Henrik Jeppesen

Henrik Jeppesen

This page is in Danish. To book Henrik, please contact ARTE Booking at +45 3848 1400 or by e-mail booking@artebooking.dk.

Henrik Jeppesen besøgte alle lande i verden inden sin 28-års fødselsdag, som den blot anden dansker, og klart yngste nogensinde. Han voksede op i Thy, hvor han ikke følte, der ikke var meget at lave, så han prioriterede at rejse i en ung alder. Da han var 17 år gammel var han på sin første store rejse alene til Egypten og Sydøstasien – og 10 år senere havde han besøgt alle lande i verden.

Han fulgte sin drøm i stedet for at tage på universitetet og lever i dag et meget anderledes liv end de fleste, hvor han blandt andet bruger meget af sin tid på, at fortælle om sin historie og rejser til medier, på sociale medier og ved foredrag.

Hundredevis af medier verden over har skrevet om Henriks historie (herunder bl.a. BBC og CNN) og han har over 130.000 følgere på sociale medier. Men Henrik er slet ikke færdig med at rejse. Næste mål er at besøge alle verdens territorier, og i skrivende stund har han besøgt 98 og mangler bare 34.

Foredrag af Henrik Jeppesen:

FOREDRAG 1: Besøgte alle lande i verden inden han blev 28
Henrik besøgte alle lande i verden inden sin 28-års fødselsdag, som den blot anden dansker, og klart yngste nogensinde. Han gjorde det på et meget lavt budget ved at bo ved lokale, ved at blaffe og køre med lokale busser og ved at skaffe sponsorer via sin blog samt mange andre ting. Kun omkring 100 mennesker har besøgt alle lande, hvilket er færre, end der har været i det ydre rum. Det er både tidskrævende, dyrt og svært.

Når man ser et verdenskort med tegnestifter over, hvor folk har rejst, vil du f.eks. næsten aldrig finde nogen i Centralafrika,og det er der en grund til. Hvor mange kender du der har været i Ækvatorialguinea eller Den Centralafrikanske Republik? Det er nogle af de lande, hvor det kan være meget svært at få visum til og besværlig visumprocedurer er en af hovedårsagerne til meget få mennesker har besøgt alle lande i verden. I dette foredrag fortæller Henrik, hvordan han gjorde og krydrer det med en masse spændende historier fra mange år rundt i verden.

FOREDRAG 2: Det kan være billigere at rejse, end du tror
Henrik besøgte alle lande i verden inden sin 28-års fødselsdag som en af de yngste i verden nogensinde. Et par dage inden han startede sin rejse havde han fået et telefonopkald fra sin bankrådgiver, der ville tale med ham om minus på kontoen. Alligevel lykkedes det Henrik, at rejse til alle lande i verden.

Han fortæller om, hvordan man rejser billigt ved f.eks. at bo gratis ved lokale verden rundt, hvordan man flyver billigt ved at benytte lavprisfly og være fleksibel (han har bl.a. fløjet fra Danmark til Afrika for 44 kroner), ved at bruge lavprisbusser og meget mere.

Foredraget vil være fyldt med tips til folk der gerne vil rejse mere for langt færre penge.

FOREDRAG 3: En blog kan skabe muligheder
Henrik besøgte alle lande i verden og uden internettet havde det næppe været muligt. Hans blog henriktravel.com har været med til at gøre det muligt for ham at fuldføre sit projekt.

I dette foredrag fortæller Henrik om, hvordan en blog kan skabe muligheder, hvis du har en god idé og er i stand til at skabe noget godt og relevant indhold.

Hør om, hvordan man åbner en blog, hvorfor et domænenavn er vigtigt, hvordan man sætter det hele op, hvordan skaber man interessere for sin blog og hvorfor det er afgørende med tålmodighed, når man starter en blog.

Dette foredrag er både for nybegyndere og for folk der allerede blogger. Der vil være mange tips, som kun få mennesker ved og kan gøre forskellen for dig.

FOREDRAG 4: Når sociale medier bliver arbejde
Henrik Jeppesen har besøgt alle lande i verden inden sin 28-års fødselsdag. Noget af det, der har været med til at gøre det muligt er de sociale medier, hvor han pt. har over 130.000 følgere.

I dette foredrag vil Henrik fortælle om sine egne erfaringer med sociale medier. Hvordan det bl.a. har givet ham sponsorater med flyselskaber og interviews med store medier som CNN og BBC. Henrik deler ud af sine erfaringer og giver dig blandt andet svar på følgende spørgsmål:

– Hvad kan du gøre for at få flere følgere?
– Er det tiden værd?
– Hvordan kan du tjene penge på de sociale medier?
– Skal du være på alle sociale medier eller satse på få?

FOREDRAG 5: Drømmerejsen, du har råd til
Henrik besøgte alle lande i verden inden sin 28-års fødselsdag som den yngste dansker nogensinde. Han gjorde det på et meget lavt budget, så man skulle tro, at han kun har været på korte besøg på de dyreste steder i verden, men det er ikke tilfældet. Han har bl.a. boet på 52 forskellige hoteller på Maldiverne indtil videre og tilbragt måneder i det indiske ocean.

Hvem vil ikke gerne opleve steder som Maldiverne, Mauritius, Seychellerne eller Sydafrika? Problemet for de fleste er, at de anser det for at være for dyrt for deres budget. Men hvad nu hvis det kunne gøres for langt under, hvad man skulle tro.

I dette foredrag deler Henrik ud af sine mange gode tips til at booke nogle af de ultimative feriemål til en langt lavere pris.

Foredrag med Henrik Jeppesen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen