Gunner Steenberg

Gunner Steensberg

Gunner Steenberg er cand, mag. fra Aarhus Universitet 1969 med historie som hovedfag og kristendomskundskab som bifag. 1968–70 underviste han på Historisk Institut ved Aarhus Universitet. Fra 1970 til 2003 underviste han på Skårup Seminarium ved Svendborg i historie, religion og samfundsfag. Sideløbende holdt han kurser i historie og samfundsfag på Danmarks Lærerhøjskole (i dag Danmarks Pædagogiske Universitet). I 1990erne var han leder af samarbejdet mellem Skårup Seminarium og Istituto Magistrale, et lærerseminarium i Pisa i Italien. 1994 underviste han på Universita Della Tuscia i Viterbo lidt nord for Rom. Efter han gik på pension 2003 holder han foredrag rundt i hele landet. I mange sammenhænge: folkeuniversitetet, højskoler, kirkelige fora, historiske foreninger, Odd Fellow loger, marineforeninger og biblioteker. Foredraget er altid tilpasset den aktuelle sammenhæng.

Foredrag af Gunner Steenberg:

Foredrag 1: DANSK VESTINDIEN – ”DET TABTE PARADIS” ?
Foredraget belyser historisk erobringen af de dansk vestindiske øer i Caribien, sukkerproduktionen på plantagerne, den atlantiske slavehandel og slaveriet på øerne. Slavernes modstand mod undertrykkelsen og specielt det sexuelle misbrug, oprørerene og endelig friheden givet af Peter von Scholten under et truende slaveoprør 1848. Spørgsmål om menneskesyn og kulturmøde rejses. Og spørgsmål om økonomi: gav slavehandelen overskud ? – og hvem tjente på slaveriet? Foredraget er ledsaget af talrige billeder, som bringer fortiden tæt på tilhørerne og gør den levende og vedkommende.

Foredrag 2: DENGANG DANMARK VAR SLAVENATION 1660 – 1848.
Danmark deltog i den atlantiske slavehandel, der overførte 12-­15 mill slaver fra Afrika til Caribien og Amerika. Over 100.000 slaver blev overført på danske slaveskibe. Denne uhyggelige menneskehandel belyses ved slaveskibet FREDENSBORG, der besejlede trekantruten 1767­-68 og overførte 265 slaver fra Guinea til Dansk Vestindien. Dette slaveskib og denne sejlads er den bedst dokumenterede i hele slavehandelen. Slaveopkøb i Guinea ved afrikanske og danske slavekøbmænd belyses. Den lange overfart over Atlanten belyses: forholdene om bord for de mange slaver og mandskabet, bespisningen, sygdom og død – og den evige frygt for slaveoprør. Til slut: hvilken skæbne fik de overlevende slaver i Dansk Vestindien? Spørgsmål om menneskesyn og kulturmøde rejses. Foredraget er ledsaget af talrige billeder, som bringer fortiden tæt på tilhørerne og gør den levende og vedkommende.

Foredrag 3: GULDALDEREN I DANMARK – Samfundet og kunsten 1800 – 1850.
Foredraget indledes med det mærkelige PARADOKS: skønt ulykkerne vælter ind over landet – slaget på Rheden 1801, Københavns bombardement og tabet af flåden 1807, statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814 – så bobler guldalderkunsten frem: Oehlenschlægers ”Guldhornene” 1803 og malerne Eckersberg og hans elever Købke, Rørbye, Marstrand m. fl.

I foredraget betoner Gunner steenberg guldalderkunsten som BORGERLIG KUNST FOR DET RIGE BORGERSKAB i København. Guldalderen var jo et specifikt Københavner-fænomen. I byen færdedes her genierne side om side indenfor samme generation: H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, Grundtvig, H. C. Ørsted samt Eckersberg m. fl. Han belyser også BAGSIDEN AF MEDALJEN : de elendige sociale forhold i København med fattigdom, sygdomme, børnedødelighed, prostitution – samt forbrydelse og straf i byens liv belyses. Foredraget kommer også ind på NATIONALISMEN i samfundet og NATIONALROMANTIKKEN i kunsten, som førte til krigen 1848-50 og til grundloven 1849. Den næste krig, katastrofen 1864, lukker og slukker guldalderen definitivt. Foredraget er ledsaget af talrige og smukke BILLEDER/MALERIER af guldmalerne, både hjemme og på rejse – især til Rom. Samt af mindre smuk, men realistisk dokumentation af den sociale elendighed i København.

Foredrag 4: REFORMATIONEN I DANMARK – Religion og politik 1500 – 1550
Den 31. okt. 2017 er det 500 år siden Luther opslog sine 95 teser på døren til Wittenberg Slotskirke. Dette blev den enkelthandling, der startede de voldsomme begivenheder i Nordeuropa, som vi kalder reformationen. Det runde jubilæum giver anledning til at besinde os på, hvad der skete dengang for længe siden. Foredraget indledes med Luthers dramatiske opgør med den katolske kirke.

