Jacob Skyggebjerg

Jacob Skyggebjerg

Jacob Skyggebjerg er forfatter

Foredrag af Jacob Skyggebjerg:

Foredrag 1: Vi ses på mars når klimaet går amok og lokummet eksploderer
Om bogen: Jacob Skyggebjergs pamflet ‘Vi ses på Mars når lokummet eksploderer og klimaet går amok’ repræsenterer et udvalg af de politiske skrifter, Skyggebjerg har haft bragt i diverse medier siden forfatterdebuten i 2013. Budskabet er klart – her er ingen højre- eller venstresnoning: Gennem ligegyldighed kommer undergang, og ligegyldighedens last er i høj grad hvad vi, danskerne, og menneskene i det hele taget lider under. Vort samfund består på det, at vi kan undlade at forholde os. Vi har i bytte for velstand og magelighed måttet acceptere: Håbløshed. Meningsløshed. Tankeløshed. Verdens undergang.

Samlingen er i den grad debatskabende. Skyggebjerg er provokerende og underholdende, men først og sidst – skarp og intelligent.

Jacob Skygebjerg HjælpForedrag 2: HJÆLP – fortælling fra et samvittighedsløst system

Lad forfatter Jacob Skyggebjerg tage dig med på rundtur i en ellers lukket verden. Fem års dom til behandling gav forfatteren en unik mulighed for at udforske og rapportere fra livet inden for murene i det psykiatriske system. En verden, hvor lægerne med hård hånd dikterer patienters skæbne og fremtid, hvor pårørende negligeres til blotte medsammensvorne, og hvor de menige medarbejdere intet har at skulle have sagt overfor lægernes dom.

Skyggebjerg spillede sig i 2008 til en behandlingsdom, og så sig herefter tvunget til, med raske øjne og med livet som indsats, som en anden Jack Nicholson i Gøgereden, at være fluen på væggen på diverse psykiatriske afdelinger rundt om i landet, et ufrivilligt vidne til afmagt, tvang og umyndiggørelse. En absurd og tragikomisk cirkusforestilling i et samvittighedsløst system. Skyggebjerg har kendskab til hvordan det hele fungerer.

Skyggebjerg giver i sin seneste roman, HJÆLP, stemme til en gruppe, som ellers ikke har en stemme. En gruppe, som ellers må finde sig i at blive fejet af med henvisning til, at de er patienter, og patienter skal man ikke høre på. Man skal ikke stole på dem. Man skal stole på lægen. – For når man først er dømt ude …

Workshop

Skyggebjerg tilbyder også en workshop, hvor vi, med udgangspunkt i cases fra HJÆLP, søger at finde frem til svar på spørgsmål som: Hvad er det, der er galt med det psykiatriske system? Hvordan ser man på patienterne? Hvilken rolle spiller journalerne? Er det i sidste ende overhovedet behandling, det handler om – eller drukner behandlingen i hierakiets maskine? Og hvordan gør man så op med 100 års tradition for hieraki?

Jacob Skyggebjerg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen