Jakob Olrik

Jakob Olrik

Jakob Olrik blev for alvor kendt i programserien ”I seng med DR2”. Herefter gik det stærkt som fast sexekspert i ”Go´ Morgen Danmark” (sommeren 2010), debattør og klumme skribent for Politiken og EB. Tidligere har han været med til at etablere og været rektor for sexologuddannelsen samt kognitiv parterapeutuddannelsen, der begge stadig har til huse i Wildersgade i København. I 2010 udkom hans første bog ”Mer´og bedre sex”, i 2013 bogen ”Kvinde, kend din mand” og senest “Natsværmer” (2016).

Foredrag af Jakob Olrik:

Foredrag 1: Mer´og bedre sex
Sex er grundforudsætningen for et lykkeligt liv. ’MER’ og bedre SEX’ er et foredrag i alt det, du ikke vidste, du gerne vil vide om sex. Jakob Olrik har en mission. Han vil forbedre nationens sexliv. Vi har så travlt med at bruge vores energi på at forbedre vores kost, boligindretning og fitness-kroppe – så hvorfor ikke også få styr på vores sexliv? I løbet af foredraget vil du få konkret info, udførlige manualer og lettilgængelige tips om alt, hvad der vedrører sexteknikker, parforhold, følelser og forførelse. Du vil lære at blive bedre til at slippe dig selv fri og få værktøjer til at blive en hengivende kvinde eller en potent mand. ’MER’ og bedre SEX’ er en inspiration til alle, der gerne vil have et bedre sexliv og ad den vej optimere deres lykke og succes på alle planer i livet. Tag dine venner, veninder eller kæreste med under armen og kom til et underholdende og lærerigt foredrag, der for altid vil ændre dit liv.

Foredrag 2: Det perfekte look
Aldrig før har vi haft så meget kropsdyrkelse og så lidt kropsnydelse. Der bliver spenderet ufattelige summer på mode og dyrkelse af kroppens look – antallet af skønhedsoperationer og kosmetiske indgreb har fået fat i befolkningen. Vi vil være unge, smukke og nå helt uopnåelige idealer, når det kommer til både ansigt, krop og sågar også når det handler om intime steder. Foredraget er en hyldest til det naturlige og giver en grundlæggende forståelse af vores tiltrækningseffekter; hvad virker, hvad signalerer vi og hvorfor søger vi i voksende grad vores selvforståelse i ydre værdier, når vi alle ved at skønhed kommer inde fra? Det er et humoristisk og indsigtsfuldt foredrag, der giver værktøjer til at styrke troen på, at vores vigtigste virkemiddel over for andre er vores selvopfattelse. Så tøser, mænd, kærester, mødre, fædre og alle jer andre – kom til en aften, der for altid vil ændre jeres liv!

Foredrag 3: I seng med Jakob
Foredraget der giver Mer og bedre Sex? Hvad kan mænd godt lide? Hvad tænder kvinder på? Jakob Olrik vil her sammen med sit publikum løfte sløret for, hvad mænd og kvinder går og fantaserer om seksuelt. Hvordan vi tilfredsstiller hinanden bedre, og får mere liv, lyst og lykke ind i dobbeltsengen. Vi skal holde os attraktive – hele livet. Alt for ofte bliver parforholdet en MEGET hurtig selvfølge: Vi bor sammen, spiser på et bestemt tidspunkt, udfører hverdagens opgaver som vi plejer, og dyrker sex på samme måde hver gang. Det hele bliver til vaner og mønstre. Selv vores skænderier falder ind i et bestemt forudsigeligt mønster. Vi tager hinanden for givet! Glemmer at se, at vores kæreste er HELT VILDT LÆKKER. Glemmer måske at gøre os helt vildt lækre. Det hele bliver én stor flad selvfølge. Og pludselig mangler der noget, der kan tænde os og gøre os stanghamrende liderlige. Vi bliver liderlige, når der er mystik, når der er noget vi skal undersøge, noget vi ikke helt ved hvad er. Nysgerrigheden gør os liderlige! Det er derfor engangsknald er så populære. Det er ikke fordi det er god sex, det ville være synd at påstå. Det fede er, at det er NYT! – Det nye er pirrende, liderligt og spændende! Men – vi er vanedyr. Så hvis man som mand gerne vil forhøje parforholdets libido, skal man kaste plejer i sin indre affaldssæk. Manden skal lære at forføre sin kvinde, som var det første gang han gjorde det – hver gang! Også selvom der er gået 3-5-10 år. Og kvinden skal lære, at gøre sig attraktiv, som skulle hun erhverve sin mands interesse første gang!

Foredrag 4: Kvinde, kend din mand
Her er endelig foredraget, der ærligt afslører, hvordan mænd tænker. Kvinde, kend din mand er et foredrag der kommer ind på, hvorfor nogle mænd ikke tør binde sig til en kvinde, og hvorfor andre mænd frygter at blive forladt. Den røber, hvorfor alle mænd er vilde med porno og har lyst til sex med alle kvinder. Den afdækker mænds ubehag ved al for megen snik-snak og forklarer, hvorfor mænd på hele planeten har samme store glæde ved at holde sit eget lem i hånden. Kvinde, kend din mand er foredraget til kvinden, der gang på gang bliver frustreret over sin mands reaktioner og ikke forstår hans handlinger. Til kvinden, der i årevis har ledt efter mr. Right og ikke fatter, hvorfor hun ikke har fundet ham. Og til kvinden, der ikke forstår, hvordan mere sex kan løse alle problemer, når samtalen er gået i stå. Foredraget giver gode råd til, hvordan du tiltrækker en mand, hvordan du forfører ham, hvordan du beholder ham. Og hvordan du kommer af med ham på en god måde. Så tøser, kærester, mødre, og alle jer andre – kom til en aften der for altid vil ændre jeres liv.

Foredrag med Jakob Olrik booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Til toppen