Danmark er det første kongerige, som brød med den katolske pavekirke og gennemførte den lutherske reformation. 1. fase i denne proces forgik under kong Christian II 1513-23. Kongen førte en reformkatolsk linie, dvs. reform af kirken – ikke brud med kirken. 2. fase forløb under kong Frederik I 1523-33 med den egentlige kirkekamp mellem de lutherske prædikanter og den katolske kirke. Herunder den voldelige udsmidning af tiggermunkene fra deres klostre. Og 3. fase under Grevens Fejde, borgerkrigen 1534-36, der sluttede med hertug Christians statskup i København 1536: her øger han både sin politiske og økonomiske magt – samt afskaffer den katolske kirke i et hug. Denne genistreg uddybes i foredraget. 1537 blev hertug Christian og Dorothea kronet som konge og dronning. Samme år kom Kirkeordinansen for den ny lutherske kirke i Danmark og Norge.

I foredraget belyser han dramaets hovedpersoner: Christian II, Frederik I, Hertug Christian den senere Christian III, Hans Tausen, Poul Helgesen, Peder Palladius m. fl. Samt spørgsmålene: hvordan blev Luthers reformation gennemført i praksis i de enkelte sogne? – og hvad betød det at Danmark blev luthersk? Foredraget er ledsaget af talrige billeder fra samtiden, der sammen med det talte ord gør sagen tydelig og nærværende.

Foredrag 5: DET HELLIGE LAND: de lange linier i Israels/Palæstinas historie.
Her i 2018 fylder staten Israel 70 år, men man kan ikke sige, at staten ældes med ynde. På nationaldagen den 14. maj åbnede USA en ny ambassade i Jerusalem og strøede herved salt i såret. Palæstinenserne har protesteret voldsomt. Mange er såret og dræbt af israelske soldater under demonstrationerne. Denne aktuelle konflikt mellem israelerne og palæstinenserne har lange rødder, der går tilbage dels til jødernes tilknytning til Israel i gammeltestamentlig tid, dels til arabernes faktiske tilstedeværelse i Palæstina siden islams udbredelse til Mellemøsten i det 7. århundrede. Palæstina har i historiens løb været underlagt forskelige magter , som alle gennemgås. Særlig vægt lægges på zionismen og den jødiske indvandring til Palæstina, på Holocaust og de afgørende år 1945-1950 med oprettelsen af staten Israel , men også skabelsen af det store palæstinensiske flygtningeproblem. Samt på hovedtræk i udviklingen op til i dag.

Foredrag 6: DA HOLOCAUST KOM TIL DANMARK: DEN TYSKE AKTION MOD DE DANSKE JØDER OKTOBER 1943.
En enestående historie om frygt og håb, om ondskab og menneskelighed og ikke mindst om hjælpsomhed og heltemod. En historie om personer i Danmark, der påtog sig et ansvar, trådte i karakter og gjorde en forskel. Tænk f. eks. på Maude og hr. Stein i MATADOR. Hvem havde forestillet sig, at 7000 jøder blev skjult for tyskerne og i nattens mulm og mørke blev sejlet over til Sverige. Oktober 43 blev vores ”finest hour” under besættelsen. Hvordan kunne dette mirakel ske i Danmark? – mens jøderne i Norge fik en grusom skæbne i tyske KZ-lejre. Kun 472 danske jøder blev arresteret og sendt til KZ-lejren Theresienstadt, der var en gennemgangslejr. Men herfra blev ingen danske fanger sendt på transport østpå til Auschwitz. Hvem beskyttede dem? I april 1945 kom 423 jøder mirakuløst tilbage til Danmark med grev Bernadottes hvide busser.

Foredrag 7: DENGANG I 50erne – noget om ERINDRINGER.
Et foredrag med lyd og billeder – velegnet til at ruske op i den lidt rustne hukommelse , til at genopleve det hele fra dengang, til at give mange aha-oplevelser. Jeg husker alt det som du (næsten) har glemt. 1950 var Danmark endnu et landbrugsland, men Marshall-hjælpen og Ferguson-traktoren afskaffede både de 1000er af heste samt karlene og pigerne på gårdene, den største erhvervsgruppe dengang. En hel livsform forsvandt for altid. I byerne var der fortsat fattigdom og arbejdsløshed efter krigen. Først 1958 vendte konjunkturerne. Danskerne fik adgang til alle de ny forbrugsgoder i hjemmet.

Fjernsynet kom til og ændrede for altid vores vaner hjemme i stuerne. Og bilen. Og parcelhuset. Og ferien sydpå med Tjæreborg eller Spies. Men det kostede alt sammen. Kvinderne måtte ud og tjene penge – ofte som ufaglærte. Hvad kom de ny tider til at betyde – for den enkelte familie? – og for samfundet? – For resten: hvad lavede vi om aftenen før fjernsynet?

