Henning Jensen

HENNING JENSEN

Henning Jensen er skuespiller ved Det Kgl.Teater og har i de seneste sæsoner bl.a. spillet hovedrollen i prisbelønnede forestillinger som “En Sælgers Død”, “Amadeus”, “Den Stuendesløse”, “Ordet” og “Jeppe på Bjerget”. På trods af tilbagevendende depressioner har han gennemført en 40-årig karriere, som bl.a. to gange har givet ham dansk teaters fornemste pris, ”Årets Reumert”, for bedste mandlige hovedrolle. Modtog i 2014 Bikubenfonden store hæderpris.

I sit foredrag, SOM AT DØ, afslører Henning Jensen sine dybt personlige erfaringer med sygdommen depression. Hvordan den opleves, føles og martrer den ramte. Desuden giver han et positivt bud på, hvordan den kan overvindes, og hvordan livet kan leves med et bristet sind. Henning Jensen er medlem af PsykiatriFondens præsidium.

Henning Jensen Gennem GlasvæggenHenning Jensen er aktuel med bogen “Gennem glasvæggen” (2020)

Om bogen: Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.

Foredrag af Henning Jensen:

”GENNEM GLASVÆGGEN”
I sin nyudgivne og stærk anmelderroste bog, ”Gennem Glasvæggen”, beskriver skuespilleren Henning Jensen minutiøst et totalt og altødelæggende psykiske sammenbrud, som det tog ham år af hans liv at komme igennem. En bog, der er skrevet til patienter, pårørende og psykiatrien. Det er en hudløs, grænseoverskridende og ærlig bog, måske den første, der selv på verdensplan, vover at fortælle hele sandheden om sygdommen depression – den lidelse, som WHO forudsiger vil ligge på anden pladsen blandt de sygdomme, der om 10 år bærer verdens sundhedsbyrde.

BERLINGSKE TIDENDE.
Henning Jensens depressionshistorie er en fængslende frontberetning fra helvede
*****

POLITIKEN
I sin nye bog, ’Gennem glasvæggen’, fortæller skuespilleren Henning Jensen koncist, skrækindjagende og tragikomisk om sine depressionserfaringer.
*****

KRISTELIG DAGBLAD
Skuespiller Henning Jensen har begået en selvudleverende, generøs og overraskende velskrevet granskning af depressionens dæmoni.
*****

GregersDH
*****

KULTURKUPEEN
Skuespilleren Henning Jensen har skrevet en meget modig bog. For ”Gennem Glasvæggen” er beretningen om hans eget, hårdtslående sammenbrud i 1978 og vejen tilbage til livet og kunsten – beskrevet minutiøst med et både sprogligt og humoristisk overskud og befriet for selvynk. Det er unikt.
∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Foredrag med Henning Jensen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen