book Jan

Foredrag med den tidligere skuespiller Jan Priiskorn Schmidt.

Barnestjernen fra Bryggen – Den fulde historie efter 45 års tavshed

Foredraget tager udgangspunkt i selvbiografien ’Barnestjernen fra Bryggen – Den fulde historie efter 45 års tavshed’.

Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priiskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller, og efter mange eksperters og danskeres mening også en af de bedste. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, blandt andre Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i filmene Sommer i Tyrol, Min søsters børn, Flådens friske fyre og mange flere.

I en alder af 21 år trak Jan Priiskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år undgik han enhver kontakt med pressen og medierne og forsøgte at lægge tiden som barneskuespiller bag sig, indtil han i efteråret 2017 udgav sin selvbiografi, Barnestjernen fra Bryggen. Barnestjernen fra Bryggen er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller. Jan Priiskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner.

Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed. Barnestjernen fra Bryggen er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med over 70 private fotos, sjældne filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.

Inden udgivelsen af bogen var planen blot at Jan Priiskorn Schmidt ville fortælle sin historie, og så ellers trække sig tilbage igen. Men hele processen omkring udgivelsen af bogen – mødet med medierne og tidligere fans, hvilket forlaget og journalist Klaus Thodsen overtalte Jan til for at kunne gøre opmærksom på og sælge bogen – har ført til en uventet udviklingsproces, som han ikke havde forestillet sig, da bogen udkom.

Foredraget foregår som et interview med journalist Klaus Thodsen. Der vil til foredraget være rig lejlighed til spørgsmål og til at få signeret et eksemplar af hans bog.

Foredrag med Jan Priiskorn Schmidt booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

 

Fotokredit: Frej Rosenstjerne/Vild Maskine

Vores nyhedsbrev

1-2 gange om måneden udsender vi et nyhedsbrev der indeholder aktuelle tilbud, nye forfattere, foredragsholdere, musikere, underholdere m.m.

Om Arte Booking

Siden 1946 har ARTE Booking formidlet foredrag, foredragsholdere, underholdning, stand-up komikere og musik.

Ring til os på 3848 1400 eller send en mail til booking@artebooking.dk. Vi tilbyder hurtig og professionel formidling. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette person til jeres næste arrangement.

Skriv til os via formular