Amerikaniseringen satte sig massivt på kulturen: film, musik, dans, mode – alt fra Guds eget land slugte danskerne – især ungdommen: James Dean, Marlon Brando, Marilyn Monroe, Grace Kelly. Elvis Presly m fl. ”Husker du vor skoletid” – ja hvad husker du fra din skoletid? – hvad lærte vi egentlig i skolen? – hvad kom du i gang med efter skolen? Skolen sorterede kraftigt os børn: kun 4 % af en årgang tog studentereksamen. Det var før SU. Så kom 60erne med SU i 1961 (i meget skrabet udgave), Gagarin og Berlin-muren også i 61, Cubakrisen 62, mordet på Kennedy 63 mm – men det er en anden historie.

Foredrag 8: DANMARK I 1960erne – årtiet med både FREMGANG og OPRØR.
60erne blev årtiet med FREMGANG, hvor velfærdsstaten med fuld beskæftigelse og social tryghed blev realiseret.. Parcelhus-DK og beton-DK blev bygget. Familien DK fik råd til alle de ny forbrugsgoder: elkomfuret, køleskabet, støvsugeren – og fjernsynet der for altid ændrede vores hjemmekultur. Drømmen om en bil blev til virkelighed. Og ferien sydpå med Tjæreborg eller Spies, der lærte danskerne at drikke vin. Men huset, bilen, ferien m.m. kostede. Husmoderen måtte ud på arbejdsmarkedet – ofte som ufaglært arbejdskraft i f. eks. elektronikindustrien. . Da hun stadig var husmoder, fik hun dobbeltarbejde. En revolution i kærnefamilien lurede og brød ud sidst i årtiet.

60erne blev også årtiet med OPRØR: ungdommens reaktion mod forældregenerationens materialisme, protester og opbrud i traditionerne. Ny normer i moden, musikken, boformerne, kønsrollerne, skolen og uddannelsen med studenteroprøret 1968. Protestaktioner mod atomkrig og Vietnamkrigen. Hvad betød egentlig ungdomsoprøret i 68 for nu 50 år siden?

Foredraget brydes jævnligt af BREAKING NEWS – UDLAND: Gagarin som 1. mand i rummet april 1961, Berlin-muren august 1961, Cuba-krisen okt. 1962, mordet på Kennedy nov. 1963 m. fl. Samt af BREAKING NEWS – INDLAND: 4 betjente skudt på Amager 1965, Hærværk mod Den lille Havfrue m. fl. Du kan også genhøre MUSIKKEN fra 60erne: poppen med Grethe & Jørgen Ingmann, Dorthe Kollo m. fl., protestsange med Cæsar og Per Dich, rock med Elvis, Beatles og Peter Belli. Foredraget er ledsaget af talrige BILLEDER fra dengang.

Foredrag 9: LOUISE RASMUSSEN – bedre kendt som GREVINDE DANNER.
Født som uægte barn af fattig tjenestepige – blev elskerinde med en rig bogtrykker, men gift med kongen og døde som mangemillionær. Det lyder som et Askepot-eventyr, men, men, men —-.

Jeg kommer først ind på hendes liv som Louise Rasmussen fra hun blev født 1815 til hun blev gift med kong Frederik 7. i 1850. Miljøet i København i guldalderen ca. 1815 til 1870 skildres. Både glansbilledet af guldalderen med det blomstrende kulturliv på alle felter. Og bagsiden af medaljen med boligslum, kriminalitet, prostitution og kønssygdomme. Som ganske ung fik Louise den rige Carl Berling som elsker, senere også prins Frederik, den senere kong Frederik 7. Hendes ry i København er efterhånden blakket – ”denne uanstændige dulle fra balletten” – nu med to rige elskere. Carl Berling er hendes store kærlighed, men hun gifter sig med Frederik – hvordan gik det for sig? 1849 flytter hun ind på Christianborg Slot, nu som kongens officielle kæreste. Som sådan kom hun til at spille en vis rolle i forbindelse med grundloven 1849 og krigen 1848-50. Louise bliver 1850 gift med kong Frederik 7., der giver hende titlen Grevinde Danner. Hun får et liv i luksus, men bliver ikke lykkelig.

Ægteskabet mellem denne kone fra det fattigste København og den drikfældige monark skildres. Begge hånes af adelen og borgerskabet i København og hænges ud i usmagelige smædeskrifter, der grænser til majestætsfornærmelse. Til sidst skildrer jeg Louise som pensionist med titel af enkefru lensgrevinde Danner fra kongens død 1863 til hendes egen død 1874. Hun arver en millionformue efter kongen. Som pensionist blomstrer hun op, tager på talrige dannelsesrejser i Europa, får kontakt med sin uægte søn i England (gæt hvem faren er), og nær forbindelse med Carl Berling, hendes store kærlighed. Endelig er det interessant at se, hvordan hun socialpolitisk forvalter millionformuen. Glemmer hun sin egen fattige opvækst i Københavns slum?

Foredrag med Gunner Steenberg booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.

Tilbage til forsiden.

Del denne side på:
Til toppen