Jakob Rachmanski

Jakob_Rachmanski

Jakob Rachmanski er uddannet i filosofi fra Københavns Universitet. Han har i en årrække arbejdet som rådgiver og oplægsholder for virksomheder og organisationer i forhold til at udnytte adfærdsindsigter kommunikativt til at påvirke forbrugeres, medarbejderes og borgeres adfærdsmønstre. Jakob er fast skribent og kursusholder for Dansk Markedsføring. Han har udgivet bøgerne Adfærdspsykologi i markedsføringen (2016) og Kierkegaard et la sirène (2014). Sidstnævnte er udkommet på dansk, fransk, tysk, engelsk og tyrkisk. Han bor med sin hustru og deres to børn. Privat udnytter han sin viden om menneskers psykologiske tilbøjeligheder til, at hans børn aldrig plager om slik, laver deres lektier uden brok og altid går i seng til tiden.

Foredrag af Jakob Rachmanski:

”Og de levede rationelt til deres dages ende ….”
Vi er slet ikke så rationelle, som vi går og tror. Jakob holder foredrag om, hvordan det der foregår inde i vores hoved påvirker den måde, vi opfører os på. Vores tanker og handlinger bliver nemlig påvirket af meget mere, end vi aner. Vores ubevidste vaner, intuition og ting i omgivelser, vi ikke lægger mærke til, er med til at forme, hvad vi oplever, og hvad vi gør. Han kommer blandt andet ind på, hvorfor vi er dovne og kun læser overskriften, hvis vi kan nøjes. Derfor kan du også godt lide hitlister. Hvorfor vi falder for salgstricks og derfor køber trøjen, der er nedsat frem for den, der ikke er på tilbud. Hvorfor vi ikke bryder os om at føle os udenfor og derfor efterligner andre mennesker – nogle gange indtil det komiske.

ISOBRO havde fornøjelse af Jakob Rachmanski til vores Fundraisingkonference i 2018. Fremragende og meget inspirerende. Han var konferencens bedste oplægsholder.
Mette Grovermann, sekretariatschef i indsamlingsorganisationernes hovedorganisation

Foredrag med Jakob Rachmanski booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen