Gunner Steenberg er cand. mag. fra Aarhus Universitet med historie som hovedfag og kristendomskundskab som bifag. Underviser på Historisk Institut fra Aarhus Universitet 1968-70, derefter på Skårup Seminarium 1970-2003, samt på Danmarks Pædagogiske Universitet, studieophold på Oasi San Francesco – klostret nær Assissi og på Universita Della Tuscia i Viterbo nord for Rom.
Gunner Steenberg har siden 2003 holdt talrige foredrag over hele landet og i mange sammenhænge: Folkeuniversitet, kirkelige fora, AOF, FOF, biblioteker, historiske foreninger, Odd Fellow-loger, sømandsforeninger m.m.
Hans foredrag er altid tilpasset den lokale sammenhæng.
Foredrag af Gunner Steenberg:
Foredrag 1: Ukraines historie
Ukraine har en lang og spændende historie. Nordiske vikinger grundlagde KIEV RUS RIGET i middelalderen. Endnu i dag strides Ukraine og Rusland om, hvem der grundlagde dette rige. Ukraine har altid været tæt knyttet til Rusland. Under Zar-Rusland blev Ukraine betegnet som “Lille Rusland”. Efter Lenins revolution 1917 blev landet til SOVJETREPUBLIKKEN UKRAINE. Stalin gennemførte med tvang kollektiviseringen af bønderne i 1930erne, som førte til sultedøden for millioner af ukrainere og russere – af nogle opfattet som folkemord. 2. verdenskrig gav muligheder for den ukrainske frihedsbevægelse mod Sovjet, men medførte store ødelæggelser og lidelser for ukrainere, russere og jøder. Genopbygningen efter 1945 førte til en vis stabilitet og fremgang, men også til stagnation under Breshnev og uro i Gorbatjovs reformår. Tjernobyl-ulykken 1986 fjernede den sidste tillid til sovjetsystemet. Sovjetunionens kollaps 1991 betød, at de tidligere sovjetrepublikker pludselig blev selvstændige stater. REPUBLIKKEN UKRAINE stod 1991 med store opgaver: overgangen fra diktatur til demokrati, overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi samt ny relationer til Vesten og Rusland. Foredraget har fokus på Den Orange Revolution 2004 og den dramatiske Majdan Revolution 2014. Ruslands reaktion er velkendt: annekteringen af Krim 2014, militær infiltrering i Donbass-regionen med provinserne Luhansk og Donets siden 2014 – samt krigen mod Ukraine 2022. Putins politik undersøges, forklares, men undskyldes ikke.
Foredraget ledsages af talrige billeder, kort og udvalgte tekster, som bringer tilhørerne tæt på Ukraines historie.
Foredraget varer 2 timer – inkl pause og spørgsmål.
Foredrag 2: Fascismen i Italien
1922 overtog fascisternes leder Benito Mussolini regeringsmagten i Italien Han havde store ambitioner. Italien skulle genrejses som stormagt ”Det Ny Rom” og befolkningen skulle genopdrages: der skulle skabes ny fascistiske mennesker. Antisemitismen blev ligeså stærk i Italien som i Tyskland. Ønsketænkning efter 1945 har – med nogen held – nedtonet dette faktum. Jødelovene 1938 udstødte jøderne af samfundet. Den fascistiske ideologi kom til at gennemsyre hele det italienske samfund: skolen, ungdommen, erhvervslivet og kulturen gennem propagandaen i aviser og især i radioen og filmen – mange italienere var analfabeter.
Foredraget kommer ind på Italien under krigen, sammen med Tyskland 1940 – 1943, derefter borgerkrigen 1943-45, hvor modstandsbevægelsen mod både Mussolini og tyskerne behandles indgående. Nyfascismen efter 1945 afslutter foredraget.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder, som er med til at gøre historien nærværende.
Foredrag 3: Norge under den tyske besættelse
Norge fik en helt anderledes hård skæbne end Danmark under den tyske besættelse 1940-45. Efter det tyske angreb den 9. april 1940 kæmpede Norge heltemodigt i ca. 2 måneder, men måtte overgive sig den 10. juni. Den tyske besættelse blev hård. Tyske Wehrmacht havde ca. 400.000 soldater i landet lige til maj 1945. Tyskerne indsatte Quisling fra nazistpartiet Nasjonal Samling som regeringsleder. Det norske samfund
blev gennemnazificeret: skolen, ungdommen, erhvervslivet og kulturen. Unge mænd meldte sig ind i Den Norske Legion, som sammen med unge kvinder i Norske Frontsøstre tog til østfronten. Jødernes skæbne i Norge er ren tragedie, som bl. a. bunder i det dengang udbredte jødehad i den norske befolkning. Jødelovene 1942 førte til arrestation af 532 jøder, som sendes til Auschwitz – kun 9 kommer hjem. I Danmark blev de fleste danske jøder reddet over til Sverige 1943 – en succeshistorie. Foredraget giver en uddybende forklaring på forskellen. Modstandsbevægelsen behandles indgående både i Norge og ”krigssejlerne”. Befrielsen maj 1945 druknede først i jubel over sejren og over frigivelsen af de mange fanger i tyske lejre i Norge – og så i hævntørsten under retsopgøret. De norske tyskerjenter fik en hård medfart: staten inddrog deres norske statsborgerskab og sendte dem til Tyskland til en uvis skæbne. Norgeshjælpen fra Danmark og Sverige reddede mange fra regulær hungersnød i Norge.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder, som er med til at gøre historien nærværende.
Foredrag 4: Tyske aktion mod jøderne i Danmark oktober 1943
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. I de første krigsår med den såkaldte samarbejdspolitik var sagen om de danske jøder ikke aktuel. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi i alle de øvrige tysk-besatte lande blev der indført antijødiske love. Samtidig begyndte tyskerne at deportere jøder til Auschwitz og andre lejre. I sommeren 1943 blussede uroen op i Danmark: sabotageaktioner, strejkebølger og slagsmål med tyske soldater. Tyskerne reagerede på det såkaldte augustoprør med trussel om særdomstole og dødsstraf. Regeringen gik af, tyskerne indførte undtagelsestilstand, forhandlingspolitikken var brudt sammen. Nu var tiden kommet til jøderne i Danmark. GESTAPO planlægger den tyske aktion i september og gennemfører aktioner over hele landet 1.-2. oktober, men blev den helt store fiasko.
Spørgsmålene står i kø:
- Hvorfor blev den tyske aktion røbet, inden den gik i gang?
- Hvordan lykkes det at redde ca. 7000 jøder over Øresund til Sverige?
- Hvorfor blev de 481 danske jøder i Theresienstadt ikke sat på et transporttog østpå til Auschwitz? – hvem beskyttede dem?
- – Hvordan gik det til, at langt de fleste fanger blev reddet hjem i live med De Hvide Busser medio april 1945?
Redningen af de ca. 7000 danske jøder fra tyskerne er helt enestående i Holocausts historie i Europa. Det er historien om frygt og håb, om hjælp og mod, men desværre også iblandet tragedier. Denne historie er værd at fortælle – også i dag! Researchen bag foredraget omfatter et grundigt forarbejde med faglitteratur og kilder. Den mentalitetshistoriske synsvinkel sætter fokus på personernes tanker, følelser og reaktioner. Breve, dagbøger, fotos og dokumenter er vigtige og velegnede kilder hertil.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder, der er med til at gøre den dramatiske historie nærværende for tilhørerne.
Foredrag 5: Det gamle Kina før Mao ca. 1900-1949
Foredraget belyser Kina i kejserdømmets sidste tid i typiske glimt: opiumskrigene, mændenes hårpiske, kvindernes indsnørede fødder, bokseropstanden år 1900 mm. Politisk går Kina fra kejserrige indtil 1912,
over Republikken Kina 1912-49 til Folkerepublikken Kian 1949. Kina var jo et gammelt bondesamfund. Særlig vægt lægges derfor på livet på landet. Pearl S. Buck: ”Den gode jord” inddrages. Livet i hovedstaden Beijing belyses – bl. a. af Nordahl Grieg, ham med ”Kringsat af fjender”. Shanghai, kaldt ”Østens Paradis”, behandles indgående: økonomi, kultur, kriminalitet og prostitution. Samt ”Little Vienna”, den jødiske ghetto bestående af tyske og østrigske jøder der var flygtet fra Hitlers jødeforfølgelser i 1930erne. Kina er præget af den tragiske borgerkrig mellem Chiang-Kai-sheks regeringshær og Mao Zedongs befrielseshær 1927-49. Samt af den grusomme krig som Japan førte i Kina 1937-45. Et lyspunkt er danske Bernhard Sindberg fra Aarhus, der under Japans massakre på hovedstaden Nanjing 1937 optræder som en dansk Oscar Schindler og heltemodigt redder tusinder af kinesere fra døden.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder fra samtiden, som bringer det gamle Kina tæt på tilhørerne.
Foredrag 6: Kina fra socialistisk folkerepublik 1949 til kapitalistisk supermagt i dag
Foredraget belyser den enorme omvæltning af det kinesiske samfund under Mao Zedong fra han udråber Folkerepublikken 1949 til hans død 1976. Mao gennemtvinger en række store kampagner. Mest kendt er ”Det Store Spring Fremad” 1956-58, som skulle indhente England industrielt på 15 år ved at oprette folkekommuner og starte stålproduktion i baggårdene. Resultatet blev en katastrofe af enorme dimensioner. Kina blev ramt af sult, hungersnød og endog kannibalisme. Ca. 40 mill døde. Maos næste store projekt ”Den Store Proletariske Kulturrevolution” 1966/69 var rettet mod kommunistpartiets moderate højrefløj, kaldt revisionister, kontrarevolutionære og klassefjender. Rødgardisterne hærger med Maos ”Lille Røde” alle klassefjender. Mao-kulten når vanvittige højder: ”MAO ER GUD”. Opgøret med Mao efter hans død 1976 er vanskeligt, fordi næsten hele partiledelsen har støttet Mao i alle årene. Deng Shaoping bliver den ny stærke leder 1976-90. Deng gennemfører de økonomiske markedsreformer i ”De 4 Moderniseringer”: privat initiativ i landbrug, industri og handel. Samt ”Den Åbne Dør”s politik i forhold til omverdenen. Demokratibevægelsen og massakren i Beijing 1989 belyses med en overraskende nyhed. Foredraget slutter med korte glimt af det ny Kina i dag.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder, som bringer omvæltningen af det kinesiske samfund tæt på tilhørerne.
Foredrag 7: Ellen Nielsen – missionær og iværksætter i Kina 1898-1960
Foredraget indledes med kolonialismen som baggrund for den europæiske og amerikanske mission i Kina, Indien og Afrika. Herefter følger en kort oversigt over Kinas historie i Ellen Nielsens mange år i Kina
1898-1960: Kejserriget under Qing-dynastiet afløses af Republikken Kina 1912-49, som igen efterfølges af Folkerepublikken Kina 1949. Ellens baggrund i Danmark 1871-98 tager afsæt i hendes religiøse vækkelse i
forbindelse med moderens død 1890. Ellens sociale arbejde i KFUK og Indre Mission blandt prostituerede i København ender med, at Dansk Missionsselskab sender Ellen til Kina som den 1. kvindelige missionær. 1898 ankommer Ellen til den lille by Dagushan i Manchuriet noget nord for Beijing. Her virker hun til sin død 1960. Ellen oplever bokseropstanden år 1900 og må flygte for livet i kreaturvogn til Korea. Ellen rystes i mødet med den kinesiske kultur: ”Hedenskabet er råddent i bund og grund!” Hun indleder sin livslange kamp mod kvindeundertrykkelsen. Som iværksætter opbygger hun et lokalt skoleimperium kaldt ”Nielsen-
Landsbyen” af kineserne. Hun er også aktiv i lægemissionen især under koleraepidemien. Ellen lærer sig grundigt kinesisk, søger og får kinesisk statsborgerskab og kan som sådan købe jord til sine skoler. Ellen er den eneste danske missionær, som bliver i Kina efter Mao tog magten 1949. Under Mao bliver hun fængslet og stemplet som ”kontrarevolutionær”, men reddes fra henrettelsen af trofaste folk. Ellens lange, seje træk med mission og undervisning i den tumultariske tid i Kina kan man kun beundre. Foredraget slutter med korte træk af den kristne kirke i Kina i dag.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder, som bringer tilhørerne tæt på Ellen og hendes kinesiske miljøer.
Foredrag 8: Guldalderen i Danmark – kunsten og samfundet fra krisen 1815 til katastrofen 1864
Foredraget indledes med paradokset: skønt ulykkerne vælter ind over landet (slaget på Rheden 1801, bombardementet af København og tabet af flåden 1807, statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814), så
blomstrer kunsten og kulturen. Guldalderkunsten skildres som borgerlig kunst. Malerne (Eckersberg, Købke, Marstrand m. fl.) maler det rige borgerskab. Digterne (Oehlenschlæger, H. C. Andersen, Heiberg m. fl.) og komponisterne (Weise, Kuhlau, Hartmann, Gade m. fl.) henvender sig til det dannede borgerskab. Guldalderen var et udpræget Københavner-fænomen. I byen gik genierne side om side indenfor samme generation: Kierkegaard, H. C. Andersen, Grundtvig, H. C. Ørsted og mange flere. Bagsiden af medaljen belyses ved de sociale forhold i København. Byens fattige udgør 90% af alle indbyggere. København var en slumby: usunde boliger, manglende hygiejne, høj børnedødelighed, udbredt prostitution og kriminalitet. To kendte mønsterbrydere – Louise Rasmussen og Johanne Louise Pætges – formår med vilje, talent og skønhed at kæmpe sig over på samfundets solside som Grevinde Danner og Johanne Louise Heiberg. Nationalismen fører til nationalromantik i kunsten og til krigen 1848-50 og grundloven 1849. Den ny demokratiske ånd når kun at sætte få spor i kunsten. Katastrofen 1864 lukker og slukker guldalderen definitivt.
Foredraget er ledsaget af talrige smukke billeder af guldaldermalerne både hjemme i Danmark og på rejse – især til Rom.
Foredrag 9: Elisabeth Jerichau Baumann – Guldalderens enfant terrible (1819-1881)
Med sin tysk-polske baggrund og sit internale udsyn vakte Elisabeth stærke følelser i den mandsdominerede og nationalistiske guldalder i Danmark. Kunsthistorikeren Emil Hannover beskriver hende ca. år 1900
som ”ikke sympatisk og svag kvinde med et sigøjneragtigt sind” og hendes malerier som ”u-danske”. Længe var hun en glemt verdensberømthed. I dag regnes hun for en af de helt store malere i dansk nationalromantik. Hun leverede også de vigtigste danske bidrag til 1800-tallets orientalisme i Europa. Som den første europæer fik Elisabeth adgang til de hemmelighedsfulde haremmer i Konstantinopel – og malede den skønne prinsesse Nazili Hanum og flere af slavinderne. Elisabeth ville det hele – både karriene som kvindelig maler i det mandsdominerede kunstnermiljø og familielivet med mand og 9 børn. Trods en kæmpe indsats fik hun ikke karriere og familie til at fungere – dels var hendes mand billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, Bertel Thorvaldsens efterfølger i Rom, hypokonder og depressiv, dels tog hun på talrige og langvarige rejser til London, Paris, Rom og 2 rejser til Orienten – Konstantinopel, Smyrna, Athen og Ægypten.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder af og om Elisabeth og kunstnermiljøet i Danmark og Europa. Samt af uddrag af hendes mange breve og erindringer, som bringer os tæt på kunstneren, hustruen og
moderen.
Foredrag 10: Louise Rasmussen – bedre kendt som Grevinde Danner (1815-1874)
Født som uægte barn af fattig tjenestepige –elskerinde til en rig bogtrykker –gift med kongen og døde som mangemillionær: det lyder som et Askepot-eventyr, men, men , men. I foredraget kommer jeg ind på hendes liv som Louise Rasmussen fra hendes fødsel 1815 til hun bliver gift med kong Frederik 7. i 1850. Jeg skildrer miljøet i København i den såkaldte guldalder ca. 1800 – 1864. Både glansbilledet af guldalderen med det blomstrende kulturliv. Og bagsiden af medaljen med boligslum, manglende hygiejne, børnedødelighed, prostitution, kønssygdomme og kriminalitet. Spørgsmålet er : hvordan kommer Louise ud af fattigdommen og slummen i bunden af København? Jeg skildrer den unge Louises liv i 1830erne og 1840erne. Hun får først den rige bogtrykker Carl Berling som elsker, senere også prins Frederik. Hendes ry i København er efterhånden noget blakket ”denne uanstændige dulle fra balletten – og nu med to rige elskere!” Hun føder i dølgsmål sit og Carls barn, men i trekanten mellem Frederik og Carl vælger hun prinsen. Louise bliver 1850 gift med kong Frederik 7. og får titlen Grevinde Danner. Bag kulissen spiller hun en vigtig rolle i forbindelse med grundloven 1849 og krigen 1848-50. Jeg skildrer det mærkelige ægteskab i årene fra 1850 til kongens død 1863. Louise får et liv i luksus, men bliver ikke lykkelig. Hun må passe på den drikfældige konges liv og helbred. Samtidig er hun konstant udsat for den nederdrægtige smædekampagne imod hende. Louise har hele tiden kontakt med Carl Berling, hendes barns far og egentlige elskede (?). Efter kong Frederiks død 1863 fører Grevinde Danner et aktivt pensionistliv med rejser rundt i Europa og Mellemøsten. Hun arver en kæmpe millionformue efter kong Frederik. Til sidst kommer jeg ind på grevindens socialpolitik: hvordan forvalter hun sin rige arv efter kongen?
Foredraget er ledsaget af talrige billeder, breve og dokumenter, som bringer os tæt ind på livet af Louise.
Foredrag 11: Leonora Christina – “Dronningen af Blåtårn” (1621-1698)
Leonora Christina, Christian 4.s yndlingsdatter (ifølge Leonora selv) levede I rigdom og pragt de første 42 år, de næste 22 år som politisk fange i statsfængslet Blåtårn på Københavns Slot og de sidste 13 år i Maribo Kloster. Hendes ægteskab og samliv med rigshofmester Corfitz Ulfeldt er historien om kærlighed, magtbegær, skyhøje ambitioner, højforræderi og påtvunget ensomhed. En usædvanlig kvindeskikkelse i renæssancens Danmark. Her er stoffet og livsskæbnen til en kanonfilm af Steven Spielberg (DRs tidligere planer om en TV-serie lykkes måske de næste år?). Corfitz Ulfeldts planer (og hendes?) om at tage kongemagten fra kong Frederik 3. (hendes halvbror) og måske genindføre den katolske kirke i Danmark førte Leonora ind i 4 fængsler: Malmø, Hammershus, Dover Castle og Blåtårn. Vi kender Leonora fra hendes 2 bøger. Den mindre kendte Franske Selvbiografi, skrevet i hendes 10. fangeår i Blåtårn, skrevet i al hast, hvor hun fremstiller sig selv som den forfulgte uskyldighed, der sidder i kongens fængsel uden dom. Selvbiografien er ægte eksistentialistisk litteratur: hun skriver med livet som indsats – vil Selvbiografien få hende ud af Blåtårn og skaffe hende oprejsning? I den kendte Jammersminde om hendes mangeårige fængselsophold opfatter hun sig som ”Kristi Korsdragerske”, der med Guds hjælp udholder alle trængslerne i fængslet. Men vi må ikke lade os narre af Leonora Christina. Bodil Wamberg advarer os i bogen ”Leonora Christina – Dronningen af Blåtårn”: ”Leonora Christina er løgnens mester. Hun er en af disse højt begavede mennesker, der lyver suverænt og overbevisende for sig selv og andre for at klare livet”.
Foredraget giver et bud på den sande Leonora Christina. Foredraget er ledsaget af talrige billeder fra samtiden, der belyser hendes dramatiske skæbne og det politiske liv i renæssancens Danmark.
Foredrag 12: Martin Andersen Nexø – stor digter og politisk drømmer (1869-1954)
Nexø begyndte som fattig hyrdedreng og endte som rig, berømt forfatter, den mest læste i sin tid efter H. C. Andersen. Foredraget belyser Nexøs lange og begivenhedsrige liv som forfatter, som politiker og som
menneske – især hans 3 ægteskaber. Nexøs hovedværk ”Pelle Erobreren” (og Bille Augusts filmatisering), samt ”Ditte Menneskebarn” (og Bjarne Henning-Jensens filmatisering fra 1946) står centralt i Nexøs store litterære produktion. Nexøs politiske liv på venstrefløjen belyses: rejserne til Sovjet 1922 hvor han opretter et børnehjem til forældreløse børn under sultkatastrofen efter revolutionen og borgerkrigen – og igen 1937 hvor han blindt forsvarer Stalins store udrensninger under Moskva-processerne. Nexø deltager sammen med Nordahl Grieg, ham med ”Kringsat af fjender”, i forfatterkongressen i Valencia 1937 under den spanske borgerkrig. Her bliver selv Nordahl Grieg og hans pacifisme sat til vægs! Under besættelsen bliver Nexø fængslet som mange andre kommunister i juni 1941 i forbindelse med det tyske angreb på Sovjet. Nexø løslades hurtigt – efter krav fra Gestapo – og flygter til Sverige. Efter krigen flytter Nexø til DDR 1949 for sammen med bølgen af kunstnere (Brecht, Biermann m. fl.), der vil bidrage til at skabe et nyt socialistisk Tyskland. Nexøs død 1954 : bisættelsen i Forum og folketoget til Bispebjerg er sammenlignet med Grundtvigs begravelse 1871. Nexøs familieliv var centreret om hans 3 ægteskaber – alle med kvinder
som var betydeligt yngre end ham selv. Ikke den kønneste del af hans lange liv.
Foredraget er ledsaget af talrige billeder, som bringer os tæt ind på livet af Nexø, hans litterære og politiske virke.
Foredrag med Gunner Steenberg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
