Helen Lyng Hansen

Helen Lyng Hansen

Helen Lyng Hansen er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har i en række år arbejdet med børn i sundhedsvæsnet. Helen Lyng Hansen (f. 1971) er kvinden bag succeshjemmesiden netsundhedsplejerske.dk, hvor hun hjælper tusinder af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre. Derudover har Helen et særdeles omfangsrigt forfatterskab bag sig. Hun har udgivet bogserien ”Helens bog om”, der behandler en mangfoldighed af emner som for eksempel søvn, sygdom og trøst inden for børn og opdragelse.

Foredrag af Helen Lyng Hansen:

I sine foredrag tager Helen udgangspunkt i sine populære bøger om børn. Efter foredraget er der altid mulighed for at stille spørgsmål. Foredraget henvender sig til forældre/dagplejere/pædagoger.

Helen holder foredrag om følgende emner:

Foredrag 1. Børn og opdragelse (børn i alderen 0-6 år)
Bliv klogere på både dig selv og dit barn og lær at møde dit barn, så det tør stå ved sig selv og får et sundt selvværd. Udgangspunktet for foredraget er, at børn skal opdrages, og at tydelige voksne giver trygge børn. Foredraget varer 1.5 time incl. 10 minutters pause.

Foredrag 2: Børn og søvn (børn i alderen 0-6 år, dog med hovedvægt på børn i 0-3 års alderen)
Helen fortæller om, hvordan du “afkoder” dit barns søvnproblemer og hvordan du løser dem. Et udbytterigt foredrag krydret med videocases fra virkelige småbørnfamilier. Foredraget varer 1.5-2 timer – uden pause.

Foredrag 3: Børn og mad (børn i alderen 0-6 år)
Helen fortæller om, hvordan du hjælper dit barn til at få et godt forhold til mad. Det handler ikke nødvendigvis om at børn skal spise alle former for grøntsager, men om at det skal være rart at spise. Helen giver også gode råd til børn, der ikke vil spise, eller børn der spiser for meget. Foredraget varer 1.5 time incl. 10 minutters pause.

Foredrag 4. Netsundhedsplejersken Live (børn i alderen 0-6 år, med hovedvægt på 0-3 års alderen)
Mød Helen til et hyggeligt og udbytterigt café-arrangement, hvor du kan opleve brevkassen “live” og få svar på alle dine spørgsmål om søvn, mad, amning og alt andet vedrørende dit barns trivsel. Foredraget varer 1.5-2 timer.

Foredrag med Helen Lyng Hansen